Avatar billede uranus Nybegynder
04. september 2004 - 22:02 Der er 38 kommentarer og
1 løsning

USB 2.0 køre med USB 1.0 hastighed

Jeg har købt en 80 GB ekstern USB-2 hardisk. Tilsyneladende kan jeg kun få den til at køre med USB-1 hastighed !!! Når jeg hiver USB stikket ud bag i Pcen og sætter det i igen kommer følgende meddelse:

USB-højhastigheds enhed der er tilsluttet langsom hub.
Klik på denne meddelelse for at få hjælp.

Jeg klikker og ny meddelse kommer:

Ukendt USB-enhed er en USB-højhastighedsenhed, men vil fungere med nedsat hastighed, hvis den er tilsluttet en langsom hub.

Hubberne der vises i fed skrift, har ledige porte, der kan understøtte højhastighedsenheden.

Sis PCI til USB-udvidet værtskontroller
USB Root Hub (6 porte) - Vises i fedskrift
Ledig Port
Ledig Port
Ledig Port
Ledig Port
Ledig Port
Ledig Port

Anbefaling.
Afbryd forbindelsen til ukendt USB-enhed fra dens aktuelle port og tilslut den derefter til en af portene på en hub, der vises i fed skrift.

Når jeg klikker på de ledige porte sker der ikke noget og der er ikke nogen OK-knap, kun en LUK for at fjerne meddelsen. Jeg har prøvet at skifte rundt mellem de 4 USB-2 porte bag på PCen men det hjælper ikke. Hvordan får jeg den sat på en af de ledige porte ??? Styresystemet er Windows XP Home Edition.

Jeg skal lige at jeg har overført godt 3 GB data uden problemer og det tog ca 1 time !!!
Avatar billede milter Ekspert
04. september 2004 - 22:30 #1
Har du tidligere brugt dine USB-porte, hvor du vidste med sikkerhed, at den kørte med USB2-hastighed?

Måske er understøttelse for USB2 ikke aktiveret i din BIOS. Prøv at kigge efter.
Avatar billede uranus Nybegynder
04. september 2004 - 22:43 #2
Det er ikke noget jeg har spekuleret over. Når jeg bruger min negativscanner går overførslen fra scanner til Pc 10x så hurtigt som på min gamle Pc der kun kunne køre USB-1 !!! Så mon ikke det er slået til. Jeg har forsøgsvis været inde i Bios og kan ikke lige finde noget i den retning. Der var et sted hvor der stod USB og der var det "enablet" !!!
Avatar billede milter Ekspert
04. september 2004 - 22:52 #3
Hvad hedder dit bundkort og hvilken BIOS-version har du?

I din BIOS, stod der da noget i retning af "Highspeed USB" eller "USB2". Hvis ikke kunne det tyde på, at du ikke har understøttelse for USB2
Avatar billede uranus Nybegynder
04. september 2004 - 23:21 #4
Det lyder absurd i mine ører hvis der ikke skule være USB2. Pcen er 4 måneder gammel !!! I bios stod intet om highspeed USB. Bundkortet er et Matsonic SS9367E og Bios er "AMIBIOS SIMPLE SETUP UTILLITY - VERSION 1.21.13" Ifølge manualen til bundkortet er der 6 USB-2 porte. Og som skrevet tidligere har jeg ingen problemer med min negativscanner som kører lynhurtigt.
Avatar billede halifax Nybegynder
04. september 2004 - 23:57 #5
Din pc har understøttelse af USB 2.0. Sætningen "SIS PCI til USB-udvidet værtskontroller" viser det med ordet "udvidet".

Har du prøvet at tilslutte disken til den port, hvor scanneren kører fint.
Avatar billede oddj0b Nybegynder
05. september 2004 - 00:03 #6
Hvis du køre med Windows XP skal du have SP1 installeret før det virker, og efter det installerer du dine USB drivers fra din Motherboard cd eller USB controller.
Avatar billede uranus Nybegynder
05. september 2004 - 00:12 #7
Jeg har prøvet at byttet og det ændre desværre intet !!!

jeg ved ikke om jeg har SP1 ??? Men jeg har hentet alle de opdateringer man kan hente over nettet til Windows XP, men er det så nok ???

Jeg har lige prøvet at installere USB drivers fra den installations CD der høre til bundkortet. Her fik jeg en meddelse om at jeg allerede havde de senste USB drivere.
Avatar billede milter Ekspert
05. september 2004 - 00:25 #8
3GB på en time giver 6,8Mb/sek, og det er USB1 hastighed.

Jeg har checket dit bundkort, og det skulle, som du selv siger, understøtte USB2.

Har du SP1 installeret? Det burde den være, når den kun er 4 måneder gammel.

Jeg har fundet en bios, den hedder "AMINF 339.exe" og linket er herunder. Jeg ved ikke, om den er nyere end den, du har. Jeg tror, at "AMIBIOS SIMPLE SETUP UTILLITY" er et redskab til at hjælpe med opdatering og flash af BIOS. Dit bundkort må også være MS9367E og ikke SS9367E.

Hvis ikke en opdatering af din BIOS hjælper, har jeg ikke flere forslag.

MEN PAS PÅ. Hvis du ikke har prøvet ar opdatere BIOS før, er det nok bedre at få en til at hjælpe dig, som har prøvet det. Det kan gå grueligt galt, hvis det ikke gøres rigtigt.

http://www.matsonic.com/new/downloaddata/bios_ss478a.htm

Find den, der hedder "MS9367E.
Avatar billede uranus Nybegynder
05. september 2004 - 08:36 #9
Tak for det, men det lyder avanceret, så det tror jeg lige jeg venter med en bios opdatering.

Som det fremgår af den meddelse jeg beskriver i mit første indlæg, får jeg indtrykket at det bare er en ændring der skal foretages. Hvordan kommer jeg ind til de hubber så jeg kan ændre til en ledig port ???
Avatar billede halifax Nybegynder
05. september 2004 - 12:43 #10
Højreklik på Denne computer og vælg Egenskaber. På faneblad Generelt står at du har Windows XP og der skal også stå Service Pack 1. Tjek det.

Klik dernæst på faneblad Hardware og klik på Enhedshåndtering.
Udvid +-tegn ud for USB Controlere. Højreklik på den første Host controler og vælg FJERN. Højreklik alle øvrige Host controlere og vælg fjern. Kort og godt - fjern alt der har med USB at gøre.

Genstart herefter Windows der under opstart finder nyt hardware = dit USB. Da du har SP1 og alle drivere installeret vil XP installere dit USB påny og herefter burde det virke. - Håber jeg.  :)
Avatar billede uranus Nybegynder
05. september 2004 - 14:48 #11
Ja der stod "Servide Pak 1" !!! Operationen med at fjerne alle USB driverne og geninstallere dem, var der ingen ben i, men desværre så hjalp det tilsyneladende ikke. Forsøgsvis overførte jeg en mappe med et indhold på 117 Mb og overførslen tog godt 2 minutter.

Og jeg fik også samme meddelse :

USB-højhastigheds enhed der er tilsluttet langsom hub. Klik på denne meddelelse for at få hjælp.

Og jeg gjorde beskrevet i mit første indlæg og lige fedt hjalp det. Øv øv !!!
Avatar billede halifax Nybegynder
05. september 2004 - 23:44 #12
Har du i BIOS set efter hvilke indstilinger der kan gøres. Og set i manualen til dit bundkort om BIOS Setup. Måske det kan give noget.

I min BIOS, som er en AMI bios er der under punktet Integrated Peripherals punktet "USB 2.0 Support" med mulighed for Enabled ell. Disabled.

Hvis alt står korrekt, véd jeg ikke hvad du kan gøre, desværre.
Avatar billede uranus Nybegynder
06. september 2004 - 09:07 #13
I min Bios er det eneste der henviser til USB et punkt der hedder "Onboard USB Funktion" og den er "Enabled" !!! Og når nu andet USB udstyr køre, så kan det ikke være bundkort og bios der er problemet.

Harddisken kan i det mindste køre, omend noget langsomt. Det kan jeg såmænd godt leve med, da den kun skal bruges som backup. Men når jeg skal brænde nogle af filerne, kunne jeg forestille mig at der var et problem eller at jeg ihvertfald må brænde ret langsomt.

Jeg har fundet et telefonnummer på noget support og det vil jeg forsøge at ringe til. Så må vi se om det giver noget.

Indtil videre tak for din indsats.
Avatar billede halifax Nybegynder
06. september 2004 - 10:47 #14
Det er et noget underligt, men til gengæld meget irriterende, problem du har. Flere andre på Eksperten oplever det samme, jeg selv incl. - Prøv fx. at se
http://www.eksperten.dk/spm/536177
Avatar billede uranus Nybegynder
06. september 2004 - 13:17 #15
Ja, jeg kan se at andre har et lignende problem !!! Jeg prøvede at ringe til det support telefon nr. jeg fandt og jeg kom da også til at snakke med en support medarbejder. Umiddelbart  kendte han ikke til mit problem, men fandt noget han mente kunne bruges. Han mente at jeg skulle have "Service Pak 1A"  som var en opdatering af "Service Pak 1" Han sendte mig efterfølgende nogle links hvor jeg kunne hente opdateringen og læse om det. Noget der mindede om problem stod også nævnt. Når, men det korte og lange var at det ikke virkede bedre efter opdateringen :-(

For eksperimentet skyld vil jeg opsøge en med en Xp pc og prøve at tilslutte harddisken der for at se om der også her komme samme meddelse som jeg selv får.
Avatar billede halifax Nybegynder
07. september 2004 - 00:44 #16
Surt at en support medarbejder end ikke kendte til problemet, som ikke er specielt eller enkeltstående, når andre her på E.dk oplever det samme.
Og han afslører total mangel på kompetance ved at foreslå SP1a. Forskellen til den uden a er, at den ikke indeholder Java (på gr.a. noget licensfnidder mellem MS og Sun) samt at MS anbefaler IKKE at instalere 1a, hvis man i forvejen har SP1. Yt med ham.  :)

Nå, det var lidt off topic og løser ikke USB problemet.  Følger tråden her, når du har nyt.
Avatar billede uranus Nybegynder
07. september 2004 - 11:06 #17
Han var svenske :-) Men vi forstod da hinanden. Ja det undre mig lidt at han aldrig havde hørt om det, for problemet er som du nævner ikke helt ukendt. Men han havde da fat noget, for han fandt frem til og sendte mig dette link som beskriver problemet:

http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;da;312370

Jeg gjorde som beskrevet her, men lige fedt hjalp. Nu skal jeg lige prøve harddisken på en anden PC og se hvordan den køre der. Hvis der også er problemer, så kommer svenskeren på arbejde igen. Hvis jeg finder "De vise sten" skal jeg nok notere det her i tråden og hvis ikke, ja så lukker jeg nok også lidt gylle ud i bar af fustration.
Avatar billede halifax Nybegynder
07. september 2004 - 15:00 #18
Et noget lign. problem i et andet spørgsmål angående en USB mp3 afspiler blev løst ved, at afspilleren blev tilsluttet en usb-hub med egen strømforsyning.
Har du mulighed for at afprøve en sådan løsning - evt. kende nogen med en hub med separat strømforsyning.

Så vidt jeg forstod skyldtes det noget manglende kompatibilitet ved Udvidet (Enhanced) Host-Controler. Efterhånden er der jo flere fabrikanter af Udvidede Host controlere (USB 2.0) til forskellige chipset. Børnesygdomme forekommer åbenbart endnu.

En hub med separat strømforsyning koster ikke alverden - hvis det er løsningen for dig.
Avatar billede uranus Nybegynder
08. september 2004 - 10:30 #19
Det lyder interssant, men kan du ikke forklare lidt næremere med en seperat hub er og hvordan den tilsluttes, for jeg er lidt grøn på det område ??? Og hvor kan den købes ??? Hvis koster den et par hundrede kroner eller tre så er det til at leve med hvis det virker.
Avatar billede uranus Nybegynder
08. september 2004 - 12:35 #20
Nu har jeg haft mulighed for at teste harddisken på en anden Windows Xp maskine og her kunne jeg konstatere at det kørte forrygende !!! Så harddisken fejler ihvertfald ikke noget. Så problemet ligger på en eller anden måde i min Pc.
Avatar billede halifax Nybegynder
08. september 2004 - 12:36 #21
En USB hub benyttes typisk hvis man har brug for flere usb stik. Tilsluttes et usb stik i computeren og har så udgang til 4, 6 eller flere usb porte. Se fx. denne D-Link på edbpriser.dk
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=14161
Udvis plus-tegn ud for Flere speficikationer -> Effektenhed. Der står Med strømforsyning. Det betyder at tilsluttede enheder ikke skal trække strøm gennem computerens usb stik, men får det fra hub'en.

Nogle usb-ting får strøm gennem usbkablet, fx. mus, scannere (nogle modeller9, - og mp3 afspilleren nævnt i mit forrige anlæg.
Andre usb-ting, der kræver mere strøm end usb stikket kan levere=500 mAmp, har deres egen strømadapter og skal tilsluttes både et usb-stik og en stikkontakt.

Gælder det din USB harddisk? I så fald er for lidt strøm ikke problemet.
Avatar billede halifax Nybegynder
08. september 2004 - 13:02 #22
På Matsonic's site om dit bundkort står
"Embedded USB2.0 
  480 Mbps data capacity
Backwards compatible with USB 1.1
Compliant with Intel!|s Enhanced Host Controller Interface
Specification Revision 0.95 

Såfremt du var gået frem efter det link til Microsoft som supporteren sendte dig ville du om Enhanced Host Controlere kunne læse: "The USB 2.0 host controller must be compatible with the Enhanced Host Controller specification revision 0.96 and later." Din bundkort beskrivelse siger Revision 0.95. Her kan måske være (noget af) forklaringen?
Avatar billede halifax Nybegynder
08. september 2004 - 13:52 #23
Prøv evt. at gå til www.usbman.com, nærmere dette
http://www.usbman.com/Guides/SiS%20USB%20Tips%20and%20Tricks.htm

nederste fjerdel af siden til SiS USB Registry Patch (Windows XP) og download usbdetect.exe. Efter kørsel af denne patch fjern usb i den rækkefølge som står anført (fra Enhedshåndtering). Luk ned og genstrat.
Avatar billede uranus Nybegynder
08. september 2004 - 16:06 #24
Nu har jeg prøvet at køre den regestry patch fra usbman og det hjalp desværre ikke.

Hvad strøm angår, så har harddisken sin egen strøm-adaptor som tilsluttes stikkontakten og så er det hvis jeg forstår det ret, ikke strøm der mangler !!! Altså er der ingen grund til at prøve en Hub med egen strømforsyning ???

Så er den med bundkortet som skal være revision 0.96 and later. Det kunne være en mulig årsag, men kan jeg gøre noget ved det uden at skifte hele bundkortet ???

Og forøvrigt tak for din stædighed i løsningen af dette problem :-)
Avatar billede halifax Nybegynder
08. september 2004 - 21:42 #25
1. strøm kan ikke være problemet
2. rev 0.96 and later kan du ikke gøre noget ved, speficikationerne udvikler sig hele tiden. Jo, måske andet bundkort. Opfatter det sådan at dit er produceret mens den nyeste var rev 0.95. Til XP angiver MS nu "0.96 and later". På matsonic.com er der ikke en nyere bios eller usb 2.0 driver tilgængelig til dit bundkort, som måske kunne løse det.

http://www.eksperten.dk/spm/536177 - se ovenfor indlæg 06/09-2004 10:47:19 - skriver jeg: Et vildt gæt: kan det skyldes, at USB controleren indretter sig efter, hvilken type device, 1.1 eller 2.0, der første gang plug'es i USB porten.

Synspunktet får en vis opbakning af tonebrandt, meget erfaren bruger på E.dk. Og muligvis er der noget om det, fordi enheder som er eller har været tilsluttet USB registreres i registreringsdatabasen.
I en længere tråd som du kan læse her
http://www.eksperten.dk/spm/522005  anbefales at slette nogle nøgler i reg.databsen.

Åben reg.databasen (Start -> Kør skriv regedit, klik OK) og gå til HKEY_LOACAL_MACHINE\SYSTEM\ControlSet001\Enum\USB

og ved at klikke på de følgende underpunkter kan du se alt registrering om usb (rod-hubs, tilsluttede enheder osv.)
Det samme gentager sig under ...\ControlSet002\...  og ...\ControlSet003\...

Jeg TØR slet ikke angive, hvad der må og kan slettes. Der sker ikke noget ved blot at kikke igennem, men PAS PÅ med ændring/sletning af noget.

Under nøglen ...\ENUM\..  gemmer Windows oplysninger om alt hardware i en pc. En bruger på E.dk oplyste engang, at man bare kunne slette ting under ENUM (kunne fx. være alt om usb) for ved genstart ville Windows finde Nyt hardvare (det slettede) og påny gendanne nøglerne korrekt i reg.databsen.
Lyder besnærrende, hvis nogle registreringer er gået galt og skidtet driller, men jeg har aldrig selv prøvet fremgangsmåden
Har du mod og erfaring nok til at gøre det, er det derfor på eget ansvar.

Desværre kan jeg ikke finde nogen vej ud af dit problem. Som du selv skriver "indtrykket at det bare er en ændring der skal foretages". Kunne meget vel være en ændring i reg.databsen, der bare ikke er så lige til.

Det blev et længere indlæg. Stopper indtil videre, såfremt du ikke kommer med afgørende nyt. Good luck.  :)
Avatar billede uranus Nybegynder
08. september 2004 - 22:44 #26
Tak for hjælpen !!! Det har måske ikke afhjulpet problemet, men jeg er dog blevet klogere på USB og den viden kan jeg måske for brug for ved en senere lejlighed.

Jeg vender tilbage når der er (godt) nyt !!!
Avatar billede whpsnp Nybegynder
29. september 2004 - 16:26 #27
Hej, jeg havde for nylig samme problem med usb 2.0. Det blev fikset ved at gå ind i enhedshåndtering/device manager. Der var et af de gule spørgsmålstegn ud for et sted, hvor der stod noget med usb controller. Jeg højreklikkede på stedet og valgte opdater driver. Derefter fandt den selv den aktuelle driver på nettet og alt var fryd og gammen. Håber det kan hjælpe :)
Avatar billede halifax Nybegynder
30. september 2004 - 01:12 #28
whpsnp, tak for tippet, men i det her tilfælde er der ingen fejl og gult spørgsmålstegn.

Som tidl. nævnt har jeg lign. problem på en pc med SiS chipset, der skulle have seks USB 2.0 porte. I min Enhedshåndtering er tre USB værtscontrolere, de to benævnt åben (1.1) og en benævnt udvidet (2.0).
Ved at se Driverdetaljer er der for de to flg. filer usbhub.sys, udbport.sys og usbehci.sys, og for den sidste usbhub.sys, usbport.sys og usbehci.sys.

Læg mærke til o og e i usbxhci.sys. O for open, åben vært=1.1, og e for enhanced, udvidet vært=2.0.
Begge driverfiler indlæses gennem filen usbport.inf. Det mystiske er hvorfor der indlæses usbohci og ikke usbehci på alle værts-controlerne, når USB chipsettet understøtter USB 2.0.
Er der nogen bud på det?

Et bud kunne være, at såfremt der første gang plug'es en udb dims i en port, og det er en v. 1.1, at controleren knytter sig til usbohci.sys. Men hvorfor skifter den så ikke til usbehci.sys, når der plug'es en 2.0 enhed i.

uranus, ovenst. løser ikke dit problem, men er mere til info. Også for andre, der måtte komme forbi spørgsmålet, og måske har en løsning på det.
Avatar billede whpsnp Nybegynder
30. september 2004 - 22:53 #29
Jeg er forvirret; er det ikke uranus, der har stillet spørgsmålet? Hvad jeg prøvede at sige er, at min comp ikke installerede en usb 2.0 driver selv om jeg installerede alt fra en cd. Device manager skulle have et lille spark før der skete noget :)
Avatar billede uranus Nybegynder
01. oktober 2004 - 12:23 #30
whpsnp !!! I mit tilfælde er der ingen gule udråbstegn i enhedshåndteringen. Jeg har også prøvet at hente nyeste driver på nettet hos Matsonic, men her fik jeg at vide at den selvsamme driver allerede var intalleret gennem SP II.

halifax !!! En har foreslået mig at købe USB 2 kort og sætte det i Pcen og køre den eksterne hardisk over dette. Er det noget der kan bruges ???

For helt at udelukke en fejl på den eksterne hardisk, prøvede jeg den fornylig på naboens PC og her kørte den "iriterende" (meget) hurtigt.
Avatar billede halifax Nybegynder
01. oktober 2004 - 14:08 #31
Er sikker på, at et USB 2.0 kort ville kunne løse problemet.

Det sure er bare, at din pc har USB 2.0 allerede. Det fremgår af dit spørgsmål: "Sis PCI til USB-udvidet værtskontroller" der indlæser driveren usbehci.sys, som jeg har beskrevet tidligere (udtrykket USB-udvidet værtscontroler).

Jeg oplever jo det samme, men har desværrre ingen USB 2.0 enheder at tilslutte for at afprøve teorien i mit forrige indlæg, citat: "Et bud kunne være, osv....."

Hvis du har mod og lyst til at "rode" mere med det er mit bud:
Tag alt dit USB udstyr fra computeren
Gå i Enhedshåndtering og markér en USB Rod-hub, højreklik og vælg Fjern og OK til at fjerne.
Gentag det samme for alle synlige USB Rod-hubs
Gentag det samme for alle USB Værts-controlere - en for en.

Luk herefter pc ned. Start op igen, og den vil geninstallere dine USB porte.
Tilslut nu som den første og eneste USB enhed din USB 2.0 disk.
Teorien (og håbet) er at den nu vil "fange" usbehci.sys driveren som er USB 2.0.
Såfremt det lykkes kan du efterfølgende tilslutte dit øvrige USB udstyr. - Såfremt det mislykkes  :(  :(  har jeg ikke andre bud. End at forsøge med et USB 2.0 kort.
Avatar billede uranus Nybegynder
01. oktober 2004 - 14:44 #32
Nu har jeg lige forsøgt i den rækkefølge du beskrev og det er desværre stadig det samme. Hvis der er en realistisk chance for at et USB 2 kort vil virke, har jeg mod på at prøve det i den nærmeste fremtid. Sådan et kort koster vel ikke alverden og er forhåbentlig nemt at sættte i selv. Tak for vedholdende instesse for problemet.
Avatar billede halifax Nybegynder
02. oktober 2004 - 00:42 #33
Avatar billede uranus Nybegynder
24. december 2004 - 14:53 #34
Lige en stemningsraport !!! Jeg havde et spinkelt håb om at en formatering af HD og geninstallering af XP måske kunne løse problemet, men nej, det køre desværre som det plejer.

Så nu er der kun håbet om at et USB 2 Korte kan løse problemet. Jeg vil dog først lige se hvordan maskinen køre med PhotoShop !!! Jeg har nemlig heller ikke kunne køre dette program på maskinen uden at den ofte frøs - Især version 7.0 mens version 5.5 kunne køre en uges tid før den frøs første gang, men så accelrerede det også og i løbet af få dage var jeg nødt til at geninstallere og så kunne det hele begynde forfra. Sært nok køre PhotoShop Elements (lillebror til PS) perfekt, men det program er slet ikke optimalt til mit behov.

Så kan PS 7.0 køre fejlfri et stykke tid vil jeg prøve med USB 2 kort og hvis ikke, så køber jeg en ny PC i løbet af foråret og glemmer alt om at få USB 2 til at køre.

God jul og godt nytår !!!
Avatar billede whpsnp Nybegynder
28. december 2004 - 12:25 #35
Jamen i lige måde. Husk lige at acceptere dit svar;)
Avatar billede halifax Nybegynder
29. december 2004 - 01:35 #36
Nu vi er så langt inde i emnet er her mere læsestof:

MS USB FAQ, om fx.
Does my PC have USB 2.0 ports?  og
Why do I see several host controllers on my system?
http://www.microsoft.com/whdc/system/bus/usb/USBFAQ_intro.mspx
og

How Windows Determines the Most Suitable Device Driver to Install During Setup
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;EN-US;279112&sd=tech
Avatar billede listige_luc Praktikant
23. december 2005 - 11:43 #37
Øv...jeg har nøjagtigt samme problem med en ekstern harddisk i case. Alle andre enheder brokker sig ikke og kører fint, overførslen er herre langsom, den gør det dog ved to forskellige pc'ere og det ser ikke ud til at I fandt en løsning på problemet. :-(
Avatar billede uranus Nybegynder
23. december 2005 - 14:26 #38
Nej det gjorde vi ikke og jeg køre stadig i Skoda-tempo med min externe harddisk. Jeg har nok mere eller mindre affundet mig med det. I mit tilfælde var det kun på min egen Pc at den kørte langtsomt. På andre Pcer kørte den i USB tempo. Jeg har dog lidt kontakt med en der siger at han måske kan fikse det og lykkes det, så skal jeg nok bemærke det her i tråden.
Avatar billede detnemt Nybegynder
09. januar 2006 - 13:48 #39
Har du evt. prøvet med en anden ekstern harddisk box, det kunne jo boxen eller kablet der er defekt og ikke pc´en ;o)
Har en bror der havde samme problem med sin eksterne HD, den kørte kun som USB 1.0, satte vi den over i min pc, kørte den også kun USB 1.0 (min egen kører med fuld hastighed)... han købte en ny HD-box og kører på fuld damp nu.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester