Spørgsmål vedr. elradiator

Hvor stort er rummet? Nogle gange kan det være nok med et par sparepærer til at holde frost ude

i mit "skur" som også er isoleret (er på ca. 20m2) der holder en lille fryser og en computer hele rummet frostfrit hele vinteren.. så hvis det bare er tæt dit skur skal der ikke meget til.

Nej, rediatorer bruger hele energien til at varme med, så en gammel rediator kan bruges. MEN lad være med at investere i en sådan, det kan være spild af penge. Der skal ikke skal meget til for at holde rummet frostfrit, hvis det er nogenlunde isoleret.
Start med en sparepære når der er mellem o og -5 grader udendørs. Sæt et tændslukur på, og prøv dig frem med, hvor mange timer pæren skal være tændt for at holde rummet frostfrit. Den nemme løsning er at lade pæren stå tændt hele døgnet.
stil samtidgigt en lille skål med vand nede på gulvet, så kan du kontrollere om der er frost i rummet. Er vandet frossent skifter du pæren ud med en større effekt (Watt).

Således prøver du dig frem. Min erfaring er at man blot skal have 10 Watt til ca. 8 kvadratmeter når der er hård frost. Så jeg vil tro at du kan klare dig med ca. 20-30 watt når der er hård frost. eller 10-20 Watt hele døgnet når der er hård frost.

Jeg bruger selv samme metode og det er gået fint. God fornøjelse.

Det var selvfølgelig en ide, men jeg tror desværre ikke det holder.

Rummet er 22 m2, og gulvet består blot at belægningssten. Altså et ikke-isoleret gulv. Det tror jeg ikke jeg kan holde frostfrit med en el-pærer.

Det skal også være frostfrit den uge om året, hvor der er hård frost, fx. -15 grader (det forekommer jo)

Jeg må lige vide hvorfor rummet skal holdes frostfrit. Er det pga. madvarer ?
Og så skal jeg også lige vide hvad rummet er bygget af. Jeg går ud fra at det er et muret rum.

Desto større gulv du har, desto større "varmelager" har du. Det skyldes at der er længere ud til omgivelserne/udendørsluften hvor frostgraderne befinder sig. Frost/kulde kommer ikke nede fra jorden men fra luften.
Dvs. der er koldere ude ved ydermuren end på midten af gulvet.

Igen - jeg kan kun anbefale dig at installere en pære. Hvis du vil være sikker installerer du 4 stk. 10 Wall sparepærer. En sparepære i hvert hjørne helt nede ved gulvet, derved sikrer du optimal luftcirkulation og dermed fordeling af varmen.

Hvis du er lidt usikker/utryg ved dette, kan du jo starte med 4 stk. 25-40 Watt pærer og se virkningen. Som sagt er en skål vand en god ting.

Jeg har alm. bekælningssten der ligger i 20 cm stabilgrus og 10 cm sand. Ovenpå er bygget en carport af træ. Der er sat vindpap op, og der er vel 60 isolering i vægge. På loft er 200 mm. Der er thermoruder og en "rigtig" dør i. Der er sætnet mog belægningsstenene med skum, og sat eternit-plader op som "sokkel". Der er vindbrædder ved remmen.

Vil holde det frostfrit pga, æbler, sodavand, maling, og altmuligt andet.

Og jeg har svært ved at få ind i mit hoved, at en el-pærer (eller 4) er nok, hvis der kommer hård frost en vinternat.

Desuden er der ikke meget termostat i sådan nogen - der er jo ingen grund til at de brænder strøm af når der er +5 grader. En elradiator kan vel slukke selv, når der er mere end f.eks. +2 grader så man minimere el-forbruget

Men jeg værdsætter de gode input

Ja for ikke at brænde strøm af kan en radiator bruges... men den vil næsten køre hele tiden alligevel (bare på meget lavt blus) så om du vælger en god (og ny) radiator er vigtig frem for bare at finde noget gammelt noget frem fra loftet. så der kan godt være forksel på ny og gammel.

Alternativt kan du jo også sætte en termostat styret varmeblæser op.

Det lyder som om du er usikker/utryg ved mine forslag. Men hvorfor prøver du ikke med de 4 pærer, det koster jo ikke noget. Så kan du jo sætte et termometer op og se hvor langt op/ned temperaturen kommer. Er du ikke tilfreds kan du altid investere i en radiator dagen efter.

Mht. styring af temperaturen omkring de +5 grader, kan du anvende en termostat. Man kan f.eks investere i byggesæt nr. 451a hos www.brinck.dk. Eller du kan investere i en mini PLC til omkring kr. 800 og en temperatursensor til ca. kr. 20,-. Men der er mange muligheder alt efter hvor meget du selv vil/kan bygge. Man kan også købe færdige løsninger, hvor du bare kan tilslutte stikket fra radiator eller lamper.

Nu koster en elradiator 399,-

det skal sammenlignes med pris for 4 fatninger, 10 m ledning, 4 pærer og besvær med at sætte det op

samtidig har elpærerne 2 ulemper:

1) De lyser! Døgnet rundt. Det vil naboen ikke sætte pris på.
2) Hvis det ikke virker, opdager jeg det først når der ER kommet frost. Og så er det for sent.

Men det virker betryggende, at du ikke mener der skal mere til.

Hvis jeg nu var dig så ville jeg kontakte mit lokale elselskab, de fleste har vist et "rådgivnings center" hvor de rådgiver om hvordan man bruger mindst muligt strøm.

Køber du bare en billig radiator og sætter den til er jeg bange for at det vil kunne bliver en temmelig dyr erfære, forstil dig en 1000w radiator der står og svinger mellem f.eks. 2-6 grader døgnet rundt, hele vinteren, det kan godt blive dyrt...

Så kontakt dem, der ved hvordan det gøres billigst...

Hmmm. Min logik siger mig, at al den energi der kommer ind i et apparart (pære/radiator) omsættes til varme (og lys).

Så har jeg fx. en 1000w radiator, skal den blot køre kortere tid end en 500w - men om jeg har den kraftige til at køre i kort tid eller den svage til at køre i længere tid, må det vel være den samme energi jeg skal bruge til at holde det frostfrit...

Jeg mener - så længe jeg vil bruge elektricitet til opvarmning, kan det vel være ligegyldigt hvilket apparart jeg anskffer mig - det må koste det samme i drift. Eller?

?

Nå - det er ved at udvikle sig dette spørgsmål.

Ved ikke helt om jeg har fået svar på det jeg egentligt spørger om endnu.

En siger at en gammel elradiator er dyrere i drift end en ny , en anden siger at det er ligegyldigt... Ingen bud på elradiatorer med/uden olie

martin moth, jeg kan sagtens følge din logik, hvor mange watt den er på forestiller jeg mig helller ikke har det store at sige.

Der hvor jeg kan se at det kan blive dyrt er det spænd der er mellem termostaten tænder og slukker igen, det er jo ikke sådan at du på en billig radiator kan stille den på 2 grader og så vil den tænde når der er under 2 grader og slukke når der er over 2 grader. Der er jo et spænd på nogle grader, og der er jo ingen grund til at varme hele rummet op til f.eks. 6 grader hver gang at radiatoren køre.

Det er så vidt jeg er orienteret termostaten der er forskellen mellem en dyr og en billig radiator (og så selve kvaliteten af alle komponenterne selvfølgelig) så i dit tilfælle kunne det sikkert bedst betale sig at vælge en radiator som starter på 1 grad og slukker på 2 grader hvis du forstår meningen...

Men som jeg allerede har skrevet så synes jeg at du skal kontakte dit elselskab, der har de jo folk der vitterligt ved noget om den slags og ikke bare mere eller mindre kvalificerede gæt som du får her...

grudnen til at jeg siger der er forskel på en gammel/ny er hovr effektive de er til at omdanne strøm til varme.. som ikke går spildt i ting som ikke afgiver meget varme..

fordelen ved en med olie er jo at de er varm i længere tid.. men det tager jo også længere tid at varme den op.

Kontakter mit el-selskab

kenp: Er det noget du ved noget om? Den energi der ikke går til varme, hvad går den da til? Varme er typisk et energitab ved andre maskiner (fx. energien i benzin går til primært at få en motor til at yde nogle HK, men der er et tab i form af friktion/varme... Kan ikke se hvad tabet i en elradiator skulle være...

lonepeter - smid lige et svar så jeg kan få fordelt points

Svar :-)

Tabet i en elradiator er bla. hvordan luftgennemstrømningen er, dvs at selveudformingen af radiatoren. Men også varmelegmet hvis det (et tænkt eksempel) er nogel tykke varme tråde som der er i den så tager den jo længere tid at varme op, frem for et varmelegme som har tynde varme tråde da de jo er hurtigere at varme op.

kenp -> Det er noget vrøvl. En radiator består af 2 ting, en styring og et varmelegeme.
Styringen er en termostat samt et relæ, disse 2 dele bruger minimum af strøm. Hvis de bruger strøm er det til ind- og udkobling, hvilket omdannes til varme. Er der tale om en kapilarrørstermostat er den jo mekanisk og bruger ikke energi. Varmen er i dette tilfælde ikke spild, da den skal bruges til opvarmning (forudsat brugeren slukker for radiatoren i sommer/varmeperioden.
Varmelegemet er 100% effektiv. Trådens størrelse afhænger af effekt og spænding. Det eneste der er forskel på, er hvor lang tid der går inden varmen kommer ud i rummet og hvor jævn varmen er fordelt. Olieradiatorer indeholder olien som en buffer. Dette giver en konstant og behagelig varme, hvilket heller ikke er afgørende i dette tilfælde. Olien kan også medføre et lavere antal ind- og udkoblinger hvilket kan forlænge radiatorens levetid.

Problemet med radiatorer kan være som lonepeter omtaler, at reguleringen ikke er optimal. Undersøg hvad tænd/sluk mulighederne for radiatoren er. Hvis den har en hysterese på 5-10 grader vil det medføre, at du får rummet varmet op til f.eks. 10 grader inden radiatoren slukker igen. Rummet køles derefter naturligt ned igen og radiatoren starter igen ved +2 grader. Den høje opvarming vil give dig et større energispild, idet differensen mellem udendørstemperatur og rumtemperatur er større (disse størrelser er proportionale). Eller sagt på en anden måde: hvis udendørstemperaturen en -8 grader og rumtemperatur er +2 grader (diff. 10 grader), så bruger du 50% mere elektricitet hvis du i stedet har +7 grader i rummet. (der er ikke taget højde for blæsevejr hvor afkølingen er højere).

Og tro mig, jeg er uddannet inden for dette område. Men du skal selvfølgelig vurdere løsninger i forhold til udseende, investering og arbejdsindsats.

Sådan!

Det eneste jeg skal gå efter er altså en radiator med en god termostat, men en tilpas lille hysterese. Hvordan man så finder sådan en er en helt anden side af sagen - spørger man i Silvan/Bauhaus mv., ved de jo knap nok hvad der er op og ned på en radiator.

Tak for input

Monter en termostat på 230 Volt forsyningen til radiatoren.