RegEdit.exe i Win2000 er blokeret
Det er en nyinstalleret (formateret harddisk) Win2000 på en gammel træt Compaq pc tilhørende en af mine bekendte. Til trods for at Panda Antivirus Titanium med det samme blev installeret (trial version og lige inden den 29. april, hvor denne fil blev opdaget på internettet første gang!) er det alligevel lykkedes at få en fil ind, som hedder lordnt.exe........som indeholder en hukommelsesresistent orm, sådan ca. Worm.SDBot.RE eller W32.SDBot og hvad de forskellige ellers kalder den. Panda Antivirus Titanium opdagede den aldrig !!!Jeg har fulgt opfordringen fra den fine side Spywarefri.dk og fået min bekendte til at købe Norman Antivirus og BitGuard Firewall. Det er nu insatlleret og det var denne kombination, der fandt ormen. Nu har jeg så tilsyneladende fået det fjernet, så virusprogrammet ikke ser mere.
Yderligere, efter idé fra Spywarefri.dk, installerede jeg så det frie SpyBot-program ved Patrick Kolla og kunne ad den vej fjerne nogle af de programmer, Windows starter ved boot.
Men, men, men…. ét problem er stadig vedholdende. RegEdit kan stadig ikke bruges. Der meddeles blot at denne handling er annuleret pga. begrænsniger på computeren.
Det samme sker, når jeg dobbeltklikker RESTORE.REG, som angivet her: http://www.trendmicro.com/vinfo/virusencyclo/default5.asp?VName=WORM_SDBOT.RE
Nogen der har det gyldne ord, der lukker døren op til RegEdit?