Avatar billede snowball Novice
02. juni 2005 - 12:24 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

I gang som Notes udvikler

Hej.

Jeg skal så småt til at starte på at blive Notes udvikler, og søger i den forbindelse råd til hvordan man bedst kommer i gang.

Findes der nogle gode og fornuftige bøger der kan hjælpe en i gang? Platformen er ren Windows og vi bruger pt. Notes V5, så materialet skal understøtte denne version (hader at sidde midt i et eksempel som benytter funktioner der kun findes i den nyeste udgave ;))

Generelle råd og vejledninger modtages også gerne. Også gerne  diverse hjemmesider for Notes udviklere hvor man evt. kan få hjælp hvis man sidder med et konkret problem.

På forhånd tak.
Avatar billede karstenv Nybegynder
02. juni 2005 - 12:28 #1
Kigger lige med
Avatar billede mmmtm Nybegynder
02. juni 2005 - 21:54 #2
Notes.net har en ok side med spørgsmål og svar. Jeg har dog aldrig selv lagt et spørgsmål, men fundet en del hints mm.
http://www-10.lotus.com/ldd/46dom.nsf/
Jeg startede selv som notesudvikler i februar 2002 - efter et såkaldt "flaskehalskursus" i R5 hos IBM hvor jeg blev certificeret clp/pad, uden at have de store it-kundskaber i baglommen i forvejen. Der var jo en del undervisningsmaterialer fra IBM, men jeg tror at det er dræbende kedsommeligt at sidde med når det ikke er i en undervisningssituation. Jeg fik først rigtig "hands on" da det var i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver (trods en certificering kan man være nok så grøn ! :-) og min erfaring er at Notes er nemt at lære at kende og arbejde med, udfra en konkret opgave. Når du støder på problemer, så søg på notes.net og her på eksperten - samt i redbooks og hjælpen i Notes (som generelt er ok). Men det handler selvfølgelig også om hvad dit udgangspunkt er (?). Notesudvikling kan ske på mange niveauer.
Avatar billede snowball Novice
03. juni 2005 - 08:55 #3
Jeg har fundet IBM's RedBooks, og har hentet "A developer's handbook" til både Notes 5 og 6, så jeg har da lidt at gå i gang med. Planen er også at jeg skal få min erfaring igennem konkrete arbejdsopgaver, da det jo unægtelig er den bedste måde at få sin erfaring :)

PT. har jeg kun erfaring med Notes fra klient siden, men jeg har i længere tid programmeret f.eks. VB(A), Delphi og en smule C/C++, så helt grøn i programmering er jeg ikke. Jeg har dog stort set alle tænkelige muligheder for at udfolde mig, for vi bruger i stor udstrækning Notes til mail og forskellige databaser i det firma hvor jeg arbejder.

Mht. bøger; er IBM's RedBooks så vejen frem, eller findes der andre gode bøger?
Avatar billede jogii Nybegynder
03. juni 2005 - 10:05 #4
IBM's Redbooks er gratis, og hvis du kan abstrahere fra at de ofte kommer med henvisninger til IBM udstyr eller andet af deres programmel så er de en ret god indgangsvinkel.

Ellers er der bøger fra de sædvanlige forlag, jeg har nogle af dem, bl.a. en Application Development Study Guide til R5, som du gerne må få. Send mig en email på ja at asmucon punkt dk.
Avatar billede pr0gm4n Nybegynder
06. juni 2005 - 13:24 #5
Der er to ting man skal huske når man starter på at udvikle i Notes. Notes er ikke som de andre. Og alle Notes-udviklere har været grønne en gang. For nogen af os er det bare længe siden.

At Notes ikke er som de andre betyder, at det ikke nødvendigvis er en fordel at have stor erfaring med at udvikle løsninger inden man starter med Notes - tværtimod er min påstand. At vi alle har været grønne, siger jeg for at opildne dig til at bruge de nævnte fora, også selvom du føler at dine spørgsmål er banale, der er ingen grund til at gentage andres fejl.

Jeg har selv lært Notes såvel script som @-commands primært ved at benytte hjælpen i Notes. Designer-hjælpen er overordentlig god og dens eksempler vil som oftest være fyldestgørende så du ikke behøver ekstra litteratur.

Hjælpen indeholder ikke meget om best-praksis; men hvis man er grøn er sådanne alligevel tit svære at omsætte til det praktiske eksempel. Brug 'ekspert' og tilsvarende til den del.

Forsøg dog at få en god forståelse af Notes' måde at fungerere på, få en forståelse af hvad der er tungt i Notes og hvad der mindre tungt, således at den kode du laver også bliver brugbar for brugeren rent performancemæssigt. Der findes en rigtig god Redbook om netop Domino performance som jeg anbefaler alle at kigge igennem.

God fornøjelse og velkommen i klubben.
Avatar billede snowball Novice
06. juni 2005 - 13:34 #6
Tak for jeres svar.

Jeg tror bare jeg begynder med IBM's RedBooks og et par andre bøger jeg har fået skrabet sammen.

Umiddelbart syntes jeg at Notes' måde at dele tingene op på under udvikling er lidt mærkelig, så pr0gm4n har nok ret i at det ikke altid er en fordel at have udviklet i andre sprog, men nu må vi jo se hvordan det går :)

Hvis I alle ligger et svar, så kan I dele pointene som tak for hjælpen.
Avatar billede pr0gm4n Nybegynder
07. juni 2005 - 13:51 #7
Behold du dine point - du får brug for dem ;-)
Avatar billede snowball Novice
08. juni 2005 - 21:43 #8
Venter lige lidt og ser om de andre vil have point :)
Avatar billede snowball Novice
13. juni 2005 - 20:32 #9
Lukker her.

Jeg vender nok tilbage på et senere tidspunkt med nogle nye spørgsmål :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester