Avatar billede til_lykke Nybegynder
10. december 2006 - 19:00 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

MacBook mister/taber trådløs forbindelse

Hej Eksperter.

Kæresten og jeg har netop investeret i 2 stk. MacBooks som vi begge er rigtig glade for bortset fra et ret irriterende problem.

Jeg har et trådløst netværk sat op med en Zyxel P-335WT router, som hidtil har fungeret med to bærbare PC'ere koblet til. Problemet består i at begge Mac-computere ret ofte (flere gange i timen) mister forbindelsen til det trådløse netværk og ikke logger på af sig selv igen når forbindelsen er forsvundet.

Netværket er sat op med MAC-filter, WPA-PSK (har prøvet WPA2-PSK og WEP også) og pt. SSID synligt (har prøvet at køre med skjult SSID). Så jeg har ikke selv flere ideer til hvad jeg skal prøve for at få det til at virke ordenligt.

Jeg har prøvet at sætte Mac'en til routeren med kabel og der taber den ikke forbindelsen. Jeg har også at lave en computer-til-computer-forbindelse mellem de to computere og denne forbindelse kører også uden problemer. Jeg har ligeledes prøvet at ændre kanal på routeren, men det har ikke haft nogen mærkbar effekt.

Info om Airport-kortet:
  Type trådløst kort:    AirPort Extreme  (0x168C, 0x86)
  Område til trådløst kort:    Verdensomspændende
  Firmwareversion til trådløst kort:    0.1.27
Det skulle være opdateret!

Firmware på routeren er ligeledes opdateret!

Jeg har haft længere samtaler med Apple-support, men de er lidt løbet tør for ideer, men de mener dog det er routeren, der er problemet siden jeg kan forbinde computer-til-comuter.

Zyxel-support siger bare at de ikke yder support på Mac . . . . .


Er der nogen herinde som har mulighed for at hjælpe mig videre?


/Morten
Avatar billede egonspock Seniormester
10. december 2006 - 19:16 #1
Har du prøvet at skifte kanal. Det kan være at naboen også har en router, der kører på samme kanal som jer?
Avatar billede til_lykke Nybegynder
10. december 2006 - 19:41 #2
Jep det har jeg prøvet uden at det havde nogen mærkbar effekt. Men ville jeg ikke have haft samme problem tidligere med PC'erne, hvis der var andre routere, der kørte på samme kanal?
Avatar billede egonspock Seniormester
10. december 2006 - 20:33 #3
Der er to adskilte problemer 1) at I mister forbindelsen og 2) at jeres MacBook ikke genoptager forbindelsen.

1) Det første kan udover at naboen (netop siden problemet startedet) også har anskaffet sig noget trådløst eller at der måske er kommet noget andet til, der forstyrrer forbindelsen (mikrobølgeovn, trådløs telefon, etc.) Det er muligt at Zyxel'en blot har en løs forbindelse eller lignende og derfor falder ud. Har I mulighed for at prøve med en anden router, eller har I mulighed for at prøve med en Windows-PC for at se om det er det, der er problemet?

2) genoptage forbindelsen: Prøv at slette alle foretrukne netværk i Systemindstillinger->Netværk->Airport og tilføj jeres router igen. Nogen gange kan det så få den til at genoptage forbindelsen igen automatisk, da der var en væsentlig ændring i airportdriveren med 10.4.8 (mener jeg det var), der kan medføre at netværket ikke automatisk bliver tilsluttet, hvis man ikke gennemføre denne procedure.
Avatar billede til_lykke Nybegynder
10. december 2006 - 21:45 #4
Ahh I see... Se bare der var noget jeg ikke vidste :-)

Ad 1) Jeg prøver at skifte lidt rundt mellem de forskellige kanaler igen og ser om der kommer noget ud af det. Windows-PC har jeg ikke umiddelbart adgang til, men jeg snakker lige med en kammerat og ser på den sag... Er der noget program man kan bruge til at tjekke om der er nogen router-kanaler der er ledige?

Ad 2) Jeg har prøvet at slette alle foretrukne netværk (incl. slette fra nøglering), genstarte computeren og herefter oprettet mit private netværk igen. Så må vi se om det hjælper.
Avatar billede egonspock Seniormester
10. december 2006 - 21:55 #5
mht. kanaler osv. så er jeg bange for at der kan være interferens ligegyldigt hvilken kanal man ender på, og så må man flytte kilden, hvis det er muligt (den nemme er hvis man har en mikrobølgeovn ved siden af sin router). Du kan evt. prøve at scanne dit netværk med Kismac fra http://kismac.de/ Det viser i hvert fald også kanalerne på tilstødende netværk.
Avatar billede til_lykke Nybegynder
10. december 2006 - 22:34 #6
Umiddebart har jeg ikke noget stående i nærheden af routeren udover en printer, og nettet falder ud uafhængigt af om printeren er tændt eller ej. Jeg har fundet en kanal der er ledig, så nu må vi se hvad den siger til det fremover (umiddelbart var de andre kanaler jeg havde prøvet også ledige).

Jeg har umiddebart ikke mulighed for at prøve med en anden router, men jeg benytter også trådløst netværk på studiet, og der har jeg ikke problemer med at den mister forbindelsen.

Jeg vender lige tilbage med update, når jeg har fundet ud af om noget af det har hjulpet.
Avatar billede til_lykke Nybegynder
11. december 2006 - 12:08 #7
Her kommer så en update!

MacBook'en taber stadig det trådløse signal på trods af de ændringer jeg har prøvet. Jeg har som sagt ikke de samme problemer, når jeg logger på studiets trådløse netværk.

Mht. at logge på igen når signalet er forsvundet: hvis Mac'en starter fra slukket tilstand eller fra vågeblus, så logger den på automatisk uden problemer, men hvis den har mistet signalet mens computeren har været tændt, så logger den ikke på automatisk.

Jeg ved ikke umiddelbart hvad jeg skal udelede af ovenstående.....
Avatar billede til_lykke Nybegynder
11. december 2006 - 12:09 #8
Jeg overvejer at prøve at indstille netværket således at det kun kører med MAC-filtrering og således slår krypteringen fra for at se om det er krypteringen der skaber problemerne. Men vil netværket stadig være sikkert, hvis jeg "nøjes" med at bruge MAC-filtrering?
Avatar billede egonspock Seniormester
12. december 2006 - 00:08 #9
Jeg ville nok overveje at låne en anden router for at se om det var den, der var problemet, for nej, uden WPA er dit netværk ikke helt sikkert, også selvom det hverken spreder SSID og selvom det kræver en MAC-adresse, men helt ringe er det da heller ikke og kan sikkert godt gå et par dage, især hvis du slukker det når du ikke bruger det.
Avatar billede til_lykke Nybegynder
14. december 2006 - 14:37 #10
Jeg har fået lov til at låne en router af en kammerat, men jeg ved ikke lige hvornår det kommer til at ske.

Jeg har dog fundet ud af, at der rent faktisk ikke er nogen problemer, hvis jeg fjerner krypteringen! Er det umiddelbart en oplysning, der kan hjælpe til en løsning på problemet?
Avatar billede egonspock Seniormester
14. december 2006 - 15:18 #11
hmm, jeg ville nok køre med skjult SSID og med MAC-filtrering på indtil jeg havde lånt den anden, for at se om det kunne hjælpe. Jeg har ikke set tilsvarende problemer med mine Macs, men har heller aldrig (så vidt jeg da ved) været på et krypteret Zyxel-netværk. så de gør måske et eller andet, som Mac'en ikke forstår.
Avatar billede til_lykke Nybegynder
14. december 2006 - 15:34 #12
Jeg har også både skjult SSID og MAC-filtrering slået til. Det eneste jeg har ændret i opsætningen er, at jeg har slået WEP/WPA/WPA2 fra.

En anden ting jeg har lagt mærke til er, at Mac'en mister forbindelsen ret konsekvent hver 30. minut. Jeg tjekkede loggen på routeren og lagde mærke til netop dette mønster og det passer med 30 min. plus den tid det cirka tager mig at opdage den er logget af og så logge på igen.
Avatar billede egonspock Seniormester
14. december 2006 - 22:01 #13
Det svarer nok til at zyxel'en sikkert opdaterer password for WPA hvert 30. minut. Det gør den i hvert fald ikke under WEP, og hvis den fejler med det, er det nok noget andet. Formentlig er der noget med at Zyxel ikke har samme opfattelse af hvad krypteringsstandard er som Apple.
Avatar billede til_lykke Nybegynder
14. december 2006 - 23:32 #14
Hmm dert lyder umiddelbart sandsynligt nok - jeg har ikke lige tjekket intervallerne med WEP. Anyway - jeg snakkede med Zyxel support igen og de bad mig sende routeren ind som en RMA-reklamation og så ville de tjekke om der var noget i vejen med den. Den er trods alt også hoppet en sjælden gang da jeg kørte med PC'ere, så det vil jeg gøre og så må vi se hvad de siger...

Jeg vender lige tilbage når jeg har prøvet med en anden router.
Avatar billede til_lykke Nybegynder
14. marts 2007 - 19:36 #15
Jeg lukker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester