.Net Web/Systemudvikler søges
Frontstairs søger en dygtig, kompetent medarbejder til udvikling af intelligente webløsninger baseret på Microsofts .Net platform.Vi tilbyder en spændende dagligdag i en levende virksomhed med fokus på såvel generel som personlig succes, udvikling og trivsel, og hvor alle bidrager til en både sjov og professionel arbejdsplads.
Du kan være nyuddannet datamatiker eller have et par års erfaring med udvikling. Du skal være åben, god til at kommunikere og være i stand til at samarbejde med både kunder og kollegaer.
Vi forventer at du har teoretisk og praktisk erfaring med:
ASP.NET (VB)
ADO.NET
ASP (Vbscript)
HTML
JavaScript
MS SQL Server
Vi arbejder med følgende værktøjer i vores udviklingsmiljø:
Visual Studio.NET
MS SQL Enterprise Manager
Som person er du selvstændig, systematisk og kvalitetsbevidst. Vi forventer også at du ansvarligt kan styre egne opgaver og egen tid. Du er effektiv, har overblik og en grundlæggende forretningsmæssig forståelse. Og du er velformuleret i både dansk og engelsk skrift og tale.
Som udvikler vil du indgå i et ungt og engageret team og deltage i udviklingen af både mindre og større, komplekse opgaver for vore kunder.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen kan Thomas Georgi kontaktes på tlf. 70 20 40 20.
Ansøgning sendes til Frontstairs, Virksundvej 98, DK-8831 Løgstrup, eller via e-mail til info@frontstairs.dk.
Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Kort om virksomheden: Frontstairs beskæftiger 12 fuldtidsansatte. Det primære arbejdsområde er udvikling af webbaserede applikationer. Kundeporteføljen omfatter Acrossmedia, Carlsberg, Citroën, Dansk Boldspil-Union, Dansk Transport og Logistik, Force, Grundfos, Outwell, Peter Larsens Kaffe og Ålborg Storcenter.