En flatbed-scanner er den type scanner, man normalt ser i brug, og som har et låg, som kan åbnes. Se f.eks. denne her:
http://www.tycromedia.com/images/Epson%20Perfection%204990%20Photo%20Flatbed%20Scanner.jpgDer findes også dedikerede foto-skannere. Et sådan eksempel ses her:
http://pics.gate2prices.dk/hardware/H014821.jpgDen dedikerede foto-skanner kan kun bruges til skanning af negativer eller dias, dvs. en skanning, hvor lyset fra skanneren går gennem mediet.
En flatbed-scanner bruger reflektioner af lyset fra det skannede motiv til at danne billedet. Men, nogle af dem er forsynet med ekstra udstyr, så de også kan klare negativer og, i nogle tilfælde, dias. Det afhænger af, om diaserne er i rammer eller i strimler (lige som negativer).
Du skal lige være klar over, at gode resultatet af den slags skanninger af negativer til tider kan være et rigtigt stort og tidskrævende stykke arbejde. Negativer har det med at miste en del af farverne (fade) med årenes gang, og de samler støv og ridser. Alt den slags bliver 100 gange tydeligere, når du skanner dem og derefter smider dem op på komputerskærmen.
Du er sikkert vant til at se billederne i en 10X15cm forstørrelse på papir. På skærmen fylder billedet meget mere, og det betyder, at alle fejlene også bliver forstørrede.
De fleste programmer til skanning af negativer har indbyggede filtre til behandling af den slags skavanker, men for det første er de tidskrævende, og for det andet bliver de fleste mennesker alligevel lidt skuffede, når de ser slutresultatet. Efter min mening er skanning af negativer uden et godt program til at fjerne støv og ridser ikke en god ide. For at få gode resultater skal du nok over de 1000 kr.
I sidste ende afhænger det hele af, hvor kræsen du er, hvor mange negativer du har og også, hvor meget tid du er villig til at bruge på det.
Hvis du har papirbillederne fra dine negativer liggende, vil du i langt de fleste tilfælde få bedre reultater ved at skanne dem i stedet for, og til det formål kan du sagtens bruge en billig flatbed-skanner uden udstyr til negativskanning.
Kender du nogen med en skanner, som kan tage negitiver? Hvis du gør, vil jeg foreslå dig at få lov til at eksperimentere lidt med den, før du bruger penge på det.
Af de to, du har linket til, ville jeg absolut foretrække HP'eren.
Jeg håber ikke, jeg nu har taget modet helt fra dig. Hvis du stadig har mod på det, så skriv endelig. :-)