Ukendt konstant download
Pludselig i går kunne jeg se på programmet DU Meter at der var en konstant download på ca 20 kb/sek. Efter at have lukket alle programmer, var den der stadig. Ifølge min firewall (Sygate) og 3Coms diagnosdics, var der ingen aktivitet overhovedet og det samme ifl. Windows egen netværkaktivitet indikator. Jeg prøvede så at afinstallere DU Meter og ligge den ind igen, men med samme resultat. Jeg har prøvet at frigive IP adressen så jeg ingen har, men downloaden fortsætter og det er den eneste protokol jeg har installeret. Jeg har også disabled alt LAN deling, både på windows sharing niveau og på firewallen. Den eneste måde jeg kan stoppe den på er ved at hive netstikket ud. Sætter jeg stikket i mit andet netkort (forsøgte jeg for at få en anden MAC adresse) genoptager den også bare "overførslen".Da jeg kører dual boot mellem 2000 og XP, startede jeg XP op hvor der er en anden installation af DU Meter og der gjorde den præcist det samme. Aktivitetslyset blinker i en fast rytme på netkortet, men det har det gjort lige siden jeg er begyndt at køre på kollegiets netværk så det kan heller ikke rigtig afsløre noget for mig.
Nogen forslag til hvad der kan lave denne umiddelbart transparente trafik? Vil i det mindste mene det ikke tyder på at være virus/spyware e.l. Kan I anbefale et program der virkelig afslører ALT trafik så jeg kan få konstateret om der rent faktisk forlader noget eller det er DU Meter? På forhånd tak for hjælpen.