Avatar billede dhbn Nybegynder
11. februar 2008 - 22:22 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

750 GB SATA HD skiftevis forsvinder og dukker op igen i BIOS/Win

Hej!

Jeg har en knap 3 år gammel HP Pavilion a828 med Win XP SP2. Den har 2 SATA-stik på motherboardet, det ene bruges af den 200 GB harddisk, der var monteret i computerne ved køb. Jeg har nu købt en 750 GB Samsung harddisk, som ca. hver anden gang, jeg starter computeren, er forsvundet fra BIOS og Windows (Stifinder og Diskhåndtering). Hvis jeg genstarter, dukker harddisken som regel op igen. Næste gang er den væk igen-igen - og så videre.

Jeg har forsøgt at bytte om på kabler og stik, og computeren booter fint med den originale harddisk tilsluttet det andet SATA-stik på motherboardet, så det er hverken kabel eller stikket, der er noget galt med.

Jeg har forsøgt at spørge HP, om der er nogen begrænsninger i BIOS eller andet, der gør, at en så stor harddisk ikke understøttes, men de nægter at svare, fordi det vedrører et "tredjepartsprodukt" (altså harddisken)! Skodservice...

Jeg har fundet følgende: http://h10025.www1.hp.com/ewfrf/wc/document?docname=c00257657&lc=en&cc=dk&dlc=da&product=457847

Motherboardet har altså "kun" SATA I, men så vidt jeg ved, er harddiske med SATA II altid bagudkompatible, så det burde vel ikke være noget problem? Jeg har forsøgt med et lille program, der hedder Disk Manager, fra Samsungs hjemmeside, som skulle kunne løse præcis disse problemer, men det virker heller ikke.

Er der nogen af jer, der kan fortælle mig, om jeg kan få harddisken til at fungere (hele tiden) med min computer?
Avatar billede frewald Nybegynder
11. februar 2008 - 22:39 #1
Har du opdateret din BIOS? Ellers har jeg ikke mange bud
Avatar billede dhbn Nybegynder
11. februar 2008 - 23:07 #2
Ja, BIOS er nyeste version...
Avatar billede off-line Nybegynder
12. februar 2008 - 00:16 #3
Det er jo ikke til at vide om det er harddisken eller kontrolleren der er noget
galt med. Har du prøvet harddisken i en anden computer?
Er din strømforsyning stor nok til begge harddiske?
Avatar billede dhbn Nybegynder
12. februar 2008 - 09:36 #4
Jeg har desværre ikke andre computere, jeg kan prøve den i. Jeg ved ikke, om strømforsyningen er stor nok - det er en af de ting, HP nægter at svare på. Men den originale harddisk (boot-disken) fungerer fint, når jeg sætter den nye harddisk til - det tyder vel på, at der er strøm nok?

Ville det være en løsning at købe et PCI-kort med et par SATA-porte? Hvor finder man sådan nogle kort på edbpriser.dk? Min computer har kun PCI, ikke PCIe - er PCIe-kort bagudkompatible, så de passer til en PCI-slot?
Avatar billede off-line Nybegynder
12. februar 2008 - 13:14 #5
Jeg synes du skal spørge, hvor du har købt din HD, om de vil se på, om disken
er i orden. Forklar dem hvad der sker. Et pci kort vil kun hjælpe, hvis din
kontroller ikke er i orden, så det kan blive spild af penge.
Avatar billede off-line Nybegynder
12. februar 2008 - 13:15 #6
Ps. men det forudsætter stadig, at din strømforsyning kan trække det hele.
Avatar billede zicon Nybegynder
12. februar 2008 - 21:08 #7
Har du evt prøvet skifte ledninger? Jeg har før set defekte ledninger til bla dette. Hvis du kører strøm via adapter stik (4-pin til SATA), kan det også være stikket der ikke har det for godt.
Avatar billede wichcon Nybegynder
13. februar 2008 - 01:42 #8
Hej DHBN
Jeg vil mene at der er ca 90 % chance for at det er dit kabel der er fejl på. Har selv været ude for sammme problem, og løsningen var simpelhen bare at udskifte kablet med et nyt. Du kan jo eventuelt prøve at skifte kablet ud med det der sidder i din bootdisk med mindre at det er en IDE disk

Mvh
Wichcon
Avatar billede off-line Nybegynder
13. februar 2008 - 11:21 #9
wichcon - Du har tydeligvis ikke engang læst spørgsmålet igennem, og du
foreslår en løsning, som allerede er foreslået. Alligevel lægger du et svar.
Hvad er meningen?
Avatar billede dhbn Nybegynder
13. februar 2008 - 17:47 #10
zicon og wichcon: som jorn_asveg korrekt gør opmærksom på, har jeg allerede udelukket SATA-kabler og -porte på motherboardet. Den nye disk får strøm via et adapterkabel, men jeg tvivler også på, det er problemet, for så skulle man tro, at strømmen også af og til ville forsvinde på andre tidspunkter, end lige præcis når jeg starter computeren, og det er ikke tilfældet - de gange, hvor disken kan ses lige efter opstart, forsvinder den ikke før næste genstart, og det ville den jo gøre, hvis strømmen forsvandt. Det virker meget, som om det afgørende øjeblik er lige efter, jeg tænder computeren, hvor BIOS'en autoregistrerer harddiskene. Bliver den nye harddisk registreret, er den synlig i Windows, indtil jeg slukker computeren. Bliver den ikke registreret, bliver den tidligst synlig i Windows næste gang, jeg har genstartet.

jorn_asveg: mht. strømforsyningen, så vil jeg på baggrund af ovenstående forklaring heller ikke mene, at det er strømforsyningen, der er problemet. Jeg har i øvrigt fået at vide, at hvis problemet var, at harddisken er for stor til motherboard/BIOS eller andet, ville jeg kunne se den del af harddisken, som er understøttet, hele tiden - ikke som nu, hvor jeg kan se det hele nogle gange, og andre gange slet ingenting. Er der nogen, der kan be-/afkræfte det?
Avatar billede off-line Nybegynder
13. februar 2008 - 18:06 #11
Den forklaring lyder da underlig. Hvis strømforsyningen bliver overbelastet,
så går systemet ned. Altså kan du se det hele eller ingenting. Det kan desværre
skyldes flere ting, og fejlfinding er her vanskelig. Har du ikke, eller kan du
låne en anden HD at prøve med, for at se, om bundkortet er i orden.
Hvis den nye HD får strøm fra en adapter, og jeg formoder, at adapteren er netop
til en HD. Kan du så ikke sætte den til USB indgangen i stedet?
Avatar billede jorgenveisig Nybegynder
13. februar 2008 - 18:12 #12
Efter en genstart hvor du ikke kan se disken - så prøv at opdatere diske i enhedshåndteringen.
Avatar billede dhbn Nybegynder
17. februar 2008 - 23:39 #13
Jeg har opgivet at få harddisken til at virke og returneret den til forhandleren.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester