P2P (TCP-IP) og firewalls / NAT
Jeg har et spørgsmål omkring Peer2Peer-kommunikation via TCP-IP.Jeg er ikke nogen netværkshaj, så bær over med mig, hvis termerne i mmit spørgsmål ikke er helt korrekte :)
I en client/server arkitektur står serveren klar og lytter på, at klienten forbinder. Dette kræver, at serveren kan kontaktes udefra og dermed ikke er beskyttet af sin firewall på den specifikke port og ikke sidder på et NAT netværk.
Jeg mener, at fx StarCraft vist nok køres P2P og dermed oprettes en direkte forbindelse mellem klienterne. Jeg ved dog også, at jeg ofte har kunne spille starcraft over nettet (På battlenet, dvs. over internettet uden vpn) uden at have haft en 'åben' ip, som andre har kunnet forbinde til.
Er der nogen der ved, hvordan man kan oprette P2P-forbindelse mellem en håndfuld klienter igennem firewalls og NAT? Hvis to klienter begge sidder på NAT eller bag firewalls, er der så overhovedet mulighed for disse to at oprette en direkte forbindelse?
Eller er den eneste udvej at tunnel kommunikationen igennem de spillere, der er tilgængelige via deres IP-adresse?
På forhånd tak.