Hjælp med redoxligninger

Hvis det er noget hvor du skriver reaktanterne og så finder den selv ud af hvad det bliver til og afstemmer reaktionsskemaet, så tror jeg ikke det findes.

Men har du noget konkret ???

Det var lige det jeg mente. Nogen burde lave sådan et program, hvis det ikke findes - mine evner går desværre ikke i den retning.

Jeg tror næsten det er hurtigere at jeg selv sidder og afstemmer ligninger end at skrive dem her. Ellers tak for tilbuddet:)

Jeg lader lige spørgsmålet stå åbent lidt endnu. Der kan jo være andre, der har kendskab til det jeg efterlyser.

Prøv fx:
http://www.luc.ac.be/scheikunde/English/education/theory/theory%20-%20classification%20of%20reactions.htm

og/eller
http://www.accd.edu/nvc/areas/chem/Chem1311/RedoxReactions.htm

Komplicerede redox-reaktioner er et meget relativt begreb......................kompliceret for hvem???

En masse vedholdende og hårdt arbejde med en rigtig god lærebog vil nok være at foretrække, hvis meningen er at der skal læres noget ved det.
Ex.: Chemistry with inorganic Qualitative analysis. Second ed. Academic Press,
af
Therald Moeller
John Bailar
Jacob Kleinberg
Cyrus Guss
Mary Castelllion
Clyde Metz

Kan i hvert fald lånes på universitetsbiblioteker eller Statsbiblioteket, hvis ikke den kan købes længere. Det er en fremragende kemibog på ca. 1.250 sider.
Har selv med stort udbytte læst den fra ende til anden. Alm. gymnasiaster kan sagtens læse den, selvom den er amerikansk. Der er masser af eksempler og generelle regler til hjælp for at se den logiske systematik i kemi. Kommer stort set ind på alle kemiske områder og er en førsteårsbog på universiteter.........eller var!

Jeg er ikke stødt på et sådant program før, men det er jo ikke ensbetydende med at det ikke findes. Jeg tror dog at det er overordentligt svært at lave et sådant program, idet reaktioner er meget afhængige af reaktionsbetingelserne, såsom tryk, temperatur, opløsningsmidler, gasfase, fast fase og evt. anvendelse af katalysatorer osv. osv.. Anvendelse af to forskellige katalysatorer kan give forskellige reaktionsprodukter.
Men med den bog jeg før nævnte, lærer man hurtigt at overskue hvilke muligheder og hvilke ikke, som er til stede. Det tager faktisk ikke mange timers læsning at blive virkelig dygtig til det…………….og så er tilfredsstillelsen nærmest uendelig meget større end en evt. løsning vha. et computerprogram.

Jeg arbejder inden for "kemi-branchen" og har et stort kendskab til de forskellige kemi software's der findes på markedet. Jeg tager en del rundt i verden på kemikonferencer hvor jeg møder en masse mennesker som sælger software af forskellig art, og jeg er til dato ikke stødt på noget endnu. Jeg tror det heller ikke, for der som rigtig nævnt er en hulens masse parametre man kan ændre på som har stor betydning for slutprodukterne. Og så er der nok heller ikke den store interesse i at udvikle sådan et produkt, da det er noget hurtigere at afstemme det i hånden til den givne lejlighed. Der er simpelthen ikke et marked for det.

Så tag en bog i alm. uorg. kemi og lær de basale regler for afstemning af redoxligninger. Man bliver faktisk klogere af det :-)

Du har ret - det er nok et meget subjektivt begreb. Svaret her er selvfølgelig: Kompliceret for mig :)
Jeg kunne ikke rigtig bruge dine links, men jeg vil meget gerne have nogle enkelte svar.
Hvilke oxidationstrin kan Ti optræde med? Så vidt jeg kan regne ud kan det have trin 4 og 0. Er der andre muligheder?
Hvilket trin har S i S4O6--? Jeg kan kun komme frem til at det har 2,5. Kan et atom godt have et brøktal som oxidationstrin?

larsendrengen--> Det er sikkert rigtigt at der ikke er et marked for det. Jeg kan kan sådan set godt de basale regler, men har ikke brugt det i lang tid. Nu står jeg så og skal bruge det, og kunne ikke lige få svar på mine specifikke spørgsmål i de bøger jeg har til rådighed...

Titan kan antage ox-trinnet 0, +2, +3 og +4.

S i tetrathionat ionen har formelt set ox-trinnet +2,5, men ser man på dets struktur vil man kunne se at der to "slags" svovlatomer. Dvs. de er bundet forskelligt. Derfor har de hver deres ox-trin. Men gennemsnittet svarer til +2,5. De skæve tal har ingen umiddelbar betydning da det kun er rent regneteknisk. Men fysisk set kan et atom ikke have et ikke-heltals ox-trin.

Nu ved jeg ikke om du er bekendt med tetrathionat-ionens struktur, men den har 4 svovl atomer på række med

O3S-S-S-SO3(minus minus). De svovlatomer som er bundet til O har formelt set ox-trinnet +6 svarende til en normal sulfat-ion. De to midterste S-atomer svarer til et disulfid og de har -1. Lægger man dem sammen giver de summen +10. Da der er fire S-atomer, bliver det til +2,5.  Håber det hjælper !!

Det hjalp meget og jeg takker mange gange for hjælpen.
larsendrengen, du må gerne lægge et svar.

Ok det gør jeg så.

Nu, efter at der er accepteret svar, vil jeg lige nævne, at  ox-trinnet på ingen måde kan relateres til nogen fysisk-kemisk egenskab, som larsendrengen i skyndingen indirekte kom til at antyde.
Ox-trin er udelukkende for at holde styr på de relative elektronforskydninger (ordet relative er altafgørende her) mellem atomerne og er ikke et udtryk for noget absolut. Jeg er dog ikke spor i tvivl om at larsendrengen udmærket er klar over dette. Ox-trin er ikke, som desværre ofte ses misforstået, udtryk for en elektrisk ladning.

Rart at få et godt svar på fra "en fra felten", mht. at der sandsynligvis ikke findes det tilspurgte softwareprogram til reaktionsligninger.

gak--> Tak for kommentaren :)

Der tager gak alvorligt fejl. Et metal-atoms ox-trinnet har enormt stor betydning for dets fysisk-kemisk egenskaber. En metal-ion i højt ox-trin er typisk et godt oxidationsmiddel, mens en metalion i lavere ox-trin kan være kraftigt reducerende.

F.eks.  TiCl4 er et ret dårligt oxidationsmiddel, mens TiCl3 hvor ox-trinnet er +3, dette stof er et ret godt oxidationsmiddel.

I mit daglige arbejde som består i organisk syntese og hvor der efterhånden anvendes samtlige grundstoffer fra overgangsmetallerne, ja, der har et metal-atom/ions oxidationstrin en ganske fysisk/kemisk virkelighed der er til at tage og føle på.

Så jo, det er skam en reel ting disse oxidationstrin og ikke bare en rent regneteknisk ting. Men det ændrer dog ikke ved det faktum at man sagtens kan regne med ikke hel-tals ox-trin, for det ændrer ikke ved slutresultatet. Det gør bare selve regneprocessen nemmere. Tag nu det førnævnte eksempel med tetrathionat-ionen igen, som har de to forskellige svovl-atomer.

Ups en fejl, TiCl3 er et godt reduktionsmiddel. Sorry for misforståelsen.

Mht at ox-trinnet skulle blive misforstået med elektrisk ladning er ikke så forkert endda. Ser man udelukkende på ikke-sammensatte ioner (dvs. Na+ Cl- Fe++ osv) så er ox-trinnet lig med ladningen af den pågældende ion - ubestrideligt faktum. Ser man på sammensatte (komplexe) ioner som f.eks. PO4(minus minus minus), MnO4(minus), SO4(minus minus), ja så er ox-trinnet og ladningen af centralatomet henholdsvis P(+5), Mn(+7), S(+6). Men at de så er omgivet et hvis antal oxid-ioner (O--), betyder bare at ladningen udaftil bliver en anden.