A og MX records til forskellige servere
HejBeklager den knap så informative titel - håber denne forklaring hjælper.
Jeg har både brugt Gratisdns og nu Nettica.com til styring af en del domæner (men jeg er desværre endnu ikke skide skarp til det). Som standard sætter jeg to A-records op til at pege på min webservers IP, så fx domæne.dk og *.domæne.dk peger på webserveren. Derudover sætter jeg en MX-record op, hvis der skal anvendes mail på domænet.
Det, jeg ikke kan gennemskue er, hvordan jeg "splitter" DNS-opsætningen, så jeg kan sætte A-records op til at pege på én server og MX til at pege på en anden server. Det kunne fx være, hvis jeg skulle hoste en hjemmeside for en bekendt, hvor vedkommende vil anvende en anden udbyders mail-hotel (altså kun til mails) ???
I et konkret tilfælde skal jeg sætte en hjemmeside oppå min egen server, mens min bekendte ønsker at anvende egen exchange server til mails.
Giver mit spørgsmål mening, eller skal jeg uddybe?