Anbefalet strømforsyning stadig ikke nok til grafikkort
Jeg fik for nyligt anbefalet på denne side at købe en ny strømforsyning da jeg havde problemer med at få mit ligeledes nye grafikkort til at virke. Kortet kræver 350 W og min gamle strømforsyning gav kun 300 W, så jeg fik at vide at en på 400-450 skulle være rigeligt. Jeg købte så en på 500 W men har stadig problemer med at få kortet til at virke. På min gamle 300 W strømforsyning var skærmen grumset og uklar og striber blev tegnet over skærmen når jeg flyttede musen og det var generelt næsten umuligt at orientere sig på skærmen. Da jeg så satte den nye 500 W strømforsyning i var der fremskridt. Skærmen havde kun ganske lidt flimmer og var til tider faktisk perfekt men nu kommer der en boks frem der ligeud siger at grafikkortet får for lidt strøm og skærmen holder sig heller ikke fejlfri i ret lang tid af gangen, hvilket stadig gør grafikkortet ubrugeligt. Mit spørgsmål er så : Kan der være andre dele af computeren der sluger en "unaturlig" stor del af strømmen så kortet ikke får nok og kan det slås fra, eller er der helt andre ting jeg kan manipulere eller ændre for at få kortet til at virke ?Mange tak