Avatar billede T101 Novice
27. april 2008 - 20:49 Der er 17 kommentarer

Professionel billede scanning

Hej alle,

Jeg skal høre om nogen kender et sted der til en ikke alt for høj pris kan scanne en helt masse billeder.

Jeg vil gerne have alle de gamle familiealbum scannet ind digitalt.

Jeg har prøvet google men jeg kan ikke finde en søgestreng som rammer det rigtige.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
27. april 2008 - 20:53 #1
Køb en god scanner i 4000 kr. klassen. De steder jeg har fundet skulle have mellem 5 og 10 kr. per billede/dias.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
27. april 2008 - 20:55 #2
Fotoforretningerne tilbyder stadig servicen:

http://www.photocare.dk/videokopi/negativer.php

Men prisen er næppe i den ramme du ønsker - det er faktisk ret dyrt at få folk til at scanne billeder ind, fordi det er en forholdsvis tidskrævende process.

Jeg har selv fået det gjort - og kvaliteten er fremragende - slet ikke noget man kan nå på hjemmeudstyr...
Avatar billede T101 Novice
27. april 2008 - 22:07 #3
Jeg kunne ikke finde faste priser på linket men hvis det er 5 kroner per billede som james t dk nævner så løber det hurtigt op når nu det er hele samlingen som skal scannes.

Indkøb af scanner bliver nok ikke aktuelt da det tidsmæssigt virker overkommeligt. 4000 kroner er også for meget at spendere syntes jeg.

Prøvede at lave en søgning på servicen i USA. Helt ned til 27 cent (ca. 1.25 kroner) per stk kunne et sted klare.
Avatar billede Beach Mester
28. april 2008 - 01:17 #4
Hvis du ikke skal lave avancerede billedredigering + store udsnit, kan du uden problemer scanne billeder der kan skaleres op i HD formatet med en scanner i 1000,- til 1.500,- kroners klassen.

Et eks--->
http://www.canon.dk/For_Home/Product_Finder/Scanners/Flatbed_with_Film_Scanning/canoscan_8800f/index.asp

Denne har også adapter hvis du vil scanne dine negativer / dias, men hvis det er nogle ordentlige print (billeder) du har, tror jeg du får et bedere resultat ved at scanne disse.

Der medfølger også software der kan skille billederne fra hinanden hvis du eks. vis scanner 4 billeder på en gang.

Med en pris på måske 5,- pr. scannet billede i en forretning, så skal du kun lave arbejdet selv på omkring 250 billeder, så er "dyret" tjent hjem.

Og kvaliteten er altså helt fin til privat brug!

//Beach
Avatar billede T101 Novice
28. april 2008 - 13:44 #5
Jeg kan godt følge det økonomiske resonnement i at købe en scanner men tidsmæssigt er det ikke et alternativ. Det ville tage alt for længe at skulle smide et nyt billede i maskinen og trykke på "knappen".

Jeg har dog igen fundet et amerikansk selskab: www.scanmyphotos.com

125 dollaer for en kasse fuld billeder med plads til 1600 stk. scannet og lagt på DVD.

Så kan de svare sig at sende en kasse til USA. Eneste hage er at det er noget af et gamble at sende alle sine billeder i én kasse. Tænk hvis kassen gik tabt i posten!
Avatar billede ole_madsen Ekspert
28. april 2008 - 13:54 #6
Hmm - hvor fandt du prisen?

De priser jeg finder på http://www.scanmyphotos.com/scanningslides.html siger 0,49$ pr. monteret DIAS (hvis der er over 1800), og 9,95$ pr. 24 billeders 35mm negativer.

Så med mindre din "kasse" kun er på 12 film, må jeg se prisen et forkert sted...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
28. april 2008 - 13:56 #7
Okay - jeg er med nu :-) http://www.scanmyphotos.com/scanning.html

Jeg tænkte i DIAS/Negativer...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
28. april 2008 - 13:58 #8
...Men det bliver nok lidt dyrt alligevel.... - på http://www.scanmyphotos.com/requirementsSMP.html kan man læse:

"Valid only for deliveries within the U.S."

Så du kommer til at tage ophold derovre :-)
Avatar billede T101 Novice
28. april 2008 - 14:02 #9
Det så jeg godt men jeg skal derover til sommer og jeg har familie der bor der. Og når først de er scannet ind bliver hjem transporten billig. Ville dog stadig være nemmest med et sted i Danmark men det ser ikke ud til der noget som er til at komme i nærheden af prismæssigt.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
28. april 2008 - 14:11 #10
Nej, jeg tror vi er for små her til lands.

Men så lyder det bestemt som om du har fat på det rette sted.
Avatar billede Slettet bruger
29. april 2008 - 10:30 #11
Jeg vil da gerne scanne dine billeder til en rimelig pris - Jeg har en ældre men meget avanceret scanner
Avatar billede james_t_dk Juniormester
29. april 2008 - 10:38 #12
Tænk lige over det.
- Åben scanner låg (5 sekunder)
- Læg billed i scanner (10 sekunder)
- Tryk på knap på scanner der automatisk indscanner billede (1 sekund)
- Afvent scanning (alt efter kvalitet på til 5 minutter)
- Gentag til der ikke er flere billeder.

