Erfaringer: bærbar med pointstick?
Jeg er på jagt efter en bærbar i samme kategori som disse:http://www.pcworld.dk/art/9705?a=block&i=18
D.v.s under 10.000 kr. og hæderligt performende.
Jeg ville være tilfreds med hvilken som helst af de 5 i testen - hvis bare de havde haft en pointstick (den "muse-knub" der sidder mellem G, H og B tasten). Men så vidt jeg kan se er det stort set kun Lenovo/IBM og Dell's Latitude serie der har denne. Disse bærbare er så vidt jeg ved rettet mod "business" brugeren, d.v.s. bedre kvalitet på bekostning af nedprioriteret grafikkort eller dyrere pris, hvilket jeg ikke ønsker.
Derfor efterlyser jeg erfaringer/anbefalinger af bærbare med pointstick, som koster under 10.000 kr og som kan køre Vista med en Aero-score på mindst 4.