Maskine vil ikke boote rigtigt efter installation af SP2
Hej,Jeg har forsøgt at installere SP2 et par gange -- alle med samme resultat. Selve loadtiden er ufattelig og må bevidne om et problem af en eller anden art.
Når jeg kører installeren - har både prøvet med den fra Windows Update, den manuelle man henter og den fra CD-rommen - installerer den fint om end det tager lidt tid.
Herefter genstarter maskinen og lige efter Windows-logoet under boot går maskinen i sort skærm. Her står den i 30-50 minutter hvorefter der kommer den blå skærm (som også kommer op under installationen af selve WinXP) med teksten 'Please wait.....' - her kan den stå i 1-2 timer.
Dernæst får jeg fint vist skærmbilledet med muligheden for at enable/disable automatisk opdateringer. Jeg har forsøgt både med enable og disable.
Herefter vises Windows XP login-screen med teksten 'Starting Windows....' -- og længere kommer jeg ikke.
Er der andre der har problemer med installation af SP2 eller kender løsningen?
Jeg kører med fuldt opdateret antivirus og har tjekket for spy- og adware.