Film med bestemt tema søges
Vi er nogle gutter der skal i gang med at lave et mindre filmprojekt hvor vi først og fremmest har tænkt os at lade lysten drive værket. Meget kort fortalt skal det være en komedie/drama om en mand som skal se indad i sig selv og søge sin identitet. Det gør han ved at tage på en slags søgen i en ørken hvor han skal reflektere over tidligere episoder i sit liv men også søge efter et bestemt familiemedlem - nemlig hans bror som han aldrig rigtigt har kendt. Det lyder nogenlunde ikke-komedie-agtigt, men det skal det dog være alligevel. Også derfor hedder filmen "Mit SANDEde ansigt".Det jeg nu søger er titler på film eller bøger som handler om nogle lignende temaer. Jeg tænker umiddelbart selv på eventyr fordi det ofte er noget med at være væk hjemmefra og opleve nye ting, og når man så vender tilbage kan man se hvordan man har udviklet sig. Men ellers generelt film/bøger som handler om at finde sin identitet (gerne gennem andre personer eller gennem dét at rejse).
Lidt kortfattet måske, men håber der er nogle derude som kan hjælpe. Spørg endelig hvis der er noget!