mvh> Jeg har lige lavet stregkode projekt i vores virksomhed. Jeg brugte en del tid på, at undersøge markedet, og fandt ikke noget freeware font+tool, der kunne bruges.
Vi ente med at købe et developer kit (så må fonten også distribureres til 10.000 maskiner) til ca. $1500.
Du kan godt få blot en enkelt symbol font (ex. Code128) + nogle VB makroer til $100-$300.
Vi købte vores hos ID automation
www.idautomation.com.Tidligere har jeg brugt fra
www.elfring.com, men her er licensreglerne ikke så flexible.
Husk at de fleste stregkoder har et kontrolciffer. Det letteste er, at bruge en VBA makro til at generere stregkoden. Alternativt kan du bruge færdige GUI tools, og blot kopiere et billede ind i Word - det kan gøres online flere steder, ex. her:
http://www.barcodesinc.com/generator/index.php (dog ikke EAN13).
Normalt vil man i europa anvende to typer stregkoder symboler: EAN13 eller UCC/EAN-128.
EAN13 kan du betragte som et symbol der kun indeholder et unikt varenummer (jf. erikjuul's beskrivelse). Du skal i øvrigt have tildelt dit virksomhedsmarkedsføringsnummer af EAN Danmark. Det koster 3.500,- ex. moms. Herefter kr. 1.300/år ex. moms. Se mere her:
http://www.ean.dk/home.htm - øverste link på siden er ansøgningsskema.
UCC/EAN-128 symbolet er et meget flexibelt symbol, idet man selv kan styre indholdet i stregkoden vha. såkaldte Application Identifiers (AI). Stregkoden er opbygget af en eller flere AI'er efterfulgt af data, ex.
AI 01 er et 14 cifret GTIN (Global Trade Identification Number). Dette kan være EAN14, 0+EAN13, eller andre (det skal blot foranstilles med 0'er, så det bliver 14 cifre).
I vores virksomhed (medico) bruger vi således informationerne: 0+EAN13, LOT, EXPIRE og Quantity - alt i en og samme stregkode.
På vores "simple" produkter (ex. præsentations CD) har vi blot EAN13 stregkode, da der ikke er nogle "variable" data (ex. udløbsdato).
EAN13 stregkode symbolet er i øvrigt det eneste, der kan anvendes ved udganskasser (POS systemer), ex. i butikker/supermarkeder. Det er det symbol, du typisk ser på konsumprodukterne.
Du kan i øvrigt købe "Stregkode mappen" fra EAN danmark. Den er meget anvendelig. EAN Danmark er i øvrigt meget hjælpsomme hvis du har spm. til stregkode mærkning.