slib sen med sandpapir , så den er godt ridset, herefter dypper du den i syre i 2 min , lægger den i saltvand i en time , og lægger den et fugtigt sted , så ruster den ret hurtigt men vær lige sikker på at den ikke er lavet af rustfri stål, det er mange af dem og når den er i syre , så pas på , det kan udvikle nogle MEGET giftige dampe , så det er udendørs med det og hovedet væk
Du kan måske skylle den i saltsyre (nok fortyndet) og så lade være med at skylle den af. Da jeg var murer var det en sikker metode til at få rustent værktøj :(
er det rustfri , står det for det meste på den dypper du den kun i vand sker der formodentlig ikke noget , den er jo ret godt forsejlet , ellers ville den jo ikke være god til opvaskeren og bruger du ikke syre først , vil der nok gå ½ år før den er rusten
En poleret jernoverflade angribes ikke, når den relative luftfugtighed holdes under 50-60%. Jernet overtrækkes da med et meget tyndt dæklag af jernoxid, som beskytter og passiverer jernet. Rustdannelsen sætter imidlertid ind, hvis fugtigheden stiger, eller der kommer klorioner til, fx blot den smule salt, der findes på en svedig finger. Det skyldes, at jernets passiverende dæklag nedbrydes. Særlig voldsomme rustdannelser finder sted på jerngenstande, der ligger i jordens overfladelag. Her er alle betingelser for hurtig nedbrydning permanent til stede: fugtighed, ilt og klorioner. Hvor jerngenstanden stikker op af jorden, angribes den langsommere, fordi sol og vind udtørrer overfladen, og eventuelle klorioner vaskes bort.
Jern, der har ligget længe i jorden, fx en oldsag, kan være voldsomt angrebet. I den aktive rustzone forekommer metastabile mineraler med klor (akaganeit og hibbingit), i den "døde", færdigomdannede rust findes især goethit, uden klor. Hvis genstanden graves op, vil angrebet intensiveres, og det stopper først, når klorionerne helt fjernes, hvilket kan være meget svært. De såkaldte cortenstål danner under brugen, fx som facadeelementer og lysmaster, tætte, brune rustlag, som hæmmer den videre nedbrydning. - - - - - - -
Ovennævnte forklarer også hvorfor saltsyren er bedst. Den indeholder nemlig klorioner. Desuden vil VARME også fremskynde rustdannelsen.
gak>>ja det kan udmærket virke uden saltvand , det er for at få det til at gå meget hurtigere
kraller>>rustfrit kan ikke ruste , det har noget at gøre med hvor hårdt det er komprimeret under produktionen , så rusten ikke kan få fat men køb en ny ske , de billigste til 5-10 kr er næsten aldrig rustfri
rustfrit stål er som regel umagnetisk eller kun svagt magnetisk. Hvis det er almindeligt jern, ruster den blot, hvis du tisser på den og lader den ligge udenfor et par dage. Det er ingen joke.
Jeg ved ikke hvordan du vil argumentere for at saltvand skulle være mere effektivt at lægge jernet i, fremfor saltsyre - lige bortset fra at saltsyren i sidste ende kan få skeen til helt at forsvinde. Hvis der er saltsyre nok, vil den til sidst være helt ædt. Hvis du kan finde noget kemi, der støtter dit synspunkt er jeg meget interesseret i at det.
Men korrosionen sætter først rigtigt ind, når ilt også er til stede. Og det er den i langt højere grad, når den er oppe af både saltsyren og saltvandet.
Så det jeg mente før var ganske enkelt, at du lige så godt kan lade den blive liggende i saltsyren i en time ekstra, fremfor at lægge den en time i saltvand. Virkningen forøges ikke ved at du skifter til saltvandsbad - snarere tværtimod! Syren vil gøre overfladen væsentligt mere skadet end saltvandet - og det vil befordre den efterfølgende korrosion, når det nu er det man ønsker.
Din definition af rustfri stål ligger meget langt fra den alment accepterede opfattelse. Det er heller ikke sandt at det ikke kan ruste.
Lad mig igen citere den Den Store Danske Encyklopædi:
Rustfri stål eller rustfaste stål omfatter en række højtlegerede ståltyper med fremragende korrosionsbestandighed. Hovedlegeringselementet er CHROM, som indgår med mindst 12%, men derudover findes i vekslende omfang nikkel, molybdæn, kulstof m.m. Af smeltetekniske årsager tilsættes altid ca. 1% silicium og 1% mangan.
Korrosionsbestandigheden skyldes, at der i neutralt eller iltrigt miljø dannes usynlige, chromrige overfladelag, som beskytter både ved stuetemperatur og ved forhøjede temperaturer. Mange rustfri stål finder derfor også anvendelse som ildfaste stål.
Betegnelsen rustfri skal tages med forbehold:
I N T E T rustfrit stål tåler at blive begravet i jord, og mange rustfri stål ødelægges ved grubetæring af kloridholdige væsker eller nedbrydes ved spændingskorrosion (se korrosion).
Forudsætningen for udviklingen af de rustfrie stål var ADGANGEN til CHROM- og FERROCHROMLEGERINGER. Med etableringen af elektriske smeltemetoder i de første årtier af 1900-t. blev det muligt at eksperimentere med højchromholdige stål, og den gode korrosionsstyrke af stål MED MERE END 12% CHROM blev erkendt og udnyttet fra omkring 1915 med pionerindsatser i England (Thomas Firth & Sons, H. Brearley (1871-1948)), Tyskland (Krupp, B. Strauss (1873-1944)) og Sverige (Avesta, Bo Kalling (1892-1975)). Der udvikles stadig nye rustfri ståltyper.
De rustfri stål inddeles på basis af deres struktur i ferritiske, martensitiske, austenitiske og ferritisk-austenitiske. De ferritiske stål er kemisk set de simpleste, idet de indeholder 13-25% chrom, 0-0,5% nikkel, 0-2% molybdæn og 0-0,2% kulstof. De er magnetiske, men ikke velegnede til svejsning og normalt relativt billige. Som anvendelsesområder kan nævnes bestik, skruer, bolte, køkkenvaske, oliebrændere og detaljer til svovlsyre- og salpetersyreindustrien.
De martensitiske stål indeholder 13-17% chrom, 0-5% nikkel, 0-1% molybdæn og 0,1-1% kulstof. Ved glødning omkring 1000 °C fulgt af køling i olie og anløbning til ca. 600 °C får disse stål den ønskede martensitiske struktur. Jo højere kulstofindhold, des større styrke og hårdhed og dermed ægskarphed, som gør martensitisk stål velegnet til skærende værktøj. De martensitiske stål anvendes også til turbineskovle, aksler, barberblade, dampledninger på kraftværker mv. De er magnetiske, og de fleste typer er vanskelige eller næsten umulige at svejse.
- - - - - - - - - - -
Det er mig, der har fremhævet visse ord med store bogstaver!
Generelt i daglig tale forstår man ved rustfri stål, at det indeholder mindst 12% CHROM. Rustfri stål kan altså UDMÆRKET ruste under de rette betingelser.
Endelig kan det også slås fast, at rustfri stål ER MAGNETISK, men ikke nær så meget som rent jern.
Som jeg skriver, er rustfrit stål kun LIDT magnetisk. I gaks indlæg fra Den Store Danske Encyklopædi, lyder det som om, det er en del magnetisk. Prøv det selv - jeg bruger en del rustfrit bl.a. skruer på min lille sejlbåd, og sorterer jernskruerne fra ved hjælp af en magnet. De "rustfrie" egenskaber reduceres i øvrigt ganske væsentlig, når man bukker eller sejser i/med materialet.
Jeg skriver altså, at de er ikke NÆR så magnetiske som rent jern. Jeg skriver ikke at de er meget magnetiske. Men blot at de ER magnetiske - og ikke spor andet. Der er en forskel!
Så JEG synes ikke at det lyder, som du siger der. Men det kommer sikkert nok an på, hvem der læser det.
Det står i de to sidste afsnit, som jeg refererede fra i Encyklopædien. En gang i hvert afsnit. Desuden står der også i de to sidste afsnit, at de henholdsvis er uegnede og næsten umulige at svejse i - de ferritiske og martensitiske stål.
Men du har da måske ret, når du siger, at de bliver endnu mindre magnetiske, når du forsøger at svejse i dem. Det vil jeg ikke lige gøre mig klog på. Men man kunne sikkert nemt finde dokumentation for det, rent teoretisk, hvis man ledte.
Jeg reflekterede KUN over din bemærkning om ’umagnetisk’ kl. 22.54. For du skriver jo både dette og så også: "....eller kun svagt magnetisk."
At de er svagt magnetiske, er jeg helt enig i. Jeg har da mange gange haft en magnet på rustfrit stål og der sker som oftest ikke en disse!!
Men alt i alt, så var det jo >bredker<, jeg af helt oplagte grunde primært kommenterede på, efter at jeg havde takket >kraller< for pointene. De oplagte grunde var >bredkers< påstande kl.21.56, hvor alle faktisk savnede bund i virkeligheden. Men han har åbenbart ikke ønsket at reagere på det endnu – og han var da på lige før midnat i spm. 567124, ”Hvor gammel skal man være?”, så jeg tilfældigvis! Men det kan jo være, at det kommer - hvis han ser det - måske tænker han allerede!
:-)
Godnat herfra.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
Ny bruger
Nybegynder
Opret
Preview
