HJÆLP. Vil en bilstereo (Head Unit) fra USA virke herhjemme??
Overvejer kraftigt at købe en Sony MEX-5DI fra USA, men spørgsmålet er så om det ville virke herhjemme?? modellerne hedder det samme i både europa og USA, kan det så tænkes at det ville virke??
tænker ikke kun på Sony men generelt HU'er fra USA.
Det kan være at du ikke kan tune helt ud til de samme frekvenser på FM båndet, men dette burde du kunne se i det materiale der er at finde om det på nettet.
Nu tænker jeg kun HU som selve "for forstærkeren". Det er rigtigt at tuneren ikke kan nå de helt lave eller højest liggende kanaler.
Jeg har ikke selv rodet med det i min egen dyt, men flere i min omgangskreds har købt i udlandet. Det eneste problem der er med elektronik fra USA er når det skal have strøm fra stikkontakten eller når der er TV signaler med.
Bemærk at du kan blive bonét kraftigt (ved godt det allerede er skrevet) af told/skat når du laver import fra USA! Det kan meget kraftigt anbefales at sammenligne USA-pris inkl. told/skat med hvad du skal betale i et EU-land hvor der ikke skal betales told/skat i:-) Tro mig når jeg siger at alle pakker fra USA der er forsikret for over 300,- bliver taget ud til kontrol:-( Jeg har selv med 250-300 import-pakker at gøre dagligt.
Ud over det, så er alt bilstereo fødet med 12 volt jævnspænding hvilket er det samme uanset hvor i verden du handler. Så du kan med 100% garanti regne med at bilstereo købt world wide også vil virke i en dansk bil set fra den elektriske side (spænding/strøm).
At der er en lille forskel i radiodelen kan være surt hvis men nu gerne vil modtage en station der ligger i en af ydergrænserne, men det er jo lidt op til en selv om man kan/vil undvære dette *S*
Først tager de prisen på din vare og lægger prisen på forsendelse oven i. Dette beløb lægger de tolden på (14% eller mindre alt efter hvilken type vare der er tale om). Så tager de momsen af hele dette beløb. For til sidst at opkræve et gebyr for at gøre sig den ulejlighed.
Gør dig selv en tjeneste se på priserne i Tyskland (Moms = 16,5%) og England (Moms = 17,5%)
De "rå" regler---> Køber du en vare i et land uden for EU, fx USA, skal du som hovedregel betale told og dansk moms til ToldSkat i forbindelse med indførslen. For visse varer skal du også betale punktafgift. Hovedreglen er, at når en vare er belagt med punktafgift i Danmark, skal du betale punktafgift i forbindelse med indførslen.
Ved indførsel af varer af ringe værdi skal der dog ikke betales told, moms og evt. punktafgift. Der skal således kun betales told, hvis hele forsendelsens værdi overstiger 22 EUR (ca. 165 kr.), men betales moms og punktafgift, hvis forsendelsens værdi overstiger 80 kr. Fritagelsen gælder ikke for spiritus, vin, øl, parfume og toiletvand samt tobaksvarer, dvs. cigaretter, cigarer, cerutter, cigarillos og røgtobak.
Varer, der sælges via internet, annonceres typisk til en pris uden told, moms, punktafgift og evt. fragt. Det betyder med andre ord, at den samlede varepris kan beregnes som den annoncerede pris, tillagt transportomkostninger, told og moms og evt. punktafgift.
Du skal være opmærksom på, at tolden ikke er ens for alle varer - enhver vare har sin egen varekode (toldtarifposition) og dermed ofte en forskellig toldsats.
Varer fra USA kan også være omfattet af særlig tillægstold, som EU har indført fra den 1. marts 2004.
Inden du bestiller varer, bør du derfor kontakte de regionale told- og skattemyndigheder, der vejledende kan orientere om den toldsats, der gælder for den vare, du påtænker at købe.
Eksempelvis udgør tolden for cowboybukser for tiden 12,0 pct. af varens værdi.
Tolden beregnes af varens pris med tillæg af transportomkostninger. Den danske moms er på 25 pct. og beregnes af varens pris, tillagt transportomkostninger, toldbeløbet og evt. punktafgift.
Eksempel på beregning af told og moms A bestiller et par cowboybukser via internettet hos et firma i USA. Bukserne sendes til A og bliver fortoldet i marts måned 2004, hvor omregningskursen (Toldkursen) for dollars (USD) er 581,04.
Pris ifølge faktura 45 USD 261,47 kr. + fragtomkostninger 160,00 kr. = toldværdi: (261,47 kr. + 160,00 kr.) 421,47 kr.
Told: 12,0 pct. af 421,47 kr. 50,58 kr. + moms: 25 pct. af (421,47 kr. + 50,58 kr.) 118,01 kr.
A skal i alt betale told og moms 168,59 kr.
I visse tilfælde må du også regne med omkostninger til speditør e.l. for at få toldbehandlet forsendelsen. Du bør i øvrigt være opmærksom på, at udgiften til fragt for de lidt tungere varer kan være mindst lige så stor som den pris, du skal betale for varen.
Told, moms og evt. punktafgifter skal være betalt, inden du får varen udleveret fra Post Danmark A/S, kurerpostfirma e.l.
Har du modtaget told- eller afgiftspligtige varer, der ved en fejltagelse ikke er blevet registreret hos ToldSkat, skal du rette henvendelse til de regionale told- og skattemyndigheder.
<--------------
Det mest fornuftige er at ringe til TS og høre nøjagtigt hvad man kan blive bonét for.
Det mest ***???? er at få afsender til ikke at medsende fakture, org. indpakning, manualer mm. der indikere at der er tale om et nyt produkt. Samtidig er det vigtigt ikke at forsikre forsendelsen for mere end 0,- (nul kroner ($) = ingen forsikring) da det er det absolut første der springer i øjnene når TS kikker på pakkerne.
Bagdelen ved denne fremgangsmåde er:
1/ Du har ingen 100% sikkerhed for at du får din forsendelse selv om du har betalt. Der er ingen mulighed for at få godtgørrelse hvis uheldet er ude:-(
2/ Du har ikke mulighed for at få manualer mm. med i samme forsendelse (skal sendes 2-3 uger før/efter den "store" pakke.
3/ du kan stadig være uheldig at TS ser pakken og vil undersøge denne for indhold. Hvis de ikke kan finde en værdi af pakken så laver de en skønsmessig vurdering hvilket du så kommer til at betale told/moms/afgift for. Her er det modtagers egen opgave at modbevise pakkens værdi hvis man nægter at betaler x antal kroner!!!
Til ovenstående skal det så også siges, at det er meget få pakker der forsvinder ud i det blå. Har til dato kun haft én der aldrig er dukket op. Dette skal ligges op mod at jeg pt. har haft omkring 50.000 pakker igennem hænderne på ca. 5 måneder.
Jeg må også kraftigt anbefale (Sorry, men det SKAL jeg jo) ikke at snyde den danske stat for told/moms og afgifter. Jeg beskriver kun hvad men kan gøre, ikke hvad man skal gøre!
---------->
BTW så kunne det jo være vi skulle holde os til det som ? handler om. Virker dyret i DK eller ej. Det ville være rart at få lidt feedback fra Simonr
//Beach
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.