Jeg har brug for en printer, som kan printe visitkort. Jeg har allerede nogle kraftige ark at printe på, men har nu problemer med at den eksisterende printer laver farven om, når den kommer ud. Når jeg bruger den anviste farvekode, får jeg noget ud, som ikke er... særlig tæt på!
Desuden er printet uskarpt, og jeg er derfor ude i at købe en ny. Dens eneste formål, er at den skal printe disse visitkort, så mit spørgsmål til Jer er: Hvad vil I anbefale? - Blækprinter? - Laserprinter?
Ok - kan du anbefale nogen? Og ved du om der er forskel på farverne på udskriften? Jeg har nemlig printet samme dokument på to forskellige printere, med meget forskelligt farveresultat.
Nej - jeg kan ikke anbefale nogen specifikke modeller - har de sidste mange år kun beskæftiget mig med "kopimaskine"printere.
Men helt generelt plejer jeg at pege på Lexmark, og derefter HP.
Der ud over afhænger det helt af: Dit budget Printbehov (sidetal pr. måned) Funktionalitet i printeren (duplex, ekstra papirbakke o.s.v.). Opkoblingstype (USB, netværk o.s.v.)
Der vil altid være forskel på farverne fra skærmen og på printeren. Det er nemlig to forskellige farvesystemer der bruges - printere bruger som oftest CMYK (Cyan, Magenta, Yellow, Key(sort)), hvor skærmen bruger RGB (Red, Green, Blue).
For at lave en nøjagtig farvekobling, bør man bruge PostScript driver op imod en ren PostScript printer med RIP-board. Og så er vi oppe og snakke lidt dyrere løsninger.
De fleste PostScript emuleringer på HP og Lexmark printere plejer dog at gøre det acceptabelt.
HUSK! - at du for printeren kan gå ind i egenskaber i printerdriveren og angive farveprofil på fanebladet "Farvestyring". Det kan nok gøre en verden til forskel på de printere du har prøvet.
Jeg kender ikke Xerox laserprinterne overhovedet - men jeg er træt af deres kopimaskiner :-)
Men ved at se på specifikationerne kan jeg se, det er en ældre 600dpi teknologi. Til gengæld er resten af maskinen pænt bestykket, så bort set fra at den ikke har så høj en opløsning, ser den fin ud.
Men i denne prisklasse skal du ikke forvente ret meget farvestyringsteknologi - uden at der står noget, vil jeg gætte på at PostScript i printeren er ren emmulering.
Skal du printe meget, skal du også være forberedt på, at den vil være dyr i drift (tonerudgifter).
Men igen - i lavprisklasserne skal man ikke forvente den bedste farvestyring. Jeg skulle dog mene at nævnte Lexmark maskine burde kunne leve op til dine krav.
Er du sikker på det overhovedet kan betale sig at printe visit kort selv?
Alt efter hvor mange, og hvor ofte du skal have lavet visit kort selvfølgelig. Men du skal ikke lave ret mange på en laser printer før det er billigere at få dem lavet af et trykkeri. Der ud over vil dem lavet på et trykkeri være MEGET bedere kvalitet end en laser printer overhovedet kan komme i nerheden af.
I og med jeg ikke skal printe særligt mange, og slet ikke mange af gangen (Ti a4-ark af gangen - indtil der er brug for refill) Derfor mener jeg ikke det kan betale sig at sende til trykkeri. Desuden er der alt det med titler, der ændres, nye telefonnumre osv. - Så jeg vil gerne kunne lave det selv :)
Men ja, Fluse - jeg er også bange for at kvaliteten ALDRIG bliver det samme. Men bare den ligner lidt, er det ok. Derfor er jeg ret lun på den printer Ole foreslår. Det lader til den kan lidt af det, jeg skal bruge.
Lad os sige du skal lave 10 side på print på den ene side, og en dækning på 30% pr farve altså omkring 120%. Så vil 1 farve side koste mellem 2-4kr i toner afhængig af printer model osv. det er 20-40kr for 10 sider + papiret + man tid til at klippe dem ud.
så lad os sige du kan lave de 10 sider for 50kr. det vil give dig 60 visit kort. hvis du gør det 6 gange på et år i 2 år, er det jo så 600kr + 2000 for printeren 2600kr for 720 visit kort.
omkring på denne tid vil du så skulle til have have nye tone patroner, hvilket koster næsten det samme som en ny printer og derved blive det samme for de følgende 2 år.
kontra tryk. 6x 200kr i 2 år = 2400kr.
Dertil kommer så alt den tid du skal sidde og klippe/skære dem ud. (time is money!) + kvalitets tabet.
okey, har måske nok sat levetiden på toneren liiiidt for lavt. hvis printeren ikke laver andet end de visitkort. men under alle omstændighedder er det ihverftald rigtigt for første år.
Og hvis man begynder at regne på hvor meget tid du skal bruge på klippe/skære kontra timeløn løber prisen for at lave dem selv helt løbsk.
Jeg har printet mange visitkort på min Canon IP8500 på Avery papir C32016 købt hos den lokale boghandler. Avery har skabeloner, som kan downloades her:
Visitkortene har jeg lavet i Paint Shop Pro 8, og tekst og billede fejler stadig ikke noget, selv efter et par ture til Afrika og tilbage.
Problemet med farveskift kan du (næsten) undgå, hvis du holder dig fra alt med ICC-profiler og nøjes med at holde dig til sRGB-farvestyring hele vejen gennem processen.
Nu kigger du vist også meget "sort/hvidt" på det hele...
Lad os printe visitkortene, og smide printeren ud bagefter...
Næ - vent... - måske kan vi bruge hele setuppet til at lave brevpapir, fakturaer, fotots, kladeudskrifter, internetprint o.s.v. på også... - hvorfor ikke?? :-)
Tænk over, hvor mange der køber en billig blækprinter, for at printe et foto ud i ny og næ. Kan det betale sig i forhold til www.pixum.com??? - nej, overhovedet ikke. Men folk gør det sørme alligevel.... - jeg forstår det ikke :-D
..jeg er iøvrigt enig med Milter - jeg tvivler på at kvaliteten på en 1200dpi printer er særlig meget dårligere, end trykkeriet kan klare det.
De fleste trykkerier kører jo på 1200dpi maskiner - med mindre vi snakker rigtig trykketeknik - og så får man det i hvert fald ikke til kr. 200 for 500 kort.
Jeg har luret lidt på den Canon IP8500, milter anbefaler. Det kunne også være et bud - og jeg har faktisk også set noget om Avery med skabeloner etc.
Jeg er glad for at høre at det virker for nogen - ja, jeg bør nok overveje om det kan betale sig i længden vs. trykkeri. men tråden her er netop for at få en idé om hvordan det kan komme til at blive.
Milter: nu har jeg lavet visitkortene i Photoshop, og rammer her ind i de problemer med farven. Der er virkelig kæmpe forskel. Jeg arbejder i CMYK, den nuværende printer, printer i CMYK - og alligevel er det meget langt fra virkeligheden, når det kommer ud.
Hvad vil du anbefale mig at gøre? (Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg arbejder med sRGB-farvestyring i Photoshop - alternativt, må jeg prøve det andet program)
Kig efter "Farvestyring" i Photoshop under "Hjælp". Hvis det er en engelsk udgave, skal du kigge efter "Colour management". Det burde vise dig, hvordan du griber det med sRGB an. Hvis der står noget om at gemme farveprofil (ICC eller ICM) i filen, så vælg ikke at gøre det.
På printeren vælger du simpelthen standardindstilling, som så kan ændres afhængig af papirkilde. I tilfældet med Avery C32016 vælger du samme indstilling som til almindeligt, hvidt papir (ikke foto).
Nu er en ny printer købt. En HP 8600 dn. En inkjetprinter.
Den skriver rigtig godt - når blækvolumen er sat op på max, vel at mærke. Så kan jeg nemt lave visitkort, etc. Det eneste problem der er med den, er at alt med sort farve i smitter af.
Er der nogen, som har nogle erfaringer med denne printer ellers?
Nej, som udgangspunkt mener jeg kun du kan få vandopløseligt blæk til den. At ændre på blækkets kemiske sammensætning ville samtidig kræve ændring af printhovedet, så det er helt ny teknologi der skal til. Men man skal da ikke afvise at det kommer.
Afsmitningen sker nok fordi blækvolumen er sat for højt op - du får mere blæk ud, end papiret er i stand til at suge. Men det tørrer vel ind med tiden.
De andre farver vil ganske givet også smitte af, hvis du kommer en dråbe vand på papiret.
Du skriver, du bruger glossy papir. Hvilket papir bruger du? Er det fotopapir?
Prøv med almindeligt papir med en vægt på 22o gram og vælg udskriftskvalitet "Almindeligt papir", eller hvad det nu hedder på din HP. Lad den stå på standardindstilling uden at skrue op for noget. Hvis det er nødvendigt for at få farverne korrekt printet, er der højst sandsynligt noget galt med dit billedmateriale.
Jeg bruger noget forudskåret visitkortpapir fra Avery. Det hedder "Glossy white" (c32028) Det er kun på den glossy side det tværer. Det der egentlig er mit dilemma, er at farverne på den glossy side, er lige i øjet! Det står skarpt og i og farven er som den skal være - bortset fra den sorte, som jo så let gnides væk. På den anden side af kortet, hvor der ikke er nogen glossy overflade, får man en mørkere farve - men den sidder dog fast :|
Når du siger, der kan være noget galt med billedematerialet, mener du så min Illustrator-fil? Her har jeg nemlig ingen idé om hvad der kunne være forkert :)
Min egen erfaring er, at når farver "løber" eller smitter af, så skyldes det en af disse tre ting:
1: Uheldig papir/printer-kombination. 2: Forkert valgt printerindstilling 3: For kort tørretid.
Der er garanteret ikke noget galt med din Illustrator-fil ;-)
Det, som måske kan give problemer, er brugen af ICC/ICM-profiler. Du skriver, at du "...har skruet helt op for blækvolumen...". Det kunne tyde på, at du ikke er tilfreds med udseendet at dit billede, at det ser for kedeligt ud, som det er. Visse farveprofiler kan give et sådant billede.
Jeg bruger ikke selv Illustrator, så jeg kan ikke hjælpe dig der med at vælge eller fravælge farveprofil. Illustrator har sikkert gemt en profil i billedet, som din printer måske bruger. Kig på mit indlæg 11/09-2008 00:28:52.
Hvis du vidste, hvor meget printerpapir, jeg har spildt på at prøve diverse kombinationer af profiler og indstillinger, ville du nok korse dig. Hvis man er heldig, kan man somme tider på papirproducentens side se, hvilke indstillinger de anbefaler for forskellige printere til hvilke papirtyper, men i langt de fleste tilfælde må man bruge "prøv og smid væk-metoden". Hvis printerproducenten har et papir, som kan bruges til netop det formål, man søger, er det som regel den hurtigste og bedste metode. HP ser ikke ud til at have specielt papir til visitkort:
En anden af mine erfaringer er også, at når man forsøger sig med glossy papir, bliver opgaven tit meget mere kompliceret, dvs. der skal flere forsøg til, før man finder den rigtige printerindstilling eller simpelthen giver op.
Jeg er også enig med "ole madsen" i hans indlæg 22/10-2008 12:04:18. Udgangspunktet for et godt resultat er altid en standardindstilling med små variationer, ikke en, hvor man skrue helt op for en bestemt indstilling.
Hvis du stadig ikke har mistet modet, så prøv med Averys C32016 med printeren indstillet til at printe på almindeligt printerpapir.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.