Avatar billede mnp Nybegynder
10. december 2004 - 23:12 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

DvD'Brænder

Jeg har lige købt en dvd'brænder, og nu tror jeg selvf. jeg kan brænde dvd'er, men da jeg prøvede sagde den
" Dvd'en / cd'en er beskyttet"
Og jeg bruger "nero"
Vil i ikke nok hjælpe mig PlZ...På forhånd tak !!
Avatar billede rebecca Novice
11. december 2004 - 00:18 #1
er det en kopi af en anden cd/dvd du prøver at brænde ? Hvis ja så er der sikkert kopisikring på originalen og den må ikke brydes :o(
Avatar billede fitze Nybegynder
11. december 2004 - 12:03 #2
Så vidt jeg ved er det ikke ulovligt at kopirer til eget brug hvis man vel og mærke har købt orginalen!

Nogle kopisikringer kan "åbnes" ved at du først lægger dvden ind på din maskine, med programmer som eks. DVD Decrypter mener jeg at du kan gå ind og "åbne" sikkerhedskopien, og herefter er det en leg at kopierer dem i Nero!
Avatar billede rebecca Novice
11. december 2004 - 16:14 #3
fitse>>>det er lovlig at lave en kopi til eget brug (hvis du har originalen selv) men du må ikke bryde en kopisikring for at gøre det :o), desuden er det ikke lovligt på E at fortælle hvordan man bryder en kopisikring, bare ment som en oplysning
Avatar billede rebecca Novice
11. december 2004 - 16:18 #4
Fra Kulturministeriets vejledning:

Lovlige kopier

Du må gerne:

- Kopiere et værk, som ophavsmanden selv har givet tilladelse til at kopiere

- Kopiere en original cd/dvd lånt af en ven

- Kopiere en cd/dvd lånt på biblioteket

- Kopiere en cd og spille den til en privat fest (også hos andre)

- Kopiere en cd og lytte til den på kontoret på din arbejdsplads

- Kopiere en cd/dvd til bilen, sommerhuset, båden og til din discman eller mp3-afspiller

- Kopiere værker til personlig brug hentet på nettet, når værket er lagt ud med ophavsmandens samtykke

- Omgå eller bryde en kode eller kryptering på fx en dvd-film, en musik-cd eller netradio i det omfang, det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat. Det er fx ikke ulovligt, at du bryder kryptering på en dvd, hvis det er nødvendigt, for at du kan afspille dvd’en på din private pc ved hjælp af fx et Linux-styresystem

- Bryde en dvd-regionskode



Ulovlige kopier

Du må ikke:

- Kopiere en kopi af en cd/dvd, når du har fået kopien fra andre

- Kopiere værker hentet på nettet, når værket er lagt ud uden ophavsmandens samtykke

- Forære en kopieret cd/dvd væk

- Udlåne, bytte eller sælge en kopieret cd/dvd

- Videresende et digitalt leveret værk via din e-mail.

- Bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af musik-cd’en eller dvd-filmen.





Kopiering defineres af Kulturministeriet som ”kopiering ved hjælp af cd- og dvd-brændere samt downloading fra internettet”. Så kopiering kan altså også ske ved at downloade fra internettet... Spørgsmålet er, om det nu er lovligt at tilbyde sin CD samling som mp3 filer til download over Internettet – så længe det bare er til vennerne?

Kulturministeriet skriver: ”Det bemærkes, at det fortsat er sådan, at det ikke er tilladt at kopiere fx musik til blanke cd’er og mp3-afspillere på grundlag af et ulovligt forlæg, herunder downloading af musik fra internettet, der er stillet til rådighed uden rettighedshaverens samtykke.”

Men hvis det er til en ven, er det jo ikke et ulovligt forlæg... En opfordring til at udfordre loven er hermed givet videre:)



Er der en kopisikring på den nys indkøbte CD, så må den ikke brydes – heller ikke for at tage personlige kopier. Og kopisikrede CD’er bliver der flere og flere af.

Men d. 7 januar 2003 blev ”dvd-Jon” frikendt ved en norsk domstol Han havde udviklet software, som gjorde det muligt at se dvd-film på en computer med Linux-software og distribueret softwaren på internettet. Det samme ville ske efter den nye danske lov, hvor det er tilladt at ”omgå eller bryde en kode eller kryptering på fx en dvd-film, en musik-cd eller netradio i det omfang, det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat.”

Nu stiller det sig sådan, at min CD afspiller er ret gammel og lidt excentrisk - den kan nemlig bedst lide brændte CD’er. En fabrikslavet CD hakker ganske forfærdeligt, men kopierer jeg den over på en anden CD, så går det fint. Så jeg må jo være dækket godt ind af lovens undtagelser;)



Til gengæld er det ulovligt at udvikle eller distribuere software, ”hvis væsentligste formål er at omgå kopispærringer”. Så man må godt – men man må bare ikke lave et program med mindre man stopper en anden funktion på... jeg kan se det for mig: ”Doom 3 – nu med DVD-cracker”, ”StarOffice – ekstra feature ’Kopier din kopibeskyttede CD’”

Men lad os nu se om den med at udvikle softwaren holder – i hvert fald kan man jo altid argumentere for, at udviklingen sker i test/undervisningsøjemed...



Lovændringen kommer ikke af egen fri vilje – Den er lavet for at få gennemført ”EU-direktivet om ophavsret i informationssamfundet” - det såkaldte infosoc-direktiv.

En del af det går ud på at ”det bliver forbudt at videresælge cd’er, dvd-film, bøger osv., der er købt uden for EU; det er det, der kaldes parallel- eller specialimport... Videresalg kun er lovligt, hvis man har indhentet tilladelse fra rettighedshaveren (fx pladeselskabet eller bogforlaget).”

Det betyder, at rettighedshaverne kan blokere for, at en bestemt CD eller bog sælges i Danmark – eller bestemme, hvem den må sælge den videre og dermed sætte prisen.

Selvom den danske regering var imod denne del af infosoc, så var der et flertal i EU.

Danmark og et par andre mindre lande lavede en erklæring om, at de er imod begrænsningen, og at reglerne bør genovervejes.
Avatar billede mnp Nybegynder
11. december 2004 - 22:17 #5
OkaY !!!, men hvOr henter Jeg så'e det der , DvD-Ecrytér..?
Avatar billede rebecca Novice
11. december 2004 - 23:59 #6
hvis jeg var dig ville jeg først prøve at sætte brændehastigheden ned til det mindst man nu kan og så prøve igen, hjælper det ikke så prøv at søge på google der finder du sikkert den hjælp du har brug for, hvad angår links til DvD-Ecrypter må man ikke oplyse om det her på E da man jo så ville være medvirkende til noget som ikke er lovligt.

Ps...For en anden gangs skyld så vent med at acceptere et svar og da slet ikke dit eget før du har fået et tilfredsstillende svar, her på E giver man jo point til den man mener har svaret på det som ens spg. går på, har den du mener der har svaret på dit spg. kun lagt kommentare så bed ham/hende om at lægge et svar.
Held og lykke med brændningen

Med venlig hilsen Rebecca som ikke vil have point :o)
Avatar billede fitze Nybegynder
17. december 2004 - 10:06 #7
Jeg må Indrømme Rebecca at det ikke var ment som en vejledning! det var mere ment som et forsøg værd!!
Til mnp: som Rebecca rigtig nok siger er det et forbudt emne her på exp.dk så oplysninger omkring programmet må du finde på andre sider.

Held og lykke med det hele!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester