WIndows adressebog
Jeg er fornylig skiftet fra Win98 til WinXP, og har fået et problem med min adressebog.Af forskellige årsager har jeg såvel tidligere som nu behov for at flytte placeringen af adressebogen til et andet drev end standard placeringen. Det har jeg hidtil gjort via regedit.exe 'HKEY_CURRENT_USER' 'Software' 'Microsoft' 'Wab' 'WAB4' 'Wab File Name' og det har altid virket.
Da jeg installerede XP gjorde jeg derfor det samme og kopierede herefter min gamle WAB fil ind i det pågældende bibliotek, og regnede med at alt var i skønneste orden.
Det er det bare ikke. Hvis jeg åbner adressebogen kan jeg ikke se nogen kontaktpersoner overhovedet. Jeg kan så evt. importere mine gamle kontakter, men mister derved mappeopdelingen, hvilket jeg dog godt kan leve med at skulle genskabe. Men hvis jeg forsøger at lave en mappe med samme navn som en af de tidligere, så får jeg at vide at den allerede eksisterer, men den er ikke til at finde nogen steder.
Jeg har derfor brug for (og giver point for):
- Forklaring på hvordan jeg kan ændre standardplaceringen i XP.
- Hvorfor jeg ikke kan lave en mappe med samme navn som tidligere.
Jeg giver 15 point til hvert spørgsmål.