31. maj 2006 - 00:59Der er
8 kommentarer og 2 løsninger
Jack output spænding
Hej eksperter,
Jeg har et elektonik-spørgsmål angående "Head-phones"-udgangen på min guitar-forstærker.
Forstærkeren har også to jack-udgange (stereo left/right), som er forbundet til min computer. Dette signal kan så afspilles i Windows med mit headset - smart når der skal være stille.
Den eneste måde man kan skrue op for forstærkeren uden signalet også sendes til forstærkerens egen højttaler, er at sætte noget i forstærkerens "Head-phones"-udgang. Jeg ønsker dog ikke at benytte denne udgang, men vil have signalet via min computer til mit headset.
Jeg er kommet frem til et "hack" :-) Ved at sætte en "jack-minijack converter" i forstærkerens "Head-phones"-udgang, kommer der ikke nogen lyd ud af forstærkerens højttaler, men signalet sendes fint til computeren.
Men kan der være nogen "elektonik-problemer" med denne løsning? Der er ikke forbundet noget i "den anden ende" af converteren! Så hvad sker der med den spænding, der sendes ud af jack-udgangen, men ikke bliver opfanget af et headset el.lign.?
Det kommer anpå, hvordan forstærkerens udgangstrin er opbygget. En gammel rørspille _skal_ f.eks. have belastning på udgangsrørene ... ellers brænder de af :)
Jeg har en Fender CyberDeluxe forstærker. Det er ikke en rørforstærker, men en "Solid State"-/transistor-forstærker.
Og der vil hele tiden være et output i en forstand, da signalet sendes via Line-out fra forstærkeren.
Kan der konkluderes noget ud fra dette? :-)
En anden (men mere besværlig) løsning kunne være at anskaffe og tilslutte nogle billige hovedtelefoner med volume-control og så skrue helt ned for dem. Vil dette ændre noget i forhold til den originale "løsning"? For dette vil vel heller ikke give den store belastning?
Hvis du vil belaste uden at noget brænder af sæt da 2 modstande på 330 ohm på et normal stereo jack stik (6,3mm) en fra hver af de 2 midter ben og til stel benet så skulle din bekymring være løst *gg*.
Der burde helt korrekt ikke være problemer i din situation, men for forståelsens skyld, så lad mig lige forklare dette:
Der er forskel på, om du tapper fra linjetrinnet eller fra udgangstrinnet. Linjeforstærkeren er egentlig beregnet til at buffe signalet, før det føres til udgangsforstærkeren. Den bringer spændingen op til en lille Volt og sørger for rimelig adgang til at trække strøm uden at belaste signalet. Den er typisk opbygget med en emitterfølger-koblet transistor i en transistorforstærker. Fra dette trin kan du - som du selv ved - tappe signalet til andet udstyr.
Udgangsforstærkerens job er, at lade sig forsyne en eller flere højttalere med høj spænding og med adgang til at trække bunker af strøm - samt 'lukke op og ned' for denne forsyning i takt med linjesignalet. Du kan lidt sammenligne det med en lille, spinkel betjent, der står i et vejkryds og dirigerer tung lastbiltrafik udfra beskeder i en øresnegl.
I en traditionel transistorforstærker er der af flere grunde ikke problemer med manglende belastning på udgangstrinnet. Havde der derimod været tale om en Twin Reverb, Super Reverb, BassMan, eller lign. rørforstærker, ville den kunne brænde af. Den slags kræver, at rørene har et sted at smide deres energi ... har de ikke en spand at brække sig i, brænder de af (for nu at bringe lidt 'poesi' ind i beskrivelsen - *LoL*).
Så har du forhåbentlig viden nok til ikke at gentage øvelsen på den forkerte forstærker, selvom det fungerer fint med din halvleder-forstærker. Det er nemlig en dyr sport, at brænde udgangslygter af. Dels er rørene dyre - og dels kan du ikke selv skifte dem, hvis det skal gøres ordentligt. Der skal nemlig justeres negativ gitterforspænding for at sikre symetri i udgangstrinnet - og det kræver en tonegenerator, et ossciloskop og en mother af en 4-8 Ohms belastningsmodstand i stedet for højttaleren (man skal sørge for ens forvrængning i begge rør og det kræver stor effekt, hvilket man ikke kan holde ud at høre på).
OLEBOLE: du bør have pointene da du har mere styr på det med forstærkere end jeg har (har faktisk ikke arbejdet med det er mere til digital og power elektronik ikke LF) jeg kender ikke til diverse guitar forstærkere og andre LF trin.
oz3tl >> Jeg var lydtekniker i 20 år, før jeg begyndte at programmere, så ja ... jeg kender lidt til det dér 'sære brummende LF-shit' ;o)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.