Bedste 17" "bærbare" til maks. 6.000 kr.
Hej eksperterHar lige skrevet dette spørgsmål, hvor det forsvandt, da jeg postede det, så jeg er måske lidt gnaven og kort for hovedet nu:)
Jeg skal finde en bærbar som opfylder ovennævnte kriterier til mine forældre.
Min mor bruger den til en masse familiebilleder, skyping og kontorarbejde.
De umiddelbare krav er:
Web-kamera (gerne godt) og mikrofon.
DVD-brænder (dual layer?).
Trådløst internet.
Gerne mindst 4 USB-porte (2.0)
Gerne god lyd til Skyping (gider ikke eksterne højttalere).
Gerne full-size tastatur og gerne med numerisk tastatur.
Ellers er devisen "best bang for my buck", hvad angår processor, RAM, grafik, skærm og alle de andre vigtige ting. Om det skal være Intel eller AMD kommer også an på pris/ydelse. Om harddisken er på 160 eller 320 GB er ikke så vigtigt - der kan ligge mange billeder på. Heller ikke batteritiden er så vigtig, da hun mest bruger den som stationær.
Desuden: Hvad er forskellen på Intels Dual Core og Core 2 Duo?
Jeg hælder selv lidt til, at processoren skal være Intel, men hvad mener I i forhold til prisen?
En hurtig populær-søgning på edbpriser på 17" rammer især HP, Compaq og Acer, men også en ASUS. Nogen der kender noget til dem, eller måske en helt tredie?
Min kæreste har en HP, som jeg synes er lidt lækker. Den har god lyd i Altec Lansing-højttalerne, så det ser jeg som et stort plus.
Angående OS, så har jeg en glimrende XP og Office-pakke, så maskinen måtte gerne være helt uden. Alt det medfølgende crap med 60 dages opdatering, kan man jo alligevel bare starte med at afinstallere og smide ud. Ellers skulle man måske prøve Vista, som man har hørt så meget dårligt om:) Min mor kan sagtens lære det til sit behov.
Fra på torsdag får Føtex en HP på tilbud til 5500 kr. Det er en dv9770 med AMD Turion 64 X2 TL-60 2,0 GHz Dual Core. Jeg kan ikke finde lige den model på edbpriser, men kunne den være til noget?
Ellers ville jeg nok se på Elgiganten, men ellers er edbpriser altid det første sted, jeg kigger.
Så det er bare mest for pengene i alle henseender. Men maskinen skal selvfølgelig også være lidt lækker. Den må også gerne koste under 6.000, så længe kriterierne er opfyldt.
Håber på nogle gode input.
Mvh. Thomas K