Avatar billede spooky20 Nybegynder
23. marts 2010 - 13:00 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Text Form Field

Jeg har et - måske - simpelt problem.

I Word 2003, opretter jeg et Text Form Field. I properties på feltet vælger jeg Type: Calculation, Expression: =2+2 (for eksempel). Resten af felterne er ikke vigtige da det ikke giver nogen forskel.

Problemet er, at den ikke kan lave en udregning uanset hvad jeg gør. Når jeg trykker F9 i feltet får jeg "One or more of the fields in the selection could not be updated."

Hvis jeg istedet for en calculation laver fx en Current Date, kan den sagtens opdatere feltet og vise dags dato.

Jeg har en del pc'ere stående her, og nogle af dem virker det på, andre virker det ikke på. Hvad kan der være galt (måske af opsætning) på de pc'ere det ikke virker på?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
02. april 2010 - 23:28 #1
Der er noget i din forklaring, jeg ikke kan få til at passe: Text form fields med calculation valgt er automatisk "låst", så man ikke kan skrive i dem, når formularen er beskyttet/klar til brug (man kan ikke slå "Fill-in enabled" til i Properties, når man har valgt Calculation). For at udfylde formularen skal den være beskyttet. Det er i den beskyttede tilstand, udregningerne er beregnet til at finde sted - og i den situation er et calculation-felt dermed ikke tilgængeligt for redigering - og F9 kan ikke bruges på feltet.

I hvilken situation er det, du prøver et taste F9 - hvad er markeret i dokument - er dokumentet beskyttet som formular?
Avatar billede spooky20 Nybegynder
06. april 2010 - 16:15 #2
Jeg åbner et tomt Word dokument. Det er ikke protected.
Jeg er klar over at feltet er låst så man ikke kan skrive i det, det er heller ikke det jeg forsøger. Men når man har et text form field, hvor man i properties (options) for feltet har valgt Type: Calculation og Expression: =2+2 og trykker ok, så er det meningen at der skal stå 4 i feltet.
Det gør der også på nogle af vores computere, men ikke alle.

Grunden til at jeg forsøger denne simple test, er at vi har nogle fakturaer som indeholder nogle af disse Calculation felter, som fx regner moms ud hvis man ændrer beløb højere oppe i dokumentet. Moms-beløbet i Calculation feltet opdateres først når man stiller sig i feltet og trykker F9 - men på nogle af vores computere får man altså samme fejl som jeg også får i min lille test.

I de fakturaer hvor udregningerne skal opdateres er dokumentet forresten protected. Brugeren unprotecter dokumentet, opdaterer beløbene, trykker F9 i text form feltet, og protecter dokumentet igen. Dette kan som sagt kun lade sig gøre på nogle computere som ikke har fået installeret Office 2003 for nyligt, så mit gæt er at der er noget i vores nyeste installation af Office der gør at disse Calculation felter ikke længere fungerer - jeg vil bare vide hvor jeg skal kigge.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
06. april 2010 - 17:19 #3
Jeg har desværre ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor du ikke ser samme resultat på alle PC'ere, hvis der er præcis det samme du foretager dig, og det er samme dokument, der bruges som udgangspunkt. Hvad sker der - forbliver feltet tomt eller står der noget, som er forkert?

Når du foretager ændringerne i Properties, er det i øvrigt vigtigt, at du FØRST vælger Calculation og dernæst indtaster formlen. Hvis du vælger Calculation sidst, bliver formlen slettet, så kun lighedstegnet er tilbage, og du skal indtaste den igen, før du klikker OK - men jeg går ud fra, at det ikke er det, der er problemet.

Jeg har dog et par kommentarer:
Den arbejdsgang, du beskriver (fjern beskyttelse, marker felt, opdater med F9, beskyt igen) virker ikke hensigtsmæssig - Word kan selv opdatere felterne med beregningerne, hvis de er sat korrekt op. Når man opererer med formularer, er det normalt sådan, at formularen tænkes at forblive beskyttet. Når arbejdsgangen er, som du beskriver, tyder det på, at felterne ikke er sat op, som de kunne være. I de formularfelter, der bidrager til udregningerne i andre felter, skal du slå "Calculate on exit" til. Så vil resultatfelterne automatisk blive opdateret, når der skrives en ny værdi i "det bidragende" felt - så snart brugeren klikker/tabber videre.

Det er i øvrigt ikke nødvendigt at bruge formularfelter (og dermed beskyttelse) for at gennemføre udregninger i Word. Beskyttelse af dokumenter medfører en række begrænsninger i de muligheder, der er for formatering, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Men måske det ikke er noget problem i dette tilfælde.
Avatar billede spooky20 Nybegynder
07. april 2010 - 09:13 #4
Jeg vælger naturligvis calculation først og skriver udregningen bagefter - det er ikke problemet :)
Feltet forbliver tomt hele tiden, også når jeg trykker F9. Eneste der sker ved en F9 er at jeg i bunden af word får fejlen "One or more of the fields in the selection could not be updated."
Vælger jeg et andet type text form field end Calculation fungerer feltet fint.

Hele arbejdsgangen omkring beskyttelse af dokumentet osv er bestemt fra ledelsens side, og er - uden jeg ved det med sikkerhed - nok fordi det er kopier af fakturaer fra AS/400 som ikke alle brugere af systemet skal have fuld adgang til. For at undersøge om protection osv skulle have noget at sige lavede jeg denne lille test i et nyt blankt dokument, og med samme resultat.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
07. april 2010 - 12:24 #5
Jeg har ikke selv kunnet fremprovokere problemet, uanset hvad jeg har prøvet.

Er der på nogle pc'ere makroer i brug (i Normal.dot eller en add-in), som ikke findes på de øvrige? I givet fald kan forklaringen muligvis findes deri.
Avatar billede spooky20 Nybegynder
02. september 2010 - 10:37 #6
Vi droppede at finde en løsning. Efter firmaet har opgraderet til office 2007 forsvandt problemet.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester