Avatar billede neo99 Nybegynder
10. juni 2001 - 14:15 Der er 17 kommentarer og
1 løsning

Palm eller Psion???

Hej drenge, jeg ved at der er utallige holdninger til dette spørgsmål, men aligevel; Jeg skal købe min første håndholdte, og er i tvivl. Jeg kan ikke gennemskue fordele og ulemper ved de forskellige produkter. hvis i kunne dele viden og eventuel erfaring med mig ville det være en stor hjælp. Overvejelserne går særligt på udvidelsesmuligheder mht. hukommelse og software, internetforbindelse, tastatur eller ej, kompatibilitet med de \"gængse\" standarder. Jetg vil gerne kune lave mine egne javaprogrammer til min pda, så det er et kriterium..
-Peter
Avatar billede egede Nybegynder
10. juni 2001 - 14:21 #1
Tag en PSION 5mx eller noget i den dur, de er for syge!!!
Der er godt nok ingen med farvedisplay, så farvebilleder kan jo ikke ses på den, som den kan på et oar Palms. Men hvis den skal bruges til mere end bare at være kalender er den perfekt, kan også udviddes med 80 MB (så vidt jeg husker), og der findes vist også meget mere software til den. Bare et udsnit...
Avatar billede egede Nybegynder
10. juni 2001 - 14:24 #2
Kunne vi ikke få at vide hvad du præcist skal bruge den til?
Avatar billede food4u.dk Nybegynder
10. juni 2001 - 15:34 #3
Lytter med
Avatar billede nordicwolf Nybegynder
10. juni 2001 - 15:42 #4
me too
Avatar billede NanoQ Nybegynder
10. juni 2001 - 18:12 #5
Jeg har siden de første Palmpilots kom på gaden ikke kunne undvære dem. Senest har jeg haft en IIIx\'er, som var en fin lille maskine.
Jeg foretrak (foretrækker) Palmpilot\'en fremfor f.eks. Psions Revo og 5mx\'ere primært pga. størrelsen. Et af mine største krav ved valg af PDA er størrelsen. Den skal simpelt hen kunne ligge i en lomme uden at genere. Dette kan en Psion ikke.

Fordelen ved Psion er, at det er lidt nemmere at skrive lange tekster på den, da den har et ganske udmærket tastatur. Men dette er jo på bekostning af størrelsen.

Fordelene ved Palmpilots ud over størrelsen, er lang batterilevetid (op til et par måneder på et par AAA batterier), hastigheden og brugervenligheden. Det er desuden ganske nemt at udvikle egne applikationer til den, og for den sags skyld integrere dem med andet software via sync. Java er ikke umiddelbart en option.

Jeg har aldrig troet på Windows CE. MEN... Idag har jeg en iPaq 3660\'er. Og jeg må indrømme det er efter min mening den perfekte PDA. Strongarm processoreren performer rigtig godt. Med 64Mb ram mangler man ingen plads. Størrelsen er perfekt. Farveskærmen er endda rigtig god (bedre end på Palms 3c og 505\'ere). Og så gør det jo ikke noget, at den samtidig er en fin mp3 afspiller. Man kan enddog spille Quake på den lille tingest ;) - En anden åbenlys fordel er integrationen med Microsofts øvrige produktlinie.

Hvad du vælger, er jo helt op til dig. Var jeg dig, ville jeg ikke handle på grundlag af de råd du kan få herinde alene. Snak med en forhandler, og hør om du ikke kan få et eksemplar på prøve et par dage. Prøv en Psion Revo, En Palm 500 eller 505 (sidstnævnte med farveskærm) og en iPaq 3630 (32mb ram) eller 3660 (64mb ram, men ellers identisk med 30\'eren). Kun på den måde kan du finde ud af hvad er bedst for dig.

Jeg vil lige som slutbemærkning sige, at efter min mening kommer CE maskiner fra HP, Casio eller Philips end ikke op i nærheden af iPaq\'en kvalitetsmæssigt. Og så gør det jo ikke noget den ser sexet ud ;)

NanoQ
Avatar billede egede Nybegynder
10. juni 2001 - 18:19 #6
nanoq har ret i at psionen er lidt stor, og der skal da også købes genopladelige batterier + lader for ikke at det skal blive for dyrt i længden. Jeg vil følge nanoqs råd: at gå ned at spørge den nærmeste forhandler, og evt. få en kort demonstration af hvad de kan. Jeg kender ikke revo-serien så godt, men tror at det kan betale sig, hvis man vælger en psion, at købe en 5mx.
Avatar billede neo99 Nybegynder
11. juni 2001 - 10:26 #7
Det er naturligvis vigtigt hvad jeg skal bruge den til. det er naturligvis som kalenderfunktionen, med påmindelser, telefonnumre etc. jeg ønsker dog også at tage forskellige noter på den, sende og modtage E-mails og checke nyheder.(modem kan f.eks.være en mobiltlf.) evt. som mp3 afspiller men det er ikke et krav. jeg kender ikke mulighederne for Icq  på sådan en tingest, men det ville også være lækkert. En af mine store overvejelser er naturligvis om tastaturet på en Psion(lignende) maskine er for dårligt eller uhandy til at skrive små til mellemstore dokumenter. batterilevetiden er også en afgørende faktor. størrelsen er dog ligegyldig. håber det hjælper lidt...
Avatar billede NanoQ Nybegynder
11. juni 2001 - 10:32 #8
neo99, alle dine krav dækkes af en iPAQ ;)

Tastaturet på en Psion er slet ikke så dårligt igen.

Palmpilots kan da checke nyheder mv., men ikke særligt godt, da den ikke arbejder med grafik i sine html browsere. Du skal ud og finde et 3. parts e-mail proggy for at checke og sende mail. Her kan jeg anbefale Eudora, der fåes freeware til palmpilot\'en.

CE maskinerne kommer jo med Internet Explorerer og en outlook klient. Alt virker som det plejer.

På både Palmpilot og iPAQ\'en har du intet tastatur. Men med lidt øvelse er det intet problem at skrive selv ganske lange tekster. Jeg bruger min iPAQ til at tage mødereferater mv. på. Har man større behov kan man til begge PDA\'er købe et ekstert \"foldetastatur\". Det fungerer ganske pænt.

En lille subjektiv kommentar, jeg intet belæg har for: Jeg tror ikke på Epoc (Psion maskinerne) i længden. Både CE og PalmOS HAR overhalet Epoc inden om.

NanoQ
Avatar billede nordicwolf Nybegynder
11. juni 2001 - 11:02 #9
Er der ingen der vil sige noget om den Siemens har fået på markedet??
Avatar billede NanoQ Nybegynder
11. juni 2001 - 11:28 #10
Jeg går ud fra du mener IC35 (http://www.siemens.dk/siemens/presse/2000-09-28-ic35-med-wap.html)?

Der er ikke meget at sige om den. Jeg legede med én i en telebutik for lidt tid siden. Og jeg må sige den er sexet at se på, men aldeles ubrugelig. Man er nødt til at bruge det meget lille keyboard. Med mindre man har fingre som en 5-årig, kan man ganske enkelt ikke skrive ordenligt på den.

NanoQ
Avatar billede nordicwolf Nybegynder
11. juni 2001 - 11:58 #11
Ja det vaar den jeg mente, undskyld jeg ikke nævnte dens sande navn.;-))

Tak det var lige den info. jeg gerne ville have, fordi jeg mangler noget til erstatning for min Comraq 2000, som er blevet lidt triviel.
Avatar billede egede Nybegynder
11. juni 2001 - 14:24 #12
Skal lige sige at Psionen har rige muligheder for via en mobiltelefon at checke mails og gå på nettet, jeg ved ikke med ICQ. Psionen har selvfølgelig kalenderfunktion, adressebog o.s.v. den er ikke så god til mp3\'er med 16mb ram (i 5 mx\'eren), men den kan bruges som diktafon med dens mikrofon og nogle knapper som man kan benytte når den er klappet sammen. Jeg kan kun give nanoq ret i at det faktisk er et helt fint tastatur, og tror også at jeg kan give ham ret i at Win CE skulle være godt, syntes dog ikke helt med PalsOS.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
11. juni 2001 - 22:02 #13
PalmOS ER det hurtigste PDA OS på markedet. En Palm IIIx\'er med kun 4 mb ram føles faktisk lige så hurtig som min iPAQ med 64mb ram. Men det er svært at sammenligne dem.

Jeg har ICQ liggende på min iPAQ. Det havde jeg for den sags skyld også på min palmpilot. det fungerer fint.

iPAQ\'en kan såmen også bruges som diktafon. Den har speciel knap på siden til formålet.

Men igen... alt efter behov kan hvilken som helst af maskinerne være bedst for netop dig.

For at skitsere nogle fordele/ulemper kort:

Psion 5mx eller Revo (forskellen er ikke stor):
- Fordele: Stor skærm. Udmærket tastatur. Gode synkroniseringsværktøjer
- Ulemper: Størrelsen. Epoc (som jeg igen tror er en død sild på sigt)

PalmPilot:
- Fordele: Brugervenlighed, Hastighed, Størrelse, Skærm (sort/hvide versioner), batterilevetid
- Ulemper: Tegngenkendelse (kræver man vænner sig til en lidt speciel type bogstaver, AAA batterier på IIIx\'eren (det er bedre med integrerede genopladelige typer som i V\'eren + andre). Synkronisering (det medfølgende hotsync er ikke særligt konfigurerbart. Man kan dog købe gode 3. parts produkter som f.eks. Intellisync).

Compaq iPAQ 3360/3660:
- Fordele: Størrelse, Hastighed (233mhz strongarm processor), Kapacitet (32 eller 64mb ram - rigeligt til bla mp3. Endvidere kan den udvides med snapon moduler), skærm, lyd, skriftgenkendelse (den bedste jeg har prøvet), brugerflade (Windows CE ligner jo noget man kender), standardsoftware (Pocket Word, Pocket Excel, Internet Explorer, Outlook osv.), Integration med PC\'en.
Ulemper: Pris, batterilevetid.

NanoQ
Avatar billede NanoQ Nybegynder
11. juni 2001 - 22:04 #14
Jeg vil lige nævne, at skulle jeg prioritere økonomien højere, ville jeg uden tvivl vælge en Palmpilot.
Avatar billede egede Nybegynder
11. juni 2001 - 22:16 #15
-Sagde ikke noget om at PalmOS var langsomt, er bare ikke så vild med systemet.

-Det med diktafonen mente jeg også specielknapper.

-Det skal lige siges at Palm 5mx (og revo) har exel og word i epoclignende udgaver som vist fungerer helt fint.
Avatar billede egede Nybegynder
11. juni 2001 - 22:17 #16
Og at synkroniseringen er fuldstændig i top.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
12. juni 2001 - 08:31 #17
synkronisering fremhævede jeg også som en fordel på Psion\'en :)

Jeg kan generelt godt lidt Psions PDA\'er. Det er kun størrelsen der gør, at de ikke opfylder de krav jeg stiller. Og så er der lige det med at jeg ikke tror på Epoc i længden. Men her og nu er det jo fint nok :)

NanoQ
Avatar billede egede Nybegynder
12. juni 2001 - 11:57 #18
Du har ret, de er lidt store, men hvis der skal skrives længere tekster er det jo vigtigt med et godt, stort, tastatur. Det kan godt være at Epoc ikke holder i længden, men som du sagde er det helt fint nu, og selvom det ikke holder i længden, så vil jeg da tro at det i hvert fald holder til 5mx er forældet.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB