Mere om Mobilix-ADSL-plus
Se først http://www.eksperten.dk/spm/51253Jeg har lige talt med Mobilix ADSL-kundeservice, og direkte adspurgt kunne den i øvrigt flinke mand fortælle, at det ganske vist ville være gratis at få ombyttet det medleverede modem til en router (i udgangen af april), men det var endnu ikke klart, om den løbende pris ville stige.....
Det kunne forresten godt lade sig gøre at bruge deres modem til LAN allerede nu, men de yder ikke support.
Det drejer sig om en http://www.alcatel.com/consumer/dsl/prodhome_desc.htm
og i beskrivelsen/instruktionen er da også nævnt \"LAN-interfaces\" og ikke \"enkelt-pc\". USB-løsningen tillader muligvis det samme, - men også uden support.
Er der nogen, der kender til opsætningen af netværk med et sådant modem?
Som \"handmade\" i det ovenfor nævnte spørgsmål (51253) har jeg også ADSL fra WOL og overvejer da gevaldigt at skifte over, så jeg får det dobbelte for det samme, men jeg må og skal have mindst 2 computere på internettet.
Som jeg ser det, er problemerne formentlig løst ved udgangen af april, og jeg skal jo også lige nå at have opsagt mit WOL-abonnement (der har kørt upåklageligt med særdeles få og kortvarige udfald). Jeg kan dårligt forestille mig, at Mobilix tør sætte abonnementsprisen op for router-løsningen, men jeg kan undre mig over, at WOL og de andre ikke forsøger at undgå kundeflugten ved at sænke prisen på f.eks. 512kbit linien med 100 kr.
Den altoverskyggende ulempe er, at mit fastnet-abonnement bliver låst hos Mobilix, og når jeg forhåbentlig en gang i fremtiden bliver tilbudt den fede bredbåndsforbindelse fra et andet selskab, skal jeg sikkert betale oprettelsesafgift for nyt fastnet hos dette selskab.
Ser ekspertens brugere andre problemer?
På forhånd tak for hjælpen.