Avatar billede nutman Nybegynder
22. juli 2006 - 22:18 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Defekt PC efter lynnedslag

Vores PC røg sig en tur igår efter et lynnedslag.

Min kæreste sad og brugte PC'en, da lynet slog ned lige udenfor og der kom et højt smæld nede fra maskinen og den gik ud (ingen strøm).

Spørgsmålet er så bare: Hvordan kom lynet ind i computeren?

Samtidig med nedslaget røg vores kabel TV (det samme gjaldt for hele blokken, vi bor i) og da vi har et TV-kort i computeren, kan lynet være kommet ind dén vej. TV-kortet ser bare ikke ud til at have lidt skade (visuelt), men det kan jo være defekt alligevel.

Lynet kan også være slået ned i telefonkablet og være smuttet ind i computeren via ADSL linien. Men hverken ADSL-modemmet eller vores router fejler noget, så det tvivler jeg lidt på.

Som en tredje mulighed kan det være PSU'en, der er røget. Jeg har skilt den ad og sikringen er IKKE sprunget - ligeledes ser det ud til, at PSU stadig giver strøm - ihvertfald kan jeg måle 5V på dét stik på motherboardet, som kortsluttes vha. Power-knappen for at tænde computeren.

Jeg ville dog gerne teste resten af PSU'en, men jeg aner ikke hvor jeg skal måle henne.

Det er en PSU, der følger ATX-standarden til Pentium 4 CPU'ere (ATX v.2.03) og har, udover de sædvanlige til HD, osv., 2 udtag til motherboardet. Det ene er et 4-polet stik (i formation som værdien 4 på en alm. terning), men det andet er et 20-polet bredt stik.

Hvor kan jeg måle henne for at finde ud af, om det er PSU'en, der alligevel er defekt?

PS: Iøvrigt er der ingen tegn på overbelastning af komponenter. Har undersøgt printet i PSU'en, ligesom jeg har undersøgt hele motherboardet. Alt ser fint ud, men der sker bare ingenting når man trykker på Power-knappen (og ja, Power-knappen fungerer, hvilket jeg har kunnet konstatere ved at måle modstanden igennem knappen)
Avatar billede bufferzone Praktikant
22. juli 2006 - 22:21 #1
Jeg arbejder på københavns højeste punkt og vi har lyn nedslag Ca. hver anden år. Det der typisk står af er strømforsygningen og netkortet, men du kan også være uheldig at bundkortet er gået.
Avatar billede webmasterdk Praktikant
22. juli 2006 - 22:30 #2
For mig lyder det mest sandsynligt, da du nævner det med kabel-tv, at den har fået fejlstrøm ind via tv-kortet og i den omgang har fået smadret bundkortet også.
Prøv at skift det ud, burde være dækket under din indbo, de kan se hvor lynet slår ned. :)
Avatar billede Slettet bruger
22. juli 2006 - 22:37 #3
kik lige dine forsikringsparpire efter,  de fleste inboforsikringer har en udvidete elskade forsikring, og så får du din pc dækket.
hvis du ikke har udvidet elskade, så ring lige og hør dem alligevel, det er jo en del penge det drejer sig om.
Avatar billede miqe Nybegynder
22. juli 2006 - 22:45 #4
http://www.formfactors.org/developer%5Cspecs%5Catx2_1.pdf
Side 19. Her kan du måle!

Selvom lynet er gået gennem kabel-TV'et og videre ind gennem dit TV-kort, kan det sagtens have forplantet sig til andre dele af dit motherboard.
Tjek evt. din grafik-port (gætter på at TV-kortet sidder på AGP eller PCI Express)
http://pinouts.ru/Slots/agp_pinout.shtml
http://pinouts.ru/Slots/pci_express_pinout.shtml
Avatar billede miqe Nybegynder
22. juli 2006 - 22:52 #5
Forresten lige en tak for at stille netop dette spørgsmål.
Det gav mig lejlighed til at opstøve denne udemærkede hjemmeside, med alskens pinouts til diverse hardware :o)
Ved nærmere eftersyn har de også flere forskellige pinouts til forskellige ATX connectorer:
http://pinouts.ru/pin_Power.shtml
Avatar billede james_t_dk Juniormester
22. juli 2006 - 22:57 #6
jeg vil tro det er strømforsyningen. Har selv oplevet det med det høje smæld.

Du vil normalt kunne se en lynskade der på den måde har givet lyd fra sig.

Modem og TV kort kan fint have overlevet selv om at lynet er gået igennem dem, men de vil formentligt have en rimelig begrænset levetid.....
Avatar billede firehat Nybegynder
28. juli 2006 - 01:28 #7
Prøv at tage TV-kortet ud af PC'en. Hvis du er heldig er det kun det, og computeren starter måske. Tror nærmere det er PSU'en, prøv at skifte den.

Har arbejdet i en computer-butik i ca. et år, og der kom ofte folk en dag efter det havd e tordnet. I langt de fleste tilfælde kunne vi nøjes med at skifte strømforsyningen, og så kørte pc'erne igen.
Avatar billede webmasterdk Praktikant
17. oktober 2006 - 21:47 #8
Er du kommet videre?
Avatar billede miqe Nybegynder
15. november 2006 - 21:33 #9
Lukketid???
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester