Det tager ikke mig mange sekunder at blive køresyg af at kigge på forsiden. Flashsekevensen på forsiden er godt eksempel på at nu skal det være "smart" bare fordi at vi bruger flash, man vil lidt for meget men kan lidt for lidt. En god analogi var dengang animerede gif'r stadig var i deres barndom og alle skulle have en smiley der roterede rundt om sig selv el. lign. (f.eks. det stadig brugte blinkende "NYT!" eller "new" som en hurtig søgning på google vil afsløre:
http://images.google.dk/images?as_q=new+animated&svnum=10&hl=da&ie=UTF-8&oe=UTF-8&btnG=Google-s%C3%B8gning&as_epq=&as_oq=&as_eq=&imgsz=icon&as_filetype=gif&imgc=color&as_sitesearch=) Gyseligt og kvalmende, tag ikke fejl her har vi efterkommeren.
Den venstre halvdel (uden topdelen) af forsiden er EKSTREM urolig med en ujævn texture (baggrunden), mens den højre halvdel er fuldstændig blikstille og statisk og med en helt ensartet baggrund.
Balancen er ikke tilstedeværende, konklusionen er at det passer overhovedet ikke sammen. Flashdelen passer ikke ind i resten af sitets profil og er for stort, forstyrrende og forvirrende.
Flashdelen i sig selv er dog ikke et himmelråbende eksempel på manglende talent, vi er ikke nede i tændstikmænds eksperimenterne, men det er ikke på højde af hvad man kan forvente af så stilrent design som hummel. Et mere konventionelt link ville passe bedre ind.
Topdelen med logoet og menuen er et klassisk design. Logoet er vi her vel ikke for at vurdere, dets placering derimod ligger naturligt i øverste venstre hjørne. Farverne, sort på hvid baggrund er med til at definere sites palette. Ikke et dårligt udgangspunkt hvis man kan finde ud af at variere/udvide det med nogle komplementære farver. Det falder straks i øjenene at den grå farve brugt i menuen skal fungere efter dette velkendte princip. Det er der ikke noget at sige til, lige indtil man ser at der blevet slået hul i den grå farve med den hvide (til menuteksten). Det passer logisk set da det jo også er baggrundsfarven og en vigtig del af paletten. Men det er ikke særlig læsevenligt da der er blevet valgt en så lys grå som er tilfældet, det bliver mere læsevenligt da mouseover effekten slår ind (kombinationen af javascipt og billedmenuer er tiden løbet fra, efter min mening, men lad det ligge) og fontfarven bliver sort.
I det hele taget passer den grå i kombination med det hvide ikke med hinanden, som set i rammen omkring sitet og menuen kontra baggrunden.
Adskillesen af menupunkterne med "|" er lidt for traditionel efter min mening. På samme måde som links'ne på forsiden i nederste højre hjørne er markeret med [] og :: som i "[News] :: 'Dannebrog' i letvægtsudgave", det finder jeg svært at kommentere med andet end plat og fantasiløst (set i relation til hummels rennome).
Alle links'ne i menuen er med STORE bogstaver, på trods af logoet konsekvent er med småt. Budskabet undslipper ihvertfald mig og jeg er rimlig vant til at vurdere og gennemtænke den slags. Fonten brugt til sprogvalget i øverste højre hjørne ser ud til at være strukket i højden og er en smule for stor (efter min smag), men ellers ville den nok for alvor blive svær at læse.
Når man får vovet at klikke sig videre ind på sitet, og det skal de fleste nok for hummel er jo velkendt. Så dukker den horisontale undermenu op. Dog først når man har klikket på linket, her fortrækker jeg hover/css/.js versionen hvor man straks kan se undermenuen og dermed får overblikket hurtigere. Det er lidt ligesom når man er faret vild på cykel kontra at være faret vild på gå-ben. Det er forskellen mellem opgivende frustration og frustration. Her er der slået hul i det sorte med en hvid font, tilnærmelsesvis ulæselig på min skærm.
Navigationen er dyb på grund af det store mængde af forskelligt indhold, men der er stadig unødvendigt mange trin og for mange uigennemskuelige grupper, f.eks. "PRODUCTS" -> "WORLD CUP" -> "Klik her for VM 2002 produkter" -> ":: MATCH" -> ": Denmark Jersey". Umådelig besværligt at finde frem til noget så populært som den danske landsholdstrøje. Ulogisk og inkonsekvent sprogvalg som nævnt i de tidligere kommentarer/svar (hvorfor denne insisteren på at have menuen på et sprog i alle tre sprogversioner af sitet? Så meget ekstra oversættelse kræver det heller ikke. Har svært ved at finde valide årsager til dette noget uheldige valg)
Og sådan kunne jeg i princippet blive ved. Men det burde efterhånden være unødvendigt, konklusionen: Find et velrennomeret webdesignfirma istedet for et reklamebureau og få lavet komplet redesign.