15. juli 2004 - 03:02Der er
8 kommentarer og 1 løsning
2 "Temporary Internet Files"-mapper til samme bruger
2 "Temporary Internet Files"-mapper til samme bruger - Ja, du læste rigtigt! - Hvem kan forklare?
Hovsa - hvad var nu det...: =========================== Som bekendt lagres filer fra de Internet-steder, man har besøgt, i mappen "drevet:\Documents and Settings\bruger\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files", hvor "drevet" typisk er C:-drevet og "bruger" det navn, som brugeren blev oprettet under.
I forbindelse med et eksperiment af, om det ikke ville være rart via en selvkreeret bat-fil at sørge for nulstilling af ovennævnte "Temporary Internet Files"-mappe, stødte jeg på en mærkværdighed.
Der lever i Windows XP for (samme) bruger tilsyneladende TO FORSKELLIGE "Temporary Internet Files"-MAPPER. Som "bevis" over for mig selv har jeg gemt et skærmbillede med begge de to mapper liggende side om side på samme tidspunkt - et stk. af hver mappe afbildet i hver sin Stifinder-session liggende lodret side om side!
Nærmere beskrivelse: ==================== Lad os her beskrivelsesmæssigt kalde de to udgaver af mappen "Temporary Internet Files" for henholdsvis "TIF-A" og "TIF-B".
Når jeg går ind i den indbyggede Dos og taster mig frem til at udføre en dir-kommando af mappen "Temporary Internet Files", får jeg tilsyneladende altid vist den ene udgave. Den udgave kan vi så her beskrivelsesmæssigt benævne "TIF-A".
Går jeg derimod ind via den grafiske visning af skrivebordet, "egenskaber" for browser "Internet EXplorer", fanen "Generelt" -> "Indstillinger" -> "Vis filer", kommer jeg frem til indholdet af "TIF-B". Og foretager jeg nulstilling herinde fra browseren fx via knappen "Slet filer...", effektueres det da også i udgaven "TIF-B".
Når jeg går ind i en Stifinder-session og arbejder mig oven fra drevet og ned i niveauerne kommer jeg typisk (altid?) til "TIF-B".
Hvis jeg søger efter en bestemt fil, hvori "Temporary Internet Files"-mappen niveaumæssigt indgår, underforstår søgeprogrammet (det gængse i Windows indbyggede) tilsyneladende også altid "TIF-B". Selvom der bevisligt befinder sig en fil med et bestemt navn i "TIF-A", kan søgeprogrammet ikke finde den pågældende fil.
De filer, der "indhøstes" ved en Internet Explorer session arkiveres i "TIF-B".
Der er således ingen tvivl om, at "TIF-B" er den "officielle" - forstået på den måde, at det er den, der håndteres af Internet Explorer.
Til gengæld er "TIF-B" også den "unaturlige" - angivet sådan fordi, at medens mappen "TIF-A" virker på samme måde som alle andre mapper (fx åbnes den ikon ved klik på "TIF-A" i venstre Stifinder-rude og de små ekspansion/ikke-ekspansionssymboler +/- virker også), er "TIF-B" en "lukket" affære (ved klik på denne mappe, forbliver ikonet i højre Stifinder-rude "lukket", selvom mappeindholdet vises i højre rude).
Er man i Stifinder nede i "TIF-A" og ved Backspace-tasten hæver sig et niveau op (til "Lokale indstillinger) - og dernæst ved Enter-tasten går et niveau ned igen, kommer man IKKE tilbage i "TIF-A", men derimod i "TIF-B".
Gør man tilsvarende øvelse med "TIF-B", ender man derimod i "TIF-B" igen.
Hvilke tanker kan man da gøre sig? ================================== Det synes som om, at der i den almindelige Windows-virkemåde er indført en lille "sær-virkemåde" for så vidt angår "Temporary Internet Files". En virkemåde, der beskrivelsesmæssigt måske kan angives således: Den "naturlige" mappe (oven for betegnet som "TIF-A") er for mestendels vedkommende "sat ud af kraft". Man kan dog være "heldig" at træffe den i det lidt mere maskinnære dos-miljø som beskrevet - og i mere undtagelsesvise situationer i Stifinder. I den grafiske Windows-del er der ekstra for mappesystemet omkring "Temporary Internet Files" indbygget en "henvisning" således, at man ved at operere med "Temporary Internet Files" i realiteten ledes væk fra den "naturlige" mappe over i en anden mappe beliggende et andet sted, der måske er "indkapslet" i en særlig beskyttet atmosfære af hensyn til de slemme "hakkerdrenges" (og måske "hakkerpigers") idelige hacker-forsøg på at forstyrre god ro og orden i Internet-verdenen. Men det er naturligvis kun en tanke.
HVEM KAN FORKLARE RETTE SAMMENHÆNG PÅ OVENSTÅENDE FÆNOMEN?
Min oplevelse (godt nok på win2000) er at når man bruger stifinderen, får man altid vist Temporary Internet files for den bruger der er logget på, uanset hvilken brugers mappe man kigger i.
Hvorfor det skulle være nødvendigt kan jeg ikke svare på...
Til Rune.rasmussen: Tak for din reaktion d.d. af 13:32. Til din sidste linie: Meningen er, at hvis man er flere brugere om en maskine, skal de hver især have deres egen "Temporary Internet Internet" på samme måde som "Dokumenter", "Foretrukne" op i øvrigt alt andet, der pænt ligger gemt under hver sin bruger. Hej igen
ja, det er jeg klar over. Det bemærkelsesværdige var at hvis man er logget på som BrugerET og i stifinder klikker sig frem til c:\documents and settings\BrugerTO\Lokale Indstillinger\Temporary Internet Files Så vises indholdet af BrugerET's Temporary Internet Files.
Tak til rune.rasmussen og herberthumlebi - også noget med 2 x bogstavrim - rr og hh - herligt i forbindelse ´med 2 x "Temporary Internet Files" for kommentarer.
Nå spøg til side.
Om et øjeblik kommer løsningen på mysteriet - udfundet gennem stædig eksperimenteren.
I herværende beskrivelse er arbejdet ud fra en aktuelt fuldt opdateret Windows XP.
Første gang man logger sig ind i en nyoprettet bruger, etablerer systemet umiddelbart under mappen "Documents and Settings" en "overmappe" for brugeren, navngivet efter brugeren i oprettelsesøjeblikket, samt et antal undermapper beregnet til diverse formål.
Som browserhentningsplads anvendes mapperne "Documents and Settings\bruger\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.IE5", idet det browsernedhentede placeres i nogle yderligere forskelligt navngivne undermapper. Sådanne kunne fx hedde 81GHQLKR ERONWNK9 EX0FK30N og SZ2DWD2X
Det pudsige er nu, at hvis man er logget ind som den bruger, hvis browsernedhentede data, man vil studere i Stifinder, kan man IKKE se mappen Content.IE5 og underliggende. Hvis man vil se disse, må man oprette en ny bruger - og så med Stifinder finde de nævnte mapper for den først nævnte!
Systemet er nemlig sådan indrettet, at anvender man Stifinder over for den aktuelt indloggede bruger, er mappen "Temporary Internet Files" umulig at åbne - men indholdet af det under "Temporary Internet Files" liggende er pænt blevet "udpakket" af de før nævnte under mappe ...\Content.IE5 liggende mapper til een samlet lang række af de nedhentede enheder. I øvrigt en visningsform, der kendes fra browserens visning (Egenskaber for Internet Explorer -> Generelt -> Indstillinger -> Vis filer...).
Man skal naturligvis lige huske, at da filerne typisk er skjulte systemfiler, skal man i "Mappeindstillinger" (faneblad Vis -> Avancerede) have sat systemet til at have gjort sådanne filer synlige. Ligeledes må der ikke i en mappe i stien til den bruger, hvis nedhentede filer, man vil se, være defineret "privat" (Egenskaber for mappen -> faneblad Deling).
Hvad med den "indbyggede Dos" (kommandoprompten)? ================================================= Her er "alt normalt" - dvs. ingen "specialvisning" af det browserhentede - det forbliver i mapperne under ...\Content.IE5-mappen. Men husk også her at gøre alle mapper og filer synbare (parametren "/a") ved dir-kommandoen.
Den mystiske dobbeltvisning af "Temporary Internet Files" ========================================================= Hvordan så med den omtalte denne dobbeltvisning af mappeindholdet af "Temporary Internet Files" som hele øvelsen jo startede med? Den kan fremkomme på følgende måde: Siger vi, det drejer sig om data for "bruger1", starter vi med at lokke ind som "bruger2". Her opretter vi en genvej til mappen "Content.IE5"-mappen hørende til "bruger1", og denne genvej gemmer vi et sted, vi nemt kan finde den igen for begge brugere - fx direkte under C:\ Så logger vi "bruger2" ud og logger "bruger1" ind. Så åbner vi Stinder på normal måde, og her vises som i mappen "Temporary Internet Files" de udpakkede filer etc. i højre rude. Medens vi beholder Stfinder åben i den valgte position, klikker vi nu på den gemte genvej. Den åbner så en anden session af Stifinder med mappen "Content.IE5" i venstre rude - og de underliggende mapper med de browserhentede filer i den højre rude. ALtså får vi på denne måde to FORSKELLIGE Stifinder -visninger af indholdet i den SAMME "Temporary Internet Files"-mappe for bruger1!
Keine Hexerei, nu Behändigkeit!
Are You confused - then try it Yourself.
Hvad fik vi så ud af det? ========================= Vi lærte lidt om, hvorledes Windows kan være - og viden om filer som "Temporary Internet Files"- familien er vist ej heller at kimse af, når vi taler sikkerhed.
Ja, rune, hvis du viste det hele i forvejen, er du selvfølgelig ikke blevet klogere, forstået som "mere vidende". ;-) Men jeg personlig har det i hvert fald bedre, hver gang man får løftet en flig af det meget lukkede Windows-system. :))
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.