(Siger james og lader scanneren med 12 DIAS mere)
Avatar billede gustenmaster Nybegynder
29. april 2008 - 13:17 #13
Hvis du har negativerne kunne dette være et alternativ

http://www.deltashop.dk/product.asp?product=273&sub=61&page=1

kr. 1675
Avatar billede T101 Novice
29. april 2008 - 16:51 #14
Har desværre ikke negativerne. Ihvertfald ikke dem alle.

I forhold til det med at scanne dem ind så lad os bare opsætte et ekempel hvor det tager 2 min pr. billede. Det er mindre tid en det maksimale i james t dk's eksempel. Med 1000 billeder (hvilke for mig er meget realistisk) ville det så tage 2000 minutter eller 33 timer. Og det er med konstant arbejde. Selv med beach's forslag om en printer der kan skille billederne af hvis man scanner 4 af gangen ville det tage over 8 timer.

Helgec - Tak for tilbudet men jeg vil gerne have det gjort professionelt. Det er et spørgsmål om at det jo i virkeligheden er noget af det mest følsomme data jeg ejer.

Men i forhold til priserne på de forslåede printere forstår jeg ikke hvorfor ikke er nogen der køber en i highend klassen med en feeder tray og åbner en indskannings forretning. Der må da være flere som sidder med dette problem og ikke gider betale 5 kroner pr. billeder men samtidig heller ikke gider bruge tiden på det selv.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
29. april 2008 - 18:25 #15
Det er de færreste der vil betale for at få scannet billeder. Og den der proff scanner du snakker om er i de foto forretninger jeg har set af typen Canon Lide (fås til under 2000kr)

Det er rigtigt at med en feeder tray kan man behandle flere billeder. Men der er noget der taler for ikke at gøre det på den måde:
- en feeder tray vil næsten altid bøje billederne rundt om en valse, det er sådan den er tiltænkt og de fleste feedere virker kun med op til 100 g papir.
- Ældre billeder kan ikke håndtere automatisk.
- Du opdager først fejl når du efterfølgende kikker billederne igennem, så skal du alle billederne igennem igen for at finde dem der fejlede...

Jeg vil også gerne scanne dine billeder for 5 kr stykket, jeg laver gerne et firma hvis det giver dig en bedre mavefornemmelse. Men jeg er stadig bare en privat med en semi prof scanner.

just my 2 cents.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. april 2008 - 09:10 #16
Det er lige før JEG overvejer at bede jer scanne mine billeder :-D (Det er dog primært DIAS/Negativ typen - og der er nok 3000 ialt). Men netop papirbilleder er det ikke så let at scanne i bunker, netop som James_t_dk er inde på.

Dog er det intet problem at få en feederscanner der har en helt lige papirgang - både Kodak og Fujitsu leverer sådanne løsninger, der er rigtig hurtige...

Problemet er mest af alt snavs. Der sidder masser af snavs på gamle billeder, og dette snavs tørres stille og roligt af på glaspladen ud for scannerhovedet. Det vil bagefter kunne ses som lodrette streger på det scannede billede - så enten skal man rense alle billeder forinden, med stor risiko for at ødelægge billedet, eller også skal man rense scannerruden ganske ofte.

Samlet set noget der tager rigtig langt tid...

De fotohandlere jeg har brugt, har iøvrigt kørt med en Kodak scanner koblet op imod en Alpha-workstation (okay - det var 5 år siden, de har nok fået nyere udstyr i dag.). Så fotohandlerne tilbyder servicen i dag - så det skulle være dem man konkurerer imod, ved at lave et firma.

Skal man til at svare skat af de 5 kroner/stk, og til at gøre det til deltidsbeskæftigelse, tror jeg det vil være svært at få til at løbe rundt. Men når man som i USA kan samle sammen og gøre det til fuldtidsbeskæftigelse, og ansætte nogle Mexicanere til at passe udstyret, kan det pludselig løbe rundt.
Avatar billede pvirkus Nybegynder
20. februar 2009 - 01:02 #17
Hej t101

Fik du løst problemet med scanning af dine billeder?

Jeg er indehaver af www.scanpixel.dk

Vi tilbyder alle typer scanninger af dias, negativer, film i ruller, foto, hele albums etc. og priserne begynder fra DKK 0,99 pr. billede.

Scanningen sker i vores søsterselskab i Nord Afrika - vi garanterer for sikkerheden og leverer et professionel scanning. Sendes dine billeder med PostDanmark som en rekommanderet pakke - så løber man ingen risiko. Er pakken først i vores varetægt så håndteres denne ikke af andre - dvs. at vi leverer billederne i egne biler til vores søsterselskab og når vi sender billederne retur sker dette også som rekommanderet pakke.

Prisen ligger på et niveau, hvor de fleste vil sige, at det ikke længere kan betale sig, at man selv kaster sig ud i et projekt med at scanne billeder i større mængder.

Læs mere om løsningen på www.scanpixel.dk

Med venlig hilsen
Preben Virkus
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester