Jeg lurede, at det kunne være problemet ;-) Hvis ikke Microsoft for flere Word-versioner siden havde fået den "upassende" idé at gøre det muligt at blande flere afsnits-typografier i samme afsnit, var du ikke faldet i den fælde.
Det er en rigtig dårlig løsning, du er forfaldet til at bruge ;-), for når du taster Skift+Retur, laver du ikke et nyt afsnit. Der er stor forskel på, hvad det er, du får ud af at taste Retur og Skift+Retur. Se artiklen "Forskellen på at bruge Retur og Skift+Retur" på min blog,
http://wordblog.thedoctools.com/#post54. Nederst i artiklen er der links til artikler om brugen af typografier mm., som du måske også kunne have nytte af at læse.
Hvad du bør gøre: Ret i stedet typografidefinitionerne, så de er, som du vil have dem. Luften, der kommer, når du taster Retur, er defineret som afstand efter afsnittet i dialogboksen Afsnit. Du har også mulighed for i ét hug at skifte til typografidefinitioner, som de var i Word 2003 som standard: Vælg fanen Startside > Skift typografier > Typografisæt > Word 2003.
Man kan bruge Søg og Erstat (Ctrl+H) til at finde tvungne linjeskift (dem, du har lavet med Skift+Retur) og erstatte dem med rigtige afsnitstegn. Du skal søge efter ^l (lille L) og erstatte med ^p.