- Der er mange navne, men jeg kan desværre kun finde meget lidt information om ultrakondensatorer på nettet og INGEN bøger på de offentlige biblioteker.
På DTU's bibliotek fandt jeg én bog, der omkredser emnet minimalt.
Er der ikke nogen der kan forklare mig på en "nede-på-jorden"-måde, hvordan de fungerer? Hvad er der ellers at sige om dem? Står og skal holde oplæg om dem, men blev overrasket over den meget sparsomme litteratur, da jeg synes jeg havde hørt en del om emnet ellers.
hvad skulle "super" ultra delen være ? en kondensator er en kondensator, den kan så have egenskaber der gør den bedre egnet til en opgave end en anden type kondensator, men en ultrakondensator findes ikke, og derfor finder du ikke noget dokumentation om det.
(man kan teoretisk tale om super kondensator, men der taler vi kondensatorer ved det absolutte nulpunkt, og i praksis er det så godt som uopnåeligt)
Vil du mene at mit oplæg blot bør handle om kondensatorer med den kommentar, at en superkondensator er en drømmekondensator, hvor der intet tab vil være?
en kondensator er og bliver en kondesator, om dens kapacitet er 1nf eller 100farad, det er stadig en kondensator, og i virkemåde er de 100% ens, det er blot materialer og overflade areal der er til forskel på de to kondensatorer i det nævnte eksempel.
Hvad de end måtte kalde det på DTU, så ændrer det ikke på det faktum at ved man hvordan en elektrolyt kondesator fungerer ved man hvordan en "super" kondensator fungerer.
Det giver da ikke mening, hvad du siger.. I følge http://da.wikipedia.org/wiki/Superkondensator adskiller en superkondensator sig fra andre kondensatorer ved at den er elektrokemisk.
Det indikerer da, at der er forskel på konstruktionen, og derved også at en superkondensator ikke bare er en teoretisk godt konstruerert kondensator.
En superkondensator, nano-kondensator og ultrakondensator er en elektrokemisk kondensator, der har en usædvanlig stor energitæthed sammenlignet med f.eks. almindelige elektrolytkondensatorer.
Der står jo direkte at det er en elektrolyt kondensator, (som er elektrokemisk, da man bruger et kemisk stof til at adskille pladerne mere fra hinanden), til forskel fra f.eks en polystyren-kondensator.
der tager du 100% fejl, jo større afstand mellem pladerne jo større kapacitet (ellers virker kondensatorer ikke længere som de har gjort siden fænomenet blev opdaget)
hvor har du den største spænding overhoved ? (mellem jorden og en tordensky), og er afstanden stor eller lille ?
som tommelfinger regel siger man der skal ca 1000V for der kan springe en gnist, så kan man indsætte et materiale der kan hæve denne spænding kan den også indeholde en større spænding. (hvilket jo er logik når man tænker over det)
jeg må komme med en rettelse, det er korrekt at kapaciteten stiger med mindre afstand, men ligeledes gør maks spændingen, den bedste kondensator er med brug af luft imellem pladerne, men for at hæve kapaciteten (uden at gøre den fysisk større) benyttes dielektrikum.
ja men vi taler om en enkelt kondensator, det er at blande æbler og pærer samme at tale om hvordan en kondensator virker, ved at tale om flere i serie, og ved at serie forbinde dem falder kapaciteten også
Jeg tror vi er enige.. Du skal have tak for diskussionen.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
