Sort skærm ved opstart på nybygget PC
Hej ekspertenJeg har lige samlet min computer, men når jeg tænder for den starter skærmen ikke op. CPU-fan og gfx-fan kører som de skal - skærmen tænder bare ikke.
Jeg har testet gfx-kortet i en vens computer, og der virker det fint. Jeg har også prøvet med hans gfx-kort i samt prøvet med hans skærm - også mens hans gfx kort var - stadig intet resultat.
Jeg har prøvet at tage alt unødvendigt ud af computeren - stadig uden resultat. Det lader til at min speaker ikke fungerer, for når jeg ikke har ram eller gfx-kort indsat kommer den ikke med de i manualen omtalte bib-lyde. Den er bare helt stille mens blæserne starter og kører.
Jeg har også prøvet at montere gfx-kortet i den anden PCI-E port. Det eneste tidspunkt computeren har givet lyd fra sig, var da jeg undlod at sætte strøm til gfx kortet. Der kom der en lang hyletone.
Der er grønt lys i bundkortets diode når jeg sætter strøm til computeren.
Håber at I har nogle ideer til hvordan jeg kommer videre, for synes det virker yderst mærkværdigt.
Mine specs er som følger:
CPU: Intel E8400 3 GHz
Bundkort: Asus P5K/EPU
Gfx: ASUS EN8800GT/G/HTDP (512 MB)
Strømforsyning: Corsair VX550W
Ram: Kingston HyperX 2 x 2 GB (4 GB) / DUAL RAM / DDR II SDRAM / PC2-6400 / 800 MHz
På forhånd tak for hjælpen!