29. december 2006 - 11:18Der er
6 kommentarer og 2 løsninger
Navsion 3.56A - Slette gamle fakturarer og deres varelinier?
Kører Navision 3.56A, men det begynder at knibe med pladsen.
Jeg har derfor i første omgang lavet en kopi af databasen, og sidder nu og fedter i den for at finde de vise sten.
Jeg vil gerne slette de gamle fakturarer og tilhørende varelinier frem til 31/12-2005, og jeg ville tro, det kunne klares med en kørsel af en slags. Jeg har prøvet at Datokomprimere på de forskellige posteringskonti, men det giver ikke rigtigt noget ekstra plads, der bliver godt nok slettet, men det er ikke ret mange posteringer, der slettes.
Jeg har osse slettet vores varenumre, da vi automatisk før dem ind igen via EDI. Det gav godt, men på sigt vil disse records igen vokse til samme størrelse.
Jeg ved, vi ikke er, de eneste som kører med softwaren, men alternativet er jo at slette hele regnskabet og så opbygge det igen forfra, den ide er jeg ikke helt vild med, da det vil være utroligt ressourcekrævende at skulle oprette debitorer, kreditorer mm. forfra.
Håber beskrivelsen er ok, til der dukker nogle svar op.
Vi kører ligeledes Navision 3.56A, og jeg er pt. i gang med, at kopiere vores database til en arbejdsstation, da denne skal bruges til opslag. I den forbindelse har jeg også udviklet et program, som sletter en masse kartoteker, da der er en masse fortrolige data som ikke skal ligge på en kopi.
Som sagt er programmet udviklet, men det sletter alle Faktura, KreditNota, Debitorposteringer mm. Mit problem pt er, at dette tager utrolig lang tid for Navision at bearbejde dette ? Jeg kan se, at den ledige plads pt. er faldet med 6%, og den er ikke færdig endnu. Jeg sletter endvidere en masse varetransaktioner som virkelig trækker tænder ud...
Dit problem kan vel løses vha. sætte en afgrænsning op for hvad du vil slette og så bruge funktionen dbDELALL(<Kartoteksnavn>) !
Jeg gætter på, du har adgang til udviklingsdelen, den er desværre ikke med i vores licens, så jeg er tvunget til at bruge de kørsler, som allerede ligger i Navision.
Så jeg vil ikke umiddelbart tro, jeg har adgang til funktionen dbDELALL, som du skriver om.
Vi er igennem samme procedure som dig, men vil kun slette alt frem til et år tilbage og så have en maskine stående til opslag. Jeg har haft kontakt til vores hotline og venter på svar, så jeg kan sikkert bidrage med noget mere snart.
Mht. sletning så kan man ikke umiddelbart se, at der er slettet noget, fordi en sletning blot fylder pladserne med nuller, så det er nødvendigt, at komprimere databasen bagefter, den skulle så frigive pladsen - jvf. vores hotline.
Jeg har dog slettet vores varekartotek gennem en kørsel, og det gav faktisk næsten 25% mere plads, jvf. Navision - men hos vores Hotline, siger de at det tal kan man heller ikke regne med.
Jeg vil supplere dette indlæg, når jeg har flere oplysninger.
Hvis du ikke har adgang til udviklingsdelen er metoden at datokomprimere poster, og derefter at komprimere databasen. Hvis du vil se hvor meget plads du har tilbage kan du gå ind på database vedligeholdelse. Det viser hvor stor database du har, og hvor meget du har brugt. Det som din hotline kan referere til er at den plads du har muligvis ligger i små huller i databasen, og at Navision dermed ikke her mulighed for at skrive så meget ned i hullerne. Dette problem løses ved at du efter at du har komprimeret laver en backup og læser den ind i en ny databasefil. Dermed lægges alle data i starten af filen, og, i dit tilfælde 25%, af slutningen af databasen er fri.
Jeg har fundet en efterladt funktion, sandsynligvis fra dengang vores Navision blev sat op. Den sletter alle posteringer, hvilket gør, at vi ender på 92% fri plads, men.. vi kan ikke editere i funktionen, og den er ikke lavet til at kunne anvende afgrænsning, kun sortering - hvilket vel egentlig er ret ligegyldigt, når der er tale om en sletning.
Vi har jo et ønske om at gemme posteringerne fra sidste år, så jeg har kigget lidt på mulighederne for at udlæse vores bogførte salgs- og købsfakturaer, samt salgs- og købsleverancer, men udmiddelbart kan det heller ikke lade sig gøre. Da det er kun muligt med finansposteringer, kontoplan og varekartotek, ud fra hvad jeg kan se.
Så jeg hælder nok mest til mest til komprimeringløsningen i første omgang. Da den vil kunne give os et år eller to mere.
Sunset: Med backup, mener du så sikkerhedskopi? og hvordan sikrer jeg mig, at når jeg indlæser backuppen igen, så er det i en ny databasefil.
Ja, sikkerhedskopi. For at være 100% sikker på at alt kommer ind i en ny database skal du først og fremmest gøre det efter arbejstid :)
1. Arbejd direkte på serveren. Luk servicen ned 2. Start en klient op. Database vedl... peg på databasen 3. Lav sikkerhedskopi 4. Database vedli.... Opret ny database 5. Indlæs kopi i den nye databse 6. Start regedit. Find navision servicen, og peg på den nye database
Hvis Navision ikke kører som service; ændr så filen som starter serveren således at den peger på den nye database.
Jeg arbejder på en kopi af vores Navision, som slet ikke har nogen kontakt via netværkskort, så kan jeg lave fejlene der :)
Jeg har nu fulgt dine instruktioner inden sikkerhedskopien. Et kort oprids af forløbet...
1. Jeg har slettet alle de bogførte købsleverancer og fakturaer frem til 01-01-2006. 2. Jeg har slettet alle bogførte salgsfakturaer frem til 01-01-2006.
Bemærk, dette skal gøres manuelt, og det kan kun lade sig gøre hvis disse er udskrevet, ellers starter man med at udskrive alle disse til en printfil, der så kan slettes bagefter.
Manuelt vil sige, man skal stå inde på det pågældende hoved og trykke F4, skrive et 'j' og trykke enter. For mit vedkommende snakker vi 1000-vis af poster, men jeg har løst det vha. programmet Auto Hotkey (freeware) (brug Google), der kan simulere den tasterækkefølge via et script. Loop'ene reguleres efter slettebehov :)
;Til sletning af ikke udskrevne poster #t:: Loop 5 { SEND !u{Enter}{Enter}{up}{up}{Del}{Down}printtest{Enter}{Enter} Sleep 3000 SEND {Esc} SEND {F4}J{Enter} }
--------------
Bemærk, du kan ikke slette dine salgsleverancer, fordi disse ikke kan udskrives efter bogføring.
3. Derefter har jeg slettet alle varer i vores varekartotek, da en del af disse er udgået i løbet af de fem år, vi har brugt systemet, og fordi vi modtager disse løbende via EDI, ellers er det ikke nogen god ide, at gøre det.
4. Herefter har jeg datokomprimeret alle de poster, der er mulighed for i Navision. Komprimeringen slettede nogle poster, men knap så mange som man turde håbe på.
5. Desuden har jeg komprimeret de konti som har nr.112 og nr. 113 - Da det er disse konti, jeg har slettet fra.
Derefter har komprimeret hele databasen, så det kan være ovenstående komprimering har været overflødig.
Resultat er at jeg fik 54% plads til rådighed efter komprimering.
6. Jeg har taget en sikkerhedskopi 7. Jeg har oprettet en ny database 8. Jeg har indlæst sikkerhedskopien i den.
Resultat efter indlæsning i en ny database har jeg 38%, men til gengæld kan jeg se de enkelte konti ikke allesammen er så hårdt komprimerede.
Spørgsmål: Lyder det så rigtigt eller forkert? At jeg inden sikkerhedskopien sidder med 54% plads og bagefter 38%, samt kan man regne med %-satserne overhovedet?
Det skal lige siges, at databasen tidligere har været opddelt i to dele på hver sin SCSI disk pga. performance. Den inddeling har jeg fulgt på en alm. IDE disk (7200 rpm), men efter jeg skriver det her, så vil jeg prøve at indlæse sikkerhedskopien i kun en database, for at se, om det giver et bedre resultat. I betragtning af udviklingen, så er jeg ret sikker på en XP maskine kan performe næsten det samme med en disk, som en gammel server fra 2000 med 2 SCSI diske kan. I hvertfald kan jeg ikke fornemme noget sløvende i det setup.
Nå, det blev en længere smøre, som andre måske også kan få gavn af.
Sunset: Hvis du kan smide et svar, evt. med en kommentar til fremgangsmåden og de ovenstående spørgsmål, så smider jeg nogle point i din retning.
Metoden er helt fin. Vil lige nævne at hvis der er nogen der af en eller anden grund ikke stoler på programmer fra internettet kan man alternativt lave en macro inde i Navision. Denne kan man så afspille så ofte som nødvendtigt. Med hensyn til pladsen lyder det umiddelbart som en stor forskel fra 54% til 38%. Men som du selv siger, er komprimeringen på tabellerne ikke helt i top. Grunden til dette er at indlæsningen af sikkerhedskopien reserverer lidt plads til tomme felter.
Jep, jeg prøvede osse den indbyggede Macro funktion i Navision, men jeg kunne ikke gennemskue, hvordan jeg kunne få den til at loope samme funktion flere gange, så jeg valgte den anden løsning.
Tak for de gode input :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.