Avatar billede hansuwe Juniormester
09. december 2008 - 18:27 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Printerblæk, farve-ægthed

Hej,
Alle vi almindelige brugere, der har en farve-inkjet printer kender til, at "originale" blækpatroner er ret så dyre. Derfor er det udbredt, at man genfylder, enten får det gjort via en boghandler ( Bog & Idé ),
eller at man med passende forholdsregler foretager det selv. Genfyld-sæt fås hos flere leverandører og hos nogle fås også gode råd på deres hjemmesider. Så vidt, så godt, men nu til mit spørgsmål:
Hvem kender nærmere til farve-ægtheden af disse genfyld-blæktyper ? Jeg har med min HP printer (PSC 1350) oplevet, at ferie-fotografier printet på fotopapir med genfyldblæk efterhånden bliver blege når de er fremme, ophængt i almindeligt dagslys (ikke sollys). Endvidere, at fotografier efter flere dages tørring af printet stadig viste afsmitning af den sorte farve. Ved at gnide let på billedet fik man en sort afsmitning på fingrene.
Og nu kommer det: På print af de selv samme motiver, på samme type fotopapir men med "originalt sort blæk" (HP patron # 56) kommer der IKKE sort afsmitning. Er det trods alt rigtigt, når HP i deres reklamer opfordrer til kun at bruge originale patroner ("Vogt Dem for efterligninger - - ") ?
HP har forresten en særlig type farvepatron, # 58 til brug for print af farvebilleder på fotopapir.
Er den type mere lysægte end farvepatron # 57 ? Hvem har kommentarer til ovenstående
Mvh., HansUwe
Avatar billede milter Ekspert
09. december 2008 - 21:49 #1
Den her diskussion har fundet sted, siden der begyndte at dukke uoriginale blæktyper op på markedet.

Det korte svar er, at blæk, printer og papir som regel er konstrueret, så det bedste resultat opnås med fabrikantens anbefalinger, dvs. i langt de fleste tilfælde med deres egne produkter. Dit problem med afsmitning af den sorte farve er netop et tydeligt tegn på, at ingredienserne ikke passer sammen. Det kan skyldes papirets opbygning, for printerpapir til foto er ikke opbygget af et enkelt lag hele vejen igennem. Det består af flere lag, som alle er optimeret til at modtage blæk af en bestemt type, så blækket opsuges på den rigtige måde uden at løbe ud. Hvis papiret ikke er optimeret til din printer eller blæktype, kan det måske slet ikke trænge ordentlig igennem det yderste lag.

Jeg har selv for år tilbage forsøgt mig med uoriginalt blæk og refill, men opgav hurtigt. Du kan være heldig at finde papir fra kendte og respekterede fabrikanter, som f.eks. Ilford, som giver oplysninger om egnede printere til deres papir og hvilke printerindstillinger, de anbefaler.

Hvis billeder skal hænge fremme i dagslys, ville jeg aldrig bruge uoriginalt blæk. Jeg er tidligere stødt på artikler om forskellige, uoriginale blæktypers egenskaber, men det er efterhånden en del år siden, så jeg ved ikke, om der er dukket nogle "vidunderblækker" op på markedet siden da.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. december 2008 - 15:21 #2
Jeg støtter mig til ovenstående.

Men kan tilføje at "fotopatroner" typisk har pigmenteret/ikke pigmenteret blæk (afhængig af/modsat hvad den normale sorte patron har). Pigmenteret blæk indeholder små pigmentpartikler, der er meget mere lysægte end ikke pigmenteret blæk, og er derfor bedre til at give heldækkende, ensartede farver. Ikke pigmenteret blæk er til gengæld bedst til at gengive tonede nuancer. Det er som oftest den sorte farve der fås pigmenteret.

Læg iøvrigt mærke til, at det ikke er særlig mange år siden at de officielle blækproducenter reklamerede stort med en farveægtehed. "Kopisterne" er typisk nogle år bagud m.h.t. teknologi - så der kommer sikkert bedre blæk, når din printer er forældet :-)
Avatar billede hansuwe Juniormester
13. december 2008 - 23:48 #3
Hej igen,
Ovenpå jeres to indlæg har jeg været en tur ude på nettet
og har bl.a. fundet et engelsk firma, som hævder at de er
åh så dygtige til at lave refill-blæk.
De har dog et par underafdelinger på deres web-side,
A )  http://www.inktec-uk.co.uk/faq.htm
hvor de udførlig beskriver hvilke blæktyper der findes,
til hvilke anvendelser. Tilsvarende er der på
B )  http://www.inktec-uk.co.uk/about_inkjet_media.htm
en gennemgang af (foto)-papirs egenskaber.
Jeg synes, at ovennævnte ganske godt repræsenterer,
hvad der fås idag af oplysninger.
Jeg har så lavet "rensede versioner" af de to artikler
(så de omgivende reklamer ikke distraherer).
Dette materiale (på engelsk) stiller jeg gerne til rådighed,
lad mig vide, hvordan jeg kan fremsende det.

De priser for genfyldte patroner og for refill-kits,
som opgives af firmaet ser meget rimelige ud,
især sammenlignet med, hvad der forlanges for
"originale" patroner fra HP. (så er det sagt - -).
Tak for jeres kommentarer, skal vi fortsætte lidt endnu,
også af hensyn til andre med-læsere ?
Mvh.,  HansUwe
Avatar billede milter Ekspert
14. december 2008 - 02:47 #4
Nu er der nok ikke så mange, som stadig følger dette indlæg, men jeg kan da godt føje et par kommentarer til :-)

Min iteresse for emnet stammer fra mange års arbejde som amatør med fotografering og fotografier, og jeg har tidligere arbejdet i et "gammeldags" mørkekammer med mit eget udstyr. Jeg stiller måske derfor lidt større krav til billeders kvalitet  end de fleste andre.

For mig har det vigtigste været, at jeg kunne printe billeder, som så ud som billedet på skærmen. Du ville nok korse dig, hvis du vidste, hvor meget papir og blæk jeg har spildt på den konto.

I mine forsøg på at reducere udgifterne begyndte jeg på et tidspunkt at anvende både refills og forskellige papirtyper. Jeg læste side op og side ned om emnet, før jeg besluttede mig for at prøve nye kombinationer, men resultatet var hver gang det samme: Endnu flere frustrationer!

Til sidst bed jeg i det sure æble og gik tilbage til printerfabrikantens anbefaliger. På den måde kunne jeg få konsistente resultater, både gode og dårlige, men det gjorde det i det mindste meget lettere for mig at rette fejl.

Min konklusion? Hvis man hovedsageligt bruger printeren til tekst og ikke er for kræsen ang. kvalitet af billeder, kan man sagtens finde refillpatroner eller uoriginal blæk, som kan bruges. Hvis man vil have mere kontrol over farverne, er man nødt til at betale prisen.

Nu taler du mest om blæk, men faktisk har papiret og printerindstillinger en næsten lige så stor betydning. Det vigtigste er at finde en kombination af de tre, som passer sammen.
Avatar billede hansuwe Juniormester
15. december 2008 - 00:51 #5
Hej milter,
tak for kommentarer angående at være fotoamatør.
Jeg har også i mange år hørt til slagsen,
her for nogle måneder siden havde jeg jubilæum,
det er 50 år siden jeg købte min første Exakta Varex.
Det er jo alle SLR-kameraers "oldefar".
Så i alle de år har jeg stræbt efter at lave gode billeder
med et godt kamera, derfor jo interessen for den nymodens teknik,
nu med et digital-kamera (Olympus).
Jeg har lagt teksterne som jeg omtalte i det tidligere indlæg
på web-hotellet "peecee", under adressen
http://peecee.dk/upload/view/144849. Dér kan alle nu gå ind
og downloade oplysninger (på engelsk) om printerblæk
og printer-fotopapir.
Ovenpå afklaringen af spørgsmålet om farve-ægthed vil jeg fremover
bruge patroner med billigt genfyld-blæk til at lave prøve-aftryk
af fotografier på almindeligt printerpapir, og når det så skal
være "alvor" vil jeg skifte patroner til originale HP-patroner
(# 56 sort og # 58 farve-pigment) og printe på fotopapir.
Når foto-jobbet er slut bliver patronerne skiftet tilbage,
for "én skal jo spare" - -.
Mvh.
HansUwe
Avatar billede milter Ekspert
15. december 2008 - 01:43 #6
Velbekom. Jeg startede selv med et Adox Polo, som var en konfirmationsgave.

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvor du køber dine patroner, men hvis du køber dem hos Reidl eller Flensborg her i Roskilde, så er de nok dyre. Du kender måske allerede de billige steder, men jeg har lagt et link herunder med mere rimelige priser:

http://edbpriser.dk/Products/Listproducts.asp?ID=52&Parent=3&Sort=&Gallery=&Producent=916&Line=1565&Model=27040
Avatar billede ole_madsen Ekspert
15. december 2008 - 10:15 #7
Jeg har nu ikke så meget at tilføje, men én lille detalje er også værd at have med.

Jeg har i et par tilfælde mødt folk, der har haft en kopiblækpatron i, hvor blækket åbenbart har været tyndere end originalblækket (eller printdyssen har været slidt), og hvor blækket derfor er lækket ud i printeren med skade til følge.

Risikoen er nok relativ lille, men man skal da lige have den med i baghovedet. Og så nok holde sig til samme type kopi, når man har fundet noget der virker godt.
Avatar billede batterystore Nybegynder
03. april 2009 - 16:36 #8
producenten bag WeCare er den eneste "kopi patron" som er anerkendt af HP og det må jo sige ligt om deres kvalitet.

http://www.batterystore.dk/group.asp?group=1129
Avatar billede hansuwe Juniormester
21. august 2010 - 21:29 #9
Hej igen, (BSA)
Jeg er blevet rykket af Karise Larry
fordi denne gamle sag ikke er ordentlig afsluttet.
Jeg sigere endnu en gang tak til hjælpsomme kommentatorer.
og afslutter emnet
Mvh.,  HansUwe
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester