Avatar billede toast Nybegynder
27. august 2008 - 15:14 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Outlook, mødelokaler, rettigheder og stedfortrædere.

Hej Alle.

Jeg arbejder for en mellemstor virksomhed med godt og vel 200 ansatte. Vi kører alle MS Outlook op mod en Exchange Server.

Det er blevet besluttet, at administrationen af de omkring ti mødelokaler, vi har, skal automatiseres via Outlook. Som det er nu står receptionen for det, men det er ikke holdbart, da de i forvejen har travlt. Derfor har vi oprettet hvert mødelokale i Active Directory som "brugere" - de inviteres som ressourcer, når der er mødeindkaldelse – det kører fint og passer sig selv med auto-reply.

Nuvel, et af disse mødelokaler skiller sig ud i og med en specialafdeling indenfor virksomheden altid har fuld ret til at benytte dette mødelokale - uanset om det er reserveret af andre afdelinger. Derfor ønsker denne afdeling rettigheder i Outlook til at administrere mødelokalets kalender selv – det fik de og er glade for. Nu efterspørger de, om det er muligt at få en ”notits”, når en anden afdeling booker deres mødelokale.

Et hurtigt simplificeret eksempel: ”Afdeling A’s” mødelokale bliver booket af ”Afdeling B”. En medarbejder i Afdeling A får besked om dette i form af et pop-up vindue.

Jeg har forsøgt at rode lidt med stedfortræder funktionen, men synes jeg ikke rigtig, jeg kan få det til at virke som ønsket.

Nogen ideer?
Avatar billede kedde65 Praktikant
27. august 2008 - 15:18 #1
Ja stedfortræder funktionen er den du skal bruge - der kan du sætte afdelingen på til at være ansvarlig for mødelokalet, og dermed også få notits om når andre booker lokalet. Alternativt kan du bruge regler til at videresende en mail - men den vil jeg nu ikke umiddelbart anbefale...

/Christian
ck@officekonsulenterne.dk
Avatar billede toast Nybegynder
27. august 2008 - 15:29 #2
Tak for det hurtige svar.

Altså, logger jeg ind i Outlook som mødelokalet, går ind under funktioner, indstillinger, stedfortrædere og tilføjer de medarbejdere i Afdeling A, der nu skal have en pop-up besked, når deres mødelokale bliver booked?

Det synes jeg, jeg har prøvet, men uden held.

Altså, det ideelle ville være at i samme sekund en fra "Afdeling B" booker "Afdeling A's" mødelokale, så kommer der en pop-up på samtlige brugere hos "Afdeling A" om, at deres mødelokale var blevet booket af andre.
Avatar billede kedde65 Praktikant
27. august 2008 - 15:47 #3
Det er lidt svært at forklare... men jeg har en løsning på tungen som jeg da gerne vil drøfte med dig. Skyd mig en mail så sender jeg dig mit telefonnummer - så kan vi lige drøfte mulighederne i telefonen.

/Christian
ck@officekonsulenterne.dk
Avatar billede toast Nybegynder
02. september 2008 - 09:10 #4
Det er ikke nødvendigt - jeg fandt selv ud af problemet. Det skyldtes en lille fejlopsætning på klienten.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester