Avatar billede monir Nybegynder
18. august 2004 - 10:18 Der er 19 kommentarer

Findes der et "Amerikansk" format i word?

Jeg har for nyligt lavet et blad (i Word)for en forening og sendt det til trykkeren. Han har trykt bladet, og det ser forfærdeligt ud da det er helt mast sammen. Trykkeren siger at det er fordi det er et amerikansk udskrivningsformat, jeg har anvendt, og det har han ikke kunne ændre.
Mit spørgsmål er om det format findes, og hvis det gør, hvordan ændrer man det så.
Avatar billede peter.erikse Nybegynder
18. august 2004 - 10:20 #1
Har ikke hørt om amerikansk format. Hvad mener du med "mast sammen"?
Avatar billede hcma Novice
18. august 2004 - 10:31 #2
hvilken størrelse har du lavet siderne i ?  ( mm x mm )
Avatar billede monir Nybegynder
18. august 2004 - 10:38 #3
Jeg har lavet siderne i ganske almindelig a4 størrelse, men det er så vidt jeg er orienteret skrumpet ind på alle leder og kanter
Avatar billede hcma Novice
18. august 2004 - 11:04 #4
dvs. at du har lavet hver enkelte side i A4 format. Hvor stor er en side i bladet ?
Avatar billede hcma Novice
18. august 2004 - 11:05 #5
har du mulighed for at vi kan se en originalside samt en printside ?
Du er velkommen til at maile noget til mig, hvorefter jeg så vil uploade det, så alle kan se med.
hcma@hcma.dk
Avatar billede ejvindh Ekspert
18. august 2004 - 12:08 #6
Det her er bare en sidebemærkning, da det jo ikke besvarer dit spørgsmål (der vel også går på, om du så skal betale for den mislykkede trykning). Men normalt er det en god idé når man sender noget til trykkeren, at man sender det i pdf-formatet. Her er man nemlig sikker på, at layoutet ikke forandrer sig mellem forskellige computere (især hvis man husker at inkludere alle fonte i pdf-filen).

Hvis du har lavet bladet i word, så kan man lave en pdf-fil ved at vælge udskriv, vælge en PS-printer (som evt. bare kan være installeret "virtuelt"), og udskrive til fil. Denne fil vil så være en post-script fil, der kan konverteres til pdf-fil vha. forskellige PS-til-PDF konvertere. Adobes Distiller er rigtig god, men koster penge. Der findes også Shareware og Free-ware programmer hertil på nettet.

Når du har lavet pdf-filen kan du åbne den med Acrobat reader, og se hvordan det endelige layout er blevet, og hvis det her ser OK ud, så vil det også se ok ud hos trykkeren.

I øvrigt, hvis trykkeren har trykt hele bestillingen, uden at du har haft mulighed for at godkende et prøvetryk, så må det være ham/hende, der hænger på det ubrugelige parti. Det vil i hvert fald være almindelig kotyme.
Avatar billede ejvindh Ekspert
18. august 2004 - 12:12 #7
I øvrigt har jeg heller aldrig hørt om et særligt amerikansk word-format. Og jeg tror heller ikke på at det findes (før andre overbeviser mig om noget andet): Det ville simpelthen være for tåbeligt af Microsoft, hvis de gerne vil have doc til at være en gennemgående standard. Men derfor kan det godt være, at der er nogle indstillinger inde i tekst-filen, der passer bedre til amerikanske printere og lign.
Avatar billede monir Nybegynder
18. august 2004 - 15:58 #8
Jeg har som foreslået lavet det om til pdf før jeg sendte det til trykkeren, og har sørget for at det har holdt sig inden for en almindelig a4 sides størrelse. Jeg har desværre ikke fået materialet endnu, men har kun fået at vide hvordan det ser ud.
Avatar billede ejvindh Ekspert
18. august 2004 - 16:32 #9
Så kan jeg ikke indse, hvordan det skulle kunne have noget med Word at gøre. Og det tyder for mig at se lidt på inkompetence fra trykkerens side...
Avatar billede monir Nybegynder
18. august 2004 - 17:20 #10
Jeg tror desværre at du har ret. Problemet er bare at det går ud over min løn.
Avatar billede Slettet bruger
18. august 2004 - 19:37 #11
Der findes et amerikansk format i Word. Det er så vidt jeg ved Legal hvis du ved en fejl har en sideopsætning hvor der er valgt legal, har du skrevet på 35,56 i højden, hvor A4 kun er 29,7, og det vil jo give det sammenpressede resultat. Tjek lige din sideopsætning. Bredden er der kun ca. 1cm i forskel på, så der vil du ikke bemærke det.
Avatar billede ejvindh Ekspert
19. august 2004 - 09:00 #12
Nåh ja, det er også rigtigt. Men det er nu ikke et Word-problem, men et papir-problem, og derfor vil det også være et problem i pdf-filen. Amerikanerne har 2 standard-papirstørrelser: Legal og Letter, og de minder meget om vores A4, men er ikke helt det samme:

A4: 21 * 29,7
Legal: 21,6 * 35,6
Letter: 21,6 * 27,9

Dit oprindelige spørgsmål gik også på, hvordan det undgåes. Inde i Word ændrer du på sideopsætning-papirstørrelse, således at der kommer til at stå A4. Du vil herefter nok også være nødt til at korrigere på layoutet inden du laver en ny pdf-fil.
Avatar billede monir Nybegynder
23. august 2004 - 09:32 #13
Tak for hjælpen
Avatar billede monir Nybegynder
23. august 2004 - 09:33 #14
Send et svar ejvindh og få dine point
Avatar billede ejvindh Ekspert
23. august 2004 - 09:40 #15
Jeg lader pointene gå videre til hov-sa, der jo faktisk var den, der besvarede spørgsmålet.
Avatar billede Slettet bruger
23. august 2004 - 11:31 #16
Det er bare i orden, behold du bare dine point.
Avatar billede ejvindh Ekspert
23. august 2004 - 12:58 #17
OK, så siger jeg tak til hov-sa. Og tak for point til monir. Jeg håber ikke det gik alt for hårdt ud over din løn...
Avatar billede ejvindh Ekspert
02. september 2004 - 16:38 #18
Hej monir. Du har vist glemt at lukke spørgsmålet
Avatar billede ejvindh Ekspert
11. april 2005 - 14:13 #19
Man lukker ved at markere navnet på den man vil give point nederst til venstre, og så klikke på Accepter.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester