Avatar billede Slettet bruger
16. september 2005 - 13:19 Der er 14 kommentarer

Lægge timer sammen

Jeg skal lægge et antal timer sammen i Excel.
Hvordan gør jeg lige det?

Timer og Min står i følgende format: 1:20
(altså 1 time og 20 min)

Hvor resultatet også skal komme ud i time og minutter?
Avatar billede sjap Praktikant
16. september 2005 - 13:26 #1
Hvis de timer du skal lægge sammen står i f.eks. A1 og A2, så skriver du f.eks. i A3:

=A1+A2

Excel skulle automatisk formatere feltet til tidsformat, så resultater f.eks. bliver:

2:40

Hvis formatet ikke er korrekt, skal du blot bruge menuen Formater/Celler og i fanebladet "Tal" skal du sæ vælge klokkeslet.
Avatar billede Slettet bruger
16. september 2005 - 13:29 #2
Super... Det var det med formateringen jeg ikke lige kunne få styr på.
Hvad hvis jeg skal have en lang række fra G3 - G28 der skal ligges sammen.
Skal jeg skrive G3+G4+G5+G6 osv. eller er der en løsning der?
Avatar billede sjap Praktikant
16. september 2005 - 13:36 #3
Du kan bruge SUM funktionen:

=Sum(G3:G28)

Det er da lettere :0)
Avatar billede Slettet bruger
16. september 2005 - 13:40 #4
Hmmm.. det hjælper ikke.. Der står bare 00:00 i resultatet...
Det virkede fint med G5+G6+G7 osv.. bare meget mere besværligt at lave.. :-)
Avatar billede sjap Praktikant
16. september 2005 - 13:44 #5
Resultatet bliver ikke anderledes fordi du bruger SUM. Er det fordi resultatet er et helt døgn?
Avatar billede Slettet bruger
16. september 2005 - 13:46 #6
nej, det er bare et par timer.... Underligt...
Avatar billede sjap Praktikant
16. september 2005 - 13:50 #7
Måske er dine timer ikke indlæst i tidsformat.

+ kan i nogle tilfælde godt lægge tal sammen selvom de står som tekststrenge, men det kan SUM-funktionen ikke finde ud af.

Hvis der i dine felter f.eks. står

'12:23

og ikke

12:23:00

så er felterne indlæst som tekststrenge, og så virker SUM ikke.
Avatar billede Slettet bruger
16. september 2005 - 13:53 #8
Jeg har formateret alle cellerne som tal og med formatet tid: xx:xx
Burde det ikke være ok så ?
Avatar billede sjap Praktikant
16. september 2005 - 13:58 #9
Det hjælper ikke at formatere felterne, hvis de er indlæst som strenge.

Du kan evt. prøve at skrive

1:20

(kun disse fire tegn og INTET andet) i et af de felter som du forsøger at summe. Resultatet kan ses med det samme i sum-funktionen (for den vil blot summe det ene felt som du lige har skrevet).
Avatar billede Slettet bruger
16. september 2005 - 14:15 #10
Ja, så virker det?
Hvordan får jeg lige det ændret?
Jeg har lagt nogle tal sammen fra 2 andre felter som giver det resultatet jeg lægger sammen. Er det der det går galt?
Avatar billede Slettet bruger
16. september 2005 - 14:16 #11
Jeg laver denne udregning og det er streng som du også siger:
=TEKST(C6-B6;"t:mm")

Men hvordan får jeg ændret den fra Streng til tal? Hvad kan jeg evt. bruge i stedet for TEKST så det virker?
Avatar billede sjap Praktikant
16. september 2005 - 18:33 #12
Skriv 1 i en tom celle.
Marker denne celle og vælg kopier.
Marker alle de felter, hvor du har indtastet en tid, og vælg Rediger/"indsæt speciel" og marker "Multiplicer" og tryk OK.
Cellerne skal muligvis formateres, men nu står der rigtige tider i cellerne.
Avatar billede svla Mester
17. september 2005 - 20:48 #13
Prøv denne her, den er beregnet til og lægge timer sammen i forbindelse med arbejdstid og pause.

Dataerne skal stå i række sådan:

  A        B        C        D          E
StartA    StartP    SlutP    SlutA    Arbejdstid
08:00    12:00    13:00    16:00      07:00

I cellerne i kolonne A-B-C-D, hvor klokkeslet er indtastet skal de formateres som "klokkeslæt" f.eks således 13:00, under <FORMATER> <CELLER > <TAL> klokkeslæt

I kolonne E, hvor den samlede arbejdstid fremkommer ser formlen således ud: (D2-A2)-(C2-B2). Cellen formateres således [tt]:mm under <FORMATER> <Celler> <Tal> brugerdefineret.

Lav f.eks en makro der benytter funktionen NOW som ved dobbeltklik i cellen indsætter det aktuelle tidspunkt.
22. maj 2019 - 10:09 #14
Nice article, I have a tutorial for you just from here get help to change ringtone in windows mobile in easy steps which you will do it without wasting time.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har et stort udvalg af Excel kurser. Find lige det kursus der passer dig lige her.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester