Avatar billede _psyduck_ Nybegynder
28. marts 2008 - 09:12 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Serverdokumentation, hvad og hvor meget er nødvendigt ifølge jer?

Hej,

Jeg står og skal til at overtage driften af 20 server med 5 forskellige systemer (noget IIS, fil-servere, DB (MS SQL2005), Exchange 2003 og lidt andet blandet)

I den forbindelse vil jeg lige høre om jeres erfaringer med den slags :) - mine forskellige forgængere på de forskellige server har, naturligvis, ikke efterladt nogen nævnværdig dokumentation på systemerne og serverne.

Jeg har været igang med de 7 servere og prøve at lave et oversigts dokument på hver enkelt server, med alle informationer i, f.eks. kørende schedulerede jobs, NTFS rettigheder på delte mapper, lokale brugere og gruppe-medlemskab, Server-version af 2003, antal RAM, processorere, harddisk forhold, backup forhold, opsætning af IIS, Databaserne, valgte indstillinger mv.

Men efter 3-400 screenshots så må jeg tilstå at jeg er nået til et lidt dødt punkt, for det er altså mange indstillinger, når man tager et screenshot af hver enkelt indstilling, i hvert enkelt faneblad...

Vi har en kørende WSUS kørende som sender opdateringer ud til højre og venstre og som holder serverne opdateret, så dem kan jeg se borte fra.

Skal jeg bare bide tænderne sammen og så få det overstået, sådan at jeg kan nyde resultatet bagefter? Eller har I nogen gode råd og evt. en anden og smartere måde at gøre det samme på? :-)

På forhånd tak :)
Avatar billede leif Seniormester
29. marts 2008 - 23:16 #1
Hej _psyduck_

Dokumentation er noget underligt. For meget så gider man ikke læse det, for lidt er det ubrugeligt. Jeg må indrømme at jeg har ikke dokumentation på mine 12 Windows servere, men det er nok lige så meget fordi hvis jeg skal bruge tid på dokumentation så er der andre opgaver som måske ikke løses.

Jeg har dokumentation over vores overordnet IP netværk (VPN forbindelser, tildelte IPranges og lign.)

Man skal samtidig huske at Dokumentationen er kun brugbar så længe den er opdateret, en outdated Dokumentation er ubrugelig.

Jeg gør det den dag jeg får afsat tid til det af min arbejdsplads og de kræver det, men nok ikke før det.
Avatar billede strych9 Praktikant
30. marts 2008 - 13:33 #2
Pointen med dokumentation er det som de "over there" kalder "business continuity". Forretningen skal blive ved med at køre, eller relativt hurtigt køre igen, selv om IT'en er nede.

Du skal skrive al den information ned som du (eller en ekstern konsulent) har brug for hvis en af dine servere eksploderer i atomer og skal genopbygges i en fart. Samtidig skal du nedfælde hvad du egentlig har tænkt dig at gøre hvis de 4-5 timer serveren er nede IKKE er en acceptabel mængde af nedetid.
Forestil dig følgende når du laver dokumentation: Alle dine servere, printere, switche og firewalls er stjålet. Du står kun med et backup bånd i hånden, og du har 1 uge til at få dine 20 servere i luften igen. Jeg har prøvet det her, og det er ikke fedt hvis der ingen dokumentation er...
I det scenarie kunne det jo være godt for dig hvis din udprintede dokumentation starter med en leverandørfortegnelse med kontaktpersoner etc, så du kan komme igang med at ringe rundt med det samme. Tænk det igennem derfra, trin for trin.

En anden pointe med at have dokumentation er følgende: Du får lov at gå på ferie eller lægge dig syg ind imellem. Så i dokumentation bør der også være plads til at skrive lidt om sine daglige procedurer, som feks skift af backup bånd og deslige, samt hvem der gør det når du ikke er der. Sådan et digert dokument kan redde din egen bagdel fra påtale fra oven, hvis det går galt en dag.
Avatar billede strych9 Praktikant
30. marts 2008 - 13:38 #3
Jeg har iøvrigt lavet denne disaster recovery vejledning til et ganske særligt scenarie:
http://www.it-admin.dk/tiki-index.php?page=Disaster+Recovery+af+Exchange+2003+installeret+p%C3%A5+en+Domain+Controller

Det er nogle lidt sære ting man har brug for at vide, hvis du kigger på listen først (under "sammel info sammen"). Hvem kunne have forudset at man absolut skal vide hvad install path til Exchange er, for at kunne lave restore af den...
Alt i alt tror jeg dette kommer an på erfaring, og på at have prøvet det. Jeg kan kun opfordre dig til at teste disaster recovery en dag, og alle de spørgsmål du står med og alle de ting du mangler når du skal lave det, det er hvad der skal stå i din dokumentation.
Avatar billede _psyduck_ Nybegynder
31. marts 2008 - 17:49 #4
Hej strych9,

Jeg må tilstå at jeg er ked af at man kun kan tildele max 200 point herinde, for dit svar er langt mere værd :-)

Dit svar er lige præcis det som jeg ubevist ledte efter.

Jeg takker og lukker spørgsmålet.
Avatar billede _psyduck_ Nybegynder
31. marts 2008 - 17:51 #5
PS: Sej vejledning på hjemmesiden du har, jeg håber at du i fremtiden måske får lyst til at lave flere i den stil, de er ihvertfald 110% rigtig gode!
Avatar billede _psyduck_ Nybegynder
31. marts 2008 - 17:52 #6
PPS: smid lige et svar strych9, så jeg kan lukke spørgsmålet :)
Avatar billede strych9 Praktikant
31. marts 2008 - 19:32 #7
Her er et svar. Tak for roserne.
Der skal nok komme mere på hjemmesiden. Har bare lige lidt travlt med at læse til VMware ESX testen som jeg tager fredag næste uge. Skulle gerne blive VCP certificeret så det er af vejen, og så er der tid til andre ting =)
Avatar billede _psyduck_ Nybegynder
31. marts 2008 - 21:12 #8
Held og lykke herfra ihvertfald :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester





White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis