Avatar billede retry Nybegynder
02. april 2004 - 13:18 Der er 18 kommentarer og
1 løsning

Forslag til et (langt) bedre karma-system

God karma - dårlig karma: over/under 50%

Alle begynder med neutral karma: 50%

Jeg kan justere min opfattelse af enhver anden brugers karma. Denne indstilling kan bruges til at filtrere og farve hvad JEG ser. Derved får jeg praktisk udbytte af at bedømme andres karma, og jeg motiveres samtidig til at gøre det så sobert som muligt.

En brugers universelle karma er gennemsnittet af alle andre brugeres individuelle bedømmelser af den pågældende brugers karma (inklusive alle 50%'erne fra dem, der ikke har justeret). Den universelle karma kan naturligvis også benyttes af den enekelt til at filtrere og farve hvad han ser.

Dette simple system medfører dog sandsynligvis, at langt de fleste brugere vil få en universel karma ganske tæt på 50%. Det er der i princippet ikke noget galt i, for selv små forskelle vil være udtryk for reelle tendenser i de andres bedømmelse af den enkeltes karma.

Men for at give mere spændvidde i procenterne handler det om at få brugerne til at give bedømmelser oftere og gerne også på et mere detaljeret niveau. Det kunne for eksempel gøres ved at man kunne klikke "godt/dårligt" på det enkelte indlæg i en tråd. Derved ville det heller ikke være nødvendigt at jeg skulle foretage nogen egentlig bedømmelse af andres personlige egenskaber, for min samlede opfattelse af en anden bruger ville blot være gennemsnittet af alle mine godt/dårligt-klik på den pågældende brugers indlæg.

Der vil ikke være noget behov for de nuværende problematiske anonyme bemærkninger til karma-tildeling. Til gengæld kunne det være smart, hvis man kunne hæfte sin helt private gule lap på det enkelte indlæg.

Summa summarum:
De skitserede principper synes jeg er i langt bedre overensstemmelse med det oprindelige karma-begreb.
Den enkeltes brug af faciliteterne vil medføre, at exp.dk får tilført kvalitet til gavn både for den enkelte bruger selv og for alle.
Karma vil blive direkte udtryk for en folks evne til bidrage med gode indlæg, ikke som nu, hvor det meget går på bedømmelse af personlige egenskaber.
Og - interessant nok - gennemsnittet af alle karmaer vil kunne ses som et pålideligt udtryk for EKSPERTENS karma...

Jeg er opmærksom på, at et sådant fuldt udbygget system nemt vil kunne blive en meget stor belastning for databasen. Derfor skal der måske holdes igen på nogle af de helt individuelle faciliteter, som jeg primært har nævnt for at gøre opmærksom på nogle af perspektiverne. Det væsentlige synes jeg, er at det nuværende karma-system bygger på en problmatisk opfattelse af begrebet, og at det derfor ville være meget mere interessant, hvis karma-systemet blev bragt på rette spor, før exp roder sig ud i flere lapperier.
Avatar billede exp Juniormester
02. april 2004 - 13:50 #1
"før exp roder sig ud i flere lapperier."

Hvad har jeg nu lavet? ;-)
Avatar billede lordhead Nybegynder
02. april 2004 - 13:55 #2
exp > ;)
Avatar billede retry Nybegynder
02. april 2004 - 14:35 #3
->exp
"Anmeld grove karma beskeder" er et typisk lapperi. Knappen er tilføjet for at afhjælpe utilsigtede sideeefekter. I et bedre gennemtænkt system ville der slet ikke være behov for en anmeld-knap.

Men bortset fra dét, så synes det nuværende system at savne bred opbakning blandt "førende eksperter". Og det er i sig selv problematisk, at diskussionen om systemet primært et kommet til at handle om dets svagheder og mangler, frem for at der var konsensus om, at det grundlæggende var et godt og letforståeligt koncept, og at implementeringen var god og nyttig for alle. - Og at vi kunne se en masse spændende og gode måder det kunne videreudvikles på.

Alene de anonyme kommentarer er et eklatant stilbrud. Man kan være anonym på exp, men man har dog stadig én brugerprofil, som er samlingspunkt for alle ens udgydelser - men bare ikke for ens karma-beskeder. Resultatet er jo blevet, at listerne med karma-kommentarer hovedsagligt er fyldt med karma-bedømmelser fra folk, som kan ikke vil lægge bruger-ID til deres syn på andre. Hvem er dog kommet på - og er kommet igennem med - at netop dén implementering lige ville være det helt rigtige for brugerne på exp?
Avatar billede exp Juniormester
02. april 2004 - 17:37 #4
Jeg vil skyde på admin...

Admin har udtalt at systemet forbliver anonymt, EOD. Hvordan det udvikler sig fremover må tiden vise, men lige nu er der ingen planer om at det skal ændres.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
02. april 2004 - 19:45 #5
Forslaget ligger på mange områder tæt op ad det jeg kom med tidligere. Det kan kort ridses op med:

- Det skal slet ikke være muligt at lægge kommentar på karma.
- Man skal ikke kunne se de enkelte karmatildelinger. KUN et gennemsnit af samtlige. Herved undgåes sure miner over enkelte dårlige karmatildelinger.
- Karma (altså den ene gennemsnitsværdi) skal kun repræsentere de seneste 25 tildelinger. Herved vil den altid give et rimeligt opdateret indtryk af brugeren.

Dette er med udgangspunkt i Admins definitive (og forkerte) beslutning om at karma SKAL være anonym.

Men som jeg flere gange har ytret, mener jeg at selv HVIS denne løsning blev implementeret - eller for den sags skyld retry's - ville Eksperten være bedre helt foruden et "karmasystem".

Jeg var tilhænger af karmasystemet da ideen i første omgang kom op, og meget positiv da det blev implementeret. Det har blot vist sig, at det rent faktisk ikke tilfører Eksperten nogen form for værdi. Det er udelukkende kilde til ævl og kævl.

Ævl og kævl vil mindskes ved indførelse af retry's eller min løsning. Men det vil ikke forsvinde helt. Den reelle værdi af systsmet vil dog fortsat være lig nul.
Avatar billede sukos Juniormester
02. april 2004 - 20:26 #6
For at gi' karma, skal man være oprettet som bruger. OK

Synes det er fint at man selv skal skrive sit brugernavn! OK

Men vil mene det er rimeligt at jeg som bruger kan se hvad en anden bruger har tildelt mig af karma og kommentar, og at kun kommentaren kan ses offentligt, (og gennemsnits-karma), medmindre brugeren selv har "underskrevet".

Hvordan ellers lære hvordan man formulerer sig forståligt? (uden pis og lort!)


?
Har iøvrigt noget bøvl med at få en mail ved nyt indlæg i et spm. (sidekommentar)
?
Avatar billede retry Nybegynder
02. april 2004 - 20:36 #7
>>nanoq
Jeg kan være enig så langt, at afskaffelse af det nuværende karma-system ville være en forbedring. Når jeg alligevel har foreslået en forbedret implementering, er det fordi jeg tror der ligger nogle spændende muligheder i at tilføre community'et en mekanisme, som på en reel måde aggregerer brugernes positive og negative indtryk, og som der kan bygges videre på til praktisk gavn for alle.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
02. april 2004 - 20:59 #8
retry, det var også mit udgangspunkt. Desværre tror jeg ikke det vil kunne komme til at fungere i et forum som dette. Og hvad skal man i det hele taget bruge informationen om en brugers karma til? - Kan en bruger med dårlig karma ikke give lige så gode svar som brugere med god karma?. Modsat hjælper jeg alle brugere, uanset god eller dårlig karma, hvis der stilles et velformuleret spørgsmål jeg finder interessant.

Jeg kom lige til at skrive en længere smøre i denne sideløbende debat: http://www.eksperten.dk/spm/484533
Avatar billede retry Nybegynder
02. april 2004 - 22:31 #9
>>retry
Nu skal man nok ikke hænge sig i ordet "karma". Jeg foretiller mig blot en mekanisme til at opfange og nyttiggøre strømmen af positive og negative indtryk, som brugerne får ved at interagere og ved at læse de andres indlæg.
Avatar billede retry Nybegynder
02. april 2004 - 22:31 #10
....ikke >>retry, men >>nanoq, selvfølgelig
Avatar billede NanoQ Nybegynder
02. april 2004 - 22:53 #11
Vi er helt enige i fortolkningen. Sådan ser jeg også på det. Min tanke er blot, hvad kan man reelt BRUGE det indtryk til?

I et mindre komplekst forum - som feks. qxl.dk - dannes indtrykket ud fra få konkrete kriterier. Her er der utroligt mange kriterier der spiller ind på de negative og positive indtryk brugere får af hinandens ageren i forummet. Samtidig er det meget individuelt hvilke kriterier den enkelte bruger lægger til grunds for beslutningen om at tilføre en anden negativ eller positiv "karma". Herved vil det samlede resultat blot blive en mudret størrelse uden værdi.
Avatar billede retry Nybegynder
02. april 2004 - 23:49 #12
Jeg ser ikke noget problem i, at folk bruger subjektive kriterier. Specielt ikke, hvis det primært får indvirkning på, hvordan exp så anvender de subjektive bedømmelser til at tilpasse sig til den individuelle bruger.

I øvrigt, jeg synes det skulle handle om at bedømme indlæg, ikke personer. "Karma" bør ikke være noget man tildeler hinanden, men et beregnet udtryk for, hvordan en bruger fungerer i exp-universet.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
02. april 2004 - 23:55 #13
Hvordan skulle E anvende bedømmelserne?. Da bedømmelserne ikke gives ud fra meget specifiserede kriterier, kan der jo ikke drages konklusioner ud fra samme.

Jeg er helt enig i at karma bør være en målestol for brugerens "funktionelle ageren" på Eksperten. Men hvordan vil du tvinge brugere til at bedømme ud fra det kriterie?
Avatar billede NanoQ Nybegynder
02. april 2004 - 23:55 #14
målestol = målestok
Avatar billede retry Nybegynder
03. april 2004 - 00:12 #15
Den enkelte bruger behøver blot klikke på plus eller minus ud for det enkelte indlæg (= spørgsmål eller kommentar eller svar).
Måske længere skala, fx: -- - + ++

Pointen er at man tager stilling til INDLÆGGET, men overlader det til systemet at regne sammen på PERSONEN. De personer, hvis indlæg jeg selv overvejende har givet positive bedømmelser, kan systemet give positiv særbehandling, når jeg er inde på "min" exp.

Personer, hvis indlæg har fået positive bedømmelser fra mange brugere, vil få god universel karma.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
03. april 2004 - 00:16 #16
Det stiller 2 spørgsmål:

- Hvordan vil du få bedømmere til at abstrahere fra deres generelle indtryk af personen, og alene fokusere på det enkelte indlæg?

- Hvad skal kan man reelt BRUGE den "universelle karma til?
Avatar billede retry Nybegynder
03. april 2004 - 00:47 #17
1)
Bedømmerne må gøre fuldstændig som det passer dem. Der vil skulle virkeligt mange bedømmelser med samme tendens til at påvirke den universelle karma for en person, fordi det tavse flertal jo vægtes med som neutrale.

2)
Godt spørgsmål... meeen, jeg vil gerne kunne se en persons universelle karma samtidig med at jeg ser den karma, som er resultatet af kun mine bedømmelser af personens indlæg. En forskel her vil være udtryk for, at jeg ser anderledes på personen end flertallet. CoAdmins og pro-folk kan eventuelt få en særfacilitet at muntre sig med, hvor de kan se det mindre kollektivs karma-syn på andre i forhold til den universelle karma. Det ville kunne give dem interessante fingerpeg om, hvor hvor exp bevæger sig hen i forhold til intentionerne med stedet. Måske man kunne få lov til at lave klaner med den samme facilitet?
Endelig kan man jo sige, at den universelle karma ikke nødvendigvis skal kunne bruges til noget. Den er der bare, ligesom den "rigtige" karma i det virkelige liv(!). Og som nævnt i oplægget kunne det være interessant at se den samlede karma for exp, og specielt hvordan den udvikler sig over tid.
Avatar billede NanoQ Nybegynder
03. april 2004 - 00:57 #18
Min påstand er, at denne uhåndgribelige størrelse af vurderinger på forskellige grundlag aldrig vil kunne bruges til noget som helst. Jo længere man ser frem i tiden, des mere skal der til for at rykke ved den universielle karma. Og dermed vil den få mindre og mindre værdi.

Du kommer dog med en lille detalje i dit 2. punkt, jeg godt kan lide - en detalje jeg ikke selv har tænkt på. Resultatet af EGNE bedømmelser kan have en god værdi. Jeg kunne måske godt se noget ide i at indskrænke systemet til netop dette formål.
Avatar billede retry Nybegynder
03. april 2004 - 12:29 #19
Lukker. Tak for gode kommentarer.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester