Gratis og ressourcelet firewall?
Hej,Jeg har en efterhånden halvgammel bærbar pc, som trods sine manglende evner efter nutidens standard sagtens kan bruges som reserve. Jeg kan også bruge den med en bredbåndsforbindelse på nettet, hvis jeg blot ikke kører alt for mange ting ad gangen. Problemet er blot at hvis jeg samtidig prøver at køre et af de gængse virusprogrammer, så kan computeren ikke klare mosten.
Lige nu kører maskinen helt ubeskyttet. Jeg har i øvrigt undret mig over at jeg har kunnet gøre dette problemfrit. Jeg har hørt skrækhistorier om at de første angreb imod en ubekyttet maskine gennemsnitligt sætter ind efter 20 minutter eller sådan noget! Det er nu ikke min oplevelse med denne, idet jeg nu har kørt i over en uge uden problemer.
Nå, det var et sidespring. For jeg har det naturligvis ikke så godt med at være på nettet med en maskine helt uden beskyttelse. Er der nogen der kender til en gratis firewall, der kan køre uden brug af ret mange pc-muskler?
Kan man i øvrigt nøjes med en firewall, og undvære et virusprogram, hvis man passer godt på med, hvad man henter fra nettet?
Mvh
Peter