Problemer med opstart og shutdown
Jeg har problemer med at min computer somme tider ikke slukker helt når jeg lukker Windows ned. Den når til en skærm, hvor der står "Windows lukker" og der bliver den så stående indtil jeg slukker på kontakten.Omvendt er der også nogle gange problemer ved opstart. Jeg tænder for computeren, blæser, cd-drev, diske mv. lader til at starte op, men der kommer ikke noget på skærmen (ingen initialiserende tekst eller BIP fra BIOS eller lign.) og sådan bliver den stående indtil jeg slukker på kontakten og forsøger igen eller holder Power-knappen inde i 3 sekunder så computeren slukker.
Desuden oplever jeg at når computeren går på standby så kan jeg ikke "vække" den igen med tastetryk. Der kommer igen liv i blæsere og drev, men skærmen tænder ikke.
Det er ikke hver gang det sker men måske hver 5.-6. gang.
Min computer består af
380 Watt North Q PSU
3 Sata II 320 GB harddiske i Raid 0
Core 2 Duo E6400 2.13 GHz
DVD-brænder
ASUS P5N32 SE Deluxe Gaming Motherboard
2 GB DDR2 RAM
ASUS GForce 7600 GS Silent grafikkort
Er der nogen der har et bud på, hvor fejlen kan ligge? Er det bundkort, PSU, Harddisk eller noget helt andet?
På forhånd tak!