01. januar 2004 - 22:33Der er
12 kommentarer og 1 løsning
\system32\config\system
For et par uger siden begyndte min computer, st "fryse" hele tiden. Der gik ikke lang tid efter at jeg havde startet op inden at den gik kold. Den reagerede hverken på mus eller tastatur. Jeg afviklede så memtest, der viste at min RAM var fejlbehæftet. Fint tænkte jeg. Jeg havde alligevel tænkt på at opgradere til ddr-ram istedet for sd-ram (ecs k7s5a-bundkort). Mens jeg så skulle vente de 2 dage på min nye RAM, fik jeg den geniale ide at reinstallere Windows XP, for at se om det ville hjælpe. Under installationsprocessen, lige efter at den har kopieret installationsfilerne, hvor den skal genstarte 1. gang får jeg så fejlmeddelsen at \system32\config\system filen ikke kan findes eller er beskadiget. Hmm den har jeg set en del gange før, hvor jeg normalt plejer at bruge den system-fil der ligger i \windows\repair\, men den er jo ikke oprettet endnu. Jeg starter så installationen forfra, blot for at ende med samme resultat. 3. gang lykkes det mig at installere, men så snart jeg skulle lave noget i registreringsdatabasen der krævede en genstart(f.eks installering af drivere), var den Sk*de fejlmeddelelse der igen. Nå ok, tænkte jeg, så må jeg undvære min pc et par dage, indtil der kommer noget ram med posten. Nu er Ram'en så ankommet og sat i, men lige lidt har det hjulpet. Har så prøvet at geninstallere igen, men det er det samme bøvl. Skal prøve 3-4 gange før jeg overhovedet får installeret. Og fejlmeddelelsen dukker også stadig op, når jeg skal genstarte. Jeg overvejede så, om det er min harddisk det er galt med, men jeg prøvede at sætte min gamle 4GB i med samme resultat. Jeg prøvede så at sætte et helt 3. ramklods fra min gamle pc i(og kun den og jeg prøvede begge slots). samme resultat. Er ved at være lidt frustreret. Konfiguration: Bundkort: ECS K7S5A CPU: Thunderbird 1200Mhz Harddiske der er forsøgt med: IBM 40GB + Samsung 4GB Grafikkort: Asus Geforce2 pro V7700 RAM-blokke, der er forsøgt med: Apacer 256MB SD-ram(dem memtest vist som fejlbehæftede) + MCT 128MB sd-ram(fra min gamle pc) + Kingston 512MB pc2700(de nye) Styresystemer der er forsøgt med: Windows XP + Windows 2K + Linux Mandrake.
Er det bundkortet, der er røget? Er det cpu'en? Eller hvad? Hjælp mig, please!!
Prøv, mens du installerer, at sætte BIOS til fail-safe. Nogle gange kan det hjælpe. Når installationen er fuldført, sætter man BIOS tilbage til Optimal.
Lidt fusket (ved det godt!), men det _kan_ løse problemet.
Ok. Det vil jeg da prøve. Det bliver desværre først tidligst lørdag. Umiddelbart tror jeg nu ikke at det vil afhjælpe hele problemet. Det er jo ikke kun under installationen jeg har problemer. Men det er da et forsøg værd. Jeg skriver lige når jeg har afprøvet det lørdag/søndag.
det kunne være clockfrekvensen på din ram og fsb der er sat forkert. prøv at sætte den lavere, og se om systemet kører problemfrit. hvis det gør det, er det fordi på en højere clockfrekvens, kan dit bundkord, cpu eller ram ikke følge med og systemet bliver ustabilt.
-> fixxxer Det er et K7S5A-bundkort, han har. På det kan man (med standard-BIOS) ikke overclocke i mindre spring end 33 MHz. Men ja, hvis det står forkert, så sker der sikkert noget :-) Jeg tror det er RAM-timings, der er sat for optimistisk. Der er svjh flere muligheder (safe, fast, turbo, ultra). KAN også være en bundkortfejl, men jeg synes de er sjældne på K7S5A.
Øhh det var meningen at jeg skulle kigge på problemet idag. Men nu er der opstået et nyt problem. Skærmen vil ikke starte op når jeg tænder pc'en. Hvilket selvfølgelig lige gør det lidt svært at afprøve jeres foreslag. Så det skal jeg lige have klaret først. Har dog prøvet at tjekke kabler og kort og resettet cmos'en. Jeg vender tilbage i løbet af søndag eller mandag, når jeg har fået fikset skærmproblemet. Er ved at være rimelig træt af denne gamle P2 266. :-) Foreløbig tak.
Ok. Nu har jeg fået min computer op at køre igen. Problemet blev løst ved at sætte cpu'en til kun at køre 900Mhz. Tror det var det Fixxxer foreslog. Jeg prøvede osse at rode med ram-timings som cykellapper foreslog, men det hjalp desværre ikke. Det er selvfølgelig ikke en langsigtet løsning at jeg nu kun kan køre med 900Mhz istedet for de 1200. Men hvad er det et sympton på? Umiddelbart vil jeg giver Fixxxer pointene men så skal du lige smide et svar.
Så vil jeg lade dette blive mit svar. Hvis du sætter din fsb højere end dit motherboard kan håndtere, gør det systemet ustabilt. samtidigt hvis cpu ikke er beregnet til at køre 1200 Mhz så er det igen en selvfølge at systemet kan blive ustabilt. nu erinder jeg ikke en Thunderbird på 1200 Mhz men 1300 Mhz, sikker på at det er dens faktiske hastighed?
>> fixxxer << Jeg er 100 på at det er en 1200. Kender flere der har en 1200. Og systemet skulle gerne kunne håndtere det. Har kørt med den 1200 i samme bundkort i 2 år uden problemer.
Igår begyndte lysdioden til strøm at blinke. hmmm. Måske er det strømforsyningen der er kaput. Det må jeg lige kigge på. Har en xtra til at ligge. Jeg fik ihvertfald min pc op at køre igen, hvilket var foremålet med mit spørgsmål. Regner med at investere i en ny om et par måneder anyway. Jeg kan se at jeg er kommet til at acceptere cykellappers svar. ups. Må man gerne oprette et tomt spørgsmål? Så kan du få dine point der fixxxer.
Tak for hjælpen til jer begge
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.