Her er en installationsvejledning til RH6.0 som er hentet fra følgende link :
http://www.sslug.dk/linuxbog/bog/installredhat.htmlDen beskriver trin for trin, hvad du skal gøre.
Held og lykke
Henlig hilsen
Jack
2.2.2. Hardwarekrav
Red Hat Linux 6.0 til PC stiller følgende hardwarekrav:
en Intel 32-bit CPU (80386 eller senere). Intel-kompatible typer af andet fabrikat, f.eks. AMD K6 kan også sagtens bruges.
mindst 8 MB RAM, meget gerne 16 MB eller mere. For GNOME og KDE kan anbefales 32 MB RAM eller mere.
systembus af typen PCI, ISA, EISA eller VLB.
minimum 100 MB ledig plads på harddisken. En typisk installation bruger omkring 350 MB, men du kan sagtens bruge mere plads. På den maskine vi arbejder ved lige nu, bruges der knap 600 MB på
selve systemet, dokumentation og programmer. Ud over plads til selve systemet skal der naturligvis også være plads til rådighed for brugerne til deres private filer af forskellig slags.
2.2.3. Installation fra CDROM
I denne gennemgang af installationen vil vi gå ud fra, at der installeres fra et lokalt CDROM-drev. Der er som nævnt nedenfor andre måder at gøre det på, men denne metode er både simpel og tilgængelig på
langt de fleste moderne PC'ere.
Har du brug for at opgradere fra Red Hat 5.1 til 5.2 eller 6.0, kan du på
http://www.sslug.dk under december 1998 finde en opskrift på, hvordan dette kan gøres elegant.
Hvis din maskine er af ny dato, kan den boote direkte fra CDROM'en, du skal så ind og vælge CDROM-drevet som første boot-drev i BIOS- opsætningen. Ved samme lejlighed kan du så i øvrigt slå en
eventuel virus-beskyttelse fra. Den forhindrer skrivning i boot-sektoren og er en udmærket sikkerhedsforanstaltning i det daglige, men hvis vi skal installere LILO (se nedenfor), er vi faktisk nødt til at have lov
til dette.
Hvis du ikke kan boote fra CDROM-drevet, må du i stedet bruge en bootdiskette. Den kan laves i DOS udfra programmet RAWRITE.EXE (der sikkert ligger under /DOSUTILS på din CDROM) og filen
boot.img (der ligger under /images).
Da vi her installerer fra et lokalt CDROM-drev, skal der kun bruges en enkelt diskette; i andre tilfælde har du også brug for en såkaldt "supplementary disk" (supp.img).
Image-filen overføres til disketten ved hjælp af DOS-programmet RAWRITE.EXE, der også ligger på CDROM'en i /dosutils. Læs RAWRITE3.DOC for nærmere detaljer.
Som eksempel på fremstilling af en bootdiskette fra en DOS-prompt med CDROM-drevet E:. Diskettedrevbogstavet er A:. Disketten formatteres, så alle data på den er slettet
C:\WINDOWS\> format A: /u
Dernæst fremstilles bootdisketten til Linux med kommandoen
C:\WINDOWS\> E:\DOSUTILS\RAWRITE -f E:\images\BOOT.IMG -d a
2.2.3.1. Installation
Når systemet er startet op, og Linux er indlæst vises en velkomstmeddelelse og en boot: prompt nederst i skærmbilledet. De allerfleste kan her nøjes med at trykke Enter for at fortsætte installationen. Efter
at Linux er indlæst i hukommelsen, og der er sagt pænt velkommen vises en dialogboks, der giver mulighed for at vælge hvilket sprog installationsprogrammet skal bruge. Dansk var tidligere med (i Red Hat
5.2), nu kan du f.eks. vælge "english".
Så skal der vælges en tastaturtype. Et almindeligt dansk PC-tastatur hedder i denne sammenhæng "dk-latin1".
Nu spørges der, om du ønsker at installere forfra eller opgradere en tidligere version af Red Hat Linux. Vi vælger "Install".
Dernæst skal der vælges installationsklasse. Du kan nu vælge mellem "Workstation", "Server" eller "Custom". Vælges "Workstation", som kræver 420 MB fri, vil ALLE EKSISTERENDE LINUX
PARTITIONER OVERSKRIVES, men det er meget nemt at installere. Vælges "Server", som kræver 1.6 GB, vil ALLE HARDDISKE OVERSKRIVES, og denne mulighed er hovedsagelig til rene Linux
servere. Vi vælger "Custom", da du ved at hjælpe installationsproceduren lidt mere kan bibeholde andre installerede styresystemer med mere.
Dernæst vælges, om der er SCSI harddisk-controllere i din maskine. SCSI er en hurtig standard for diske og andet eksternt udstyr - er du i tvivl, så sig nej - de fleste maskiner i dag har IDE diske.
Hvis installationsprogrammet finder PCMCIA-hardware (laptop indstikskort), vil den nu spørge, om der skal bruges PCMCIA-enheder i forbindelse med installationen. Vær opmærksom på at dette
udelukkende handler om enheder, der skal bruges under installationen, f.eks. et ethernet-kort, der skal bruges til at få forbindelse til en ftp-server. Hvis der skal installeres fra et lokalt CDROM-drev, kan du
med sindsro svare nej til PCMCIA- understøttelse under installationen.
Nu skal der vælges et installationsmedium. Red Hat 6.0 giver mulighed for at vælge mellem at læse fra et lokalt CDROM-drev, en NFS-server, en lokal harddisk, en FTP-server eller et SMB-drev. Som sagt
går vi her ud fra, at der installeres fra et CDROM-drev, men de andre installationsmetoder er bestemt ikke svære at få til at virke.
Vælg "Local CDROM" på listen og derefter "OK". Installationsprogrammet søger nu efter et IDE (ATAPI) CDROM-drev i din maskine. Hvis den ikke finder et, vil den spørge, om det er et SCSI-drev eller
en helt tredje type, f.eks. et Sound Blaster drev, der kobles på et lydkort.
Når installationsprogrammet har fundet dit CDROM-drev, vil det bede dig, om at lægge Red Hat CDROM'en i drevet (hvor den sikkert allerede ligger) og vælge "OK". Når den har læst lidt fra drevet, starter
selve installationen.
2.2.3.2. Partitioner og filtræet
I Linux arbejder du ud fra et filtræ, som det kendes fra Windows og DOS. Filtræet kan deles ud over flere partitioner på harddisken eller blot ligge på en enkelt harddisk-partition.
Tabel 2-1. Oversigt over filtræet.
Filtræ
Forklaring
/
Toppen af katalogstrukturen (My Computer i Windows).
/bin
Her er de mest nødvendige system kommandoer gemt.
/boot
Dette katalog er reserveret til system kernen. Men nogle Linux distibutioner vælger at placere kernen i / i stedet for.
/dev
Indeholder alle device filer, dvs adgang til alle enheder går igennem dette.
/etc
Dette katalog indeholder system opsætningsfilerne, såvel som filerne, der er ansvarlige for systemets opstart, og grafik systemets opsætning (noget lignende filerne CONFIG.SYS og
AUTOEXEC.BAT).
/home
Dette er kataloget for alle brugerkonti. Ja, Linux giver giver mulighed for at mange personer kan arbejde samme tid på den samme computer - uden at blande dem sammen. Linux er et ægte
multibruger styresystem. Vi kan anbefale, at man opretter en bruger, til de mest normale jobs, og kun bruger root til administration, da du som root ved en fejl kan komme til at slette vigtige
filer, hvilket ville være umuligt som almindelig bruger.
/lib
Indeholder systemets delte filer. Linux sparer hukommelse ved at lægge kode, som bruges af mange programmer ind i en fil, kaldet "shared library" - svarende til DLL'er i Windows. På en
måde vil der kun eksistere en kopi af filen i hukommelsen, når den bliver brugt.
/opt
SuSE anvender dette katalog til at installere store programpakker, såsom KDE og StarOffice. Hvis du installerer SuSE skal du derfor sørge for at dette katalog har en del plads.
/lost+found
Du har måske prøvet at bruge Norton Utilities til at genskabe en fil, som er tabt i en defekt del af harddisken. Vær mere rolig under Linux. Hvis harddisken laver fejl, vil systemet selv forsøge
at genskabe filerne, og hvis det ikke kan finde ud af hvor i filtræet, filen var placeret, vil den blive placeret i /lost+found.
/mnt
Hvis du vil have adgang til en CDROM, ZIP drev eller floppy, er det som regel denne del af systemet, som vil blive brugt, af en proces kaldet "mounting".
/proc
Dette katalog holder en hel del information om de kørende programmer og Linux-kernens status.
/root
Superbrugerens hjemmekatalog
/sbin
Her ligger de advancerede system adminstrations kommandoer, og af sikkerhedsgrunde skulle det kun være muligt være muligt for system adminstratoren (root) at få adgang til dette katalog.
/tmp
Programmerne bruger dette katalog, som den normale placering for midlertidige filer og affald. Som regel sletter systemet dem når det starter op.
/usr
Her ligger de fleste programmer - såvel som dokumentation og biblioteker.
/usr/local
Alt andet specifikt for den enkelt maskine, f.eks. bør du lægge dine egne tilføjede programmer her under.
/var
Indeholder en mængde midlertidige filer, som gemmer systembeskeder, brugernes post, printerjobs osv.
Der kan være yderligere dele af filtræet, som f.eks. hvis du har en DOS/Windows disk, hvilket man ofte giver tilgang til via /dos eller /dosc.
Nu er vi nået så langt, at vi skal til at beslutte os for hvilke partitioner, der skal oprettes så Red Hat Linux har et sted at blive installeret. Har du kørt fips.exe tidligere og har to DOS partitioner, så skal du
slette den nye DOS partition, som er tom.
Du er temmelig frit stillet med hensyn til antallet og størrelsen af partitionerne. Hvis du kører uden swap-partition kan du simpelt hen installere alt på en enkelt partition. Mange bruger fire partitioner. Denne
fordeling er ret udbredt og efter vor mening også både fornuftig og fleksibel:
en swap-partition. Størrelsen kan diskuteres i det uendelige og afhænger meget af, hvad du har tænkt dig at bruge systemet til. Et eller andet sted mellem 16 MB og 127 MB. En tommelfingerregel siger,
at swap-partitionens størrelse skal være det dobbelte af den fysiske hukommelse. Har du 32 MB RAM og derover, kan du måske nøjes med en swap-størrelse, som svarer til RAM størrelsen. Et råd
til dig er at normal anvendelse af Linux kræver ikke over 64 MB, dvs. summen af fysisk hukommelse plus swap. Du kan dog lave mange swappartitioner, hvis du vil og de kan laves på et senere
tidspunkt evt. bundet en en stor swapfil som det kendes fra Windows. Du skal bemærke, at swap-partitioner ikke placeres i filtræet. Man kan således ikke gå et bestemt sted hen og se swap indholdet,
men det er blot mere hukommelse for systemet (du kan med kommandoen free senere se hvordan hukommelsen anvendes).
en partition på 20 MB til /boot som lægges før cylinder 1024 på disken. Ældre BIOS-typer har en fejl, som gør dette nødvendigt. Denne partition bør du kun lave, hvis du vil køre LILO - læs mere i
afsnit 5.12.1
en partition på 200-300 MB til rodkataloget, dvs. /, men installerer du SuSE så skal du dertil lægge plads til /opt, som kan indeholde yderligere 200MB, hvis du installerer KDE og StarOffice. Med
Red Hat installeres disse programmer under /usr.
en partition på 300 til 900 MB til /usr
en partition til /home, størrelse afhængig af antal brugere og deres behov.
Installerer du alle pakker som custom, skal du regne med at bruge mindst 900 MB.
Til at oprette partitionerne bruges nu enten fdisk, det traditionelle program til dette brug eller Disk Druid, der er et nyere og lidt venligere program og specielt for Red Hat Linux.
Vælg den disk, som Linux skal installeres på og vælg Edit.
Harddisk-nummerering i Windows og Linux er forskellige. I Linux kaldes alle systemenheder - som f.eks. harddiske - for devices og har fortløbende bogstavnavne. De ligger alle i kataloget /dev
Første IDE disk = /dev/hda
Anden IDE disk = /dev/hdb
Tredje IDE disk = /dev/hdc
Fjerde IDE disk = /dev/hdd
Først SCSI disk = /dev/sda osv.
Partitioner på en disk har numre svarende til disken, f.eks. er /dev/hda2 den anden partition på den første IDE disk.
2.2.3.3. Partitioner og fdisk
Hvis du vælger fdisk, kan du få hjælp ved at trykke m.
Advarsel: Hvis du ikke har forstået hvordan diskpartitioner fungerer, skal du passe meget på. Kommer du til at lave ulykker med fdisk, kan du komme til at miste kontakten med andre partitioner på din
harddisk. Er du i tvivl, er det meget klogt, at du starter med at p og skriver ned (ja på papir, som i gamle dage), hvad du får vist på skærmen.
I fdisk - tryk p for at se, hvordan din partitionstabel ser ud. Hvis du har været igennem fips, så har du en ny partition /dev/hda2, som er af typen "DOS 16-bit >=32M". Du skal tilsvarende have en en
partition /dev/hda1, som er af typen "DOS 16-bit >=32M", som indeholder din gamle Windows partition - check om størrelsen stemmer! Du skal starte med at slette den ekstra partition - sikkert
/dev/hda2 - tryk d og 2, hvis du er sikker på, hvad du laver. Ellers spørg i din nærmeste Linux brugergruppe.
Skab mindst to nye Linux-partitioner ved at trykke n og partitionsnummer. Dette skal du gøre to gange med partion 2 hhv. 3 (hvis du kun har en Windows partition i forvejen). Lav partition 2 stor og partition
3 på måske 40 MB til Swap. Default type er "Linux native". En af partitionerne (nummer 3) skal have ændret type til Linux swap, hvilket gøres ved at trykke t og vælge type 82 (Linux swap). Tryk p for at
verificere, at disken har den ønskede opbygning. Den simpleste partitions opbygninger er som følger (ikke alle dele af harddisken er udnyttet i eksemplet).
Command (m for help): p
Disk /dev/hda: 16 heads, 63 sectors, 4092 cylinders
Units = cylinders of 1008 * 512 bytes
Device Boot Begin Start End Blocks Id System
/dev/hda1 * 1 1 1016 512032+ 6 DOS 16-bit >=32M
/dev/hda2 1017 1017 1626 307440 83 Linux native
/dev/hda3 3072 3960 4092 67000+ 82 Linux swap
Et eksempel på en mere avanceret partitionstabel kan være det følgende. Det skal bemærkes, at den fortløbende nummerering af partitionerne ikke er nødvendig. Desuden kan det bemærkes, at hda1 til hda4
er numrene for primære eller udvidede partitioner og at partitioner i den udvidede partition får numrene 5 og opefter. Der kan maksimalt være 4 partitioner, hvoraf en kan være udvidet. Linux kan i princippet
placeres på en vilkårlig partition. Bemærk at enkelte laptops bryder med dette.
Command (m for help): p
Disk /dev/hda: 16 heads, 63 sectors, 4092 cylinders
Units = cylinders of 1008 * 512 bytes
Device Boot Begin Start End Blocks Id System
/dev/hda1 * 1 1 1016 512032+ 6 DOS 16-bit >=32M
/dev/hda2 1017 1017 1626 307440 6 DOS 16-bit >=32M
/dev/hda3 1024 1627 2439 409752 83 Linux native
/dev/hda4 2048 2440 4092 833112 5 Extended
/dev/hda5 2048 2440 3700 635512+ 83 Linux native
/dev/hda6 3072 3701 3959 130504+ 83 Linux native
/dev/hda7 3072 3960 4092 67000+ 82 Linux swap
Her er to DOS-partitioner (/dev/hda1,2) og tre Linux-partitioner (/dev/hda3,5,6) og en Linux swap partition (/dev/hda7), og extended partitionstabel er anvendt (/dev/hda4). Du kan nøjes med at
have et antal DOS (vfat) partitioner og så en Linux partition, samt en Linux swap partition.
Afslut fdisk med at trykke w for "write to disk". (Du kan i øvrige altid afslutte uden at gemme i fdisk ved at trykke q). Derefter vælges Done.
Nu skal der vælges, hvor de forskellige partitioner skal bruges i Linux filtræet. Linux native partitionen vælges til root-niveau. Skriv / ud for for denne. Det kan nævnes, at du også kan køre med flere partitioner
og så have separate /usr og /home. Vi vælger dog kun her den simple udgave med en Linux partition. DOS partitioner kan f.eks. lægges ind som /dosc og /dosd osv. Swap partitionen skal ikke lægges ind
i fil-træet.
I næste menu findes swap partitionen, og den skal nu formatteres.
2.2.3.4. Hvad skal installeres?
Næste trin er, at maskinen finder listen over, hvad der kan installeres. Installerer du IKKE via egen ATAPI cdrom, skal du skrive IP adresse, nameserver osv. Informationer som vedrører dit netkort, og som
din system-administrator skal kunne give dig.
Du bliver nu spurgt, om du vil formattere din(e) Linux partition(er). Gør dette, og gerne med "check for bad blocks". Selve formatteringen sker dog ikke, før du har valgt, hvad der skal installeres. Her er det
faktisk bedre at vælge at installere, det der foreslås, og tilføje fremfor at vælge alt. At vælge "everything", svarer til at installere styresystem, en stribe compilere, editorer, databaser, udviklingsværktøjer og
meget meget mere. Hvad du ikke installerer nu, kan du altid installere senere - det er ikke så svært.
Printer Support: Programmer til at skrive ud på egen printer eller netværksprinter
X Window System: Vinduesystemet til Linux (og andre systemer). Vælges dette ikke, er der ikke ret meget grafik.
GNOME: Lækker grafisk brugergrænseflade, som også er krævende for dit system.
KDE: Som GNOME, og KDE er lidt længere end GNOME og stiller lidt mindre krav til dit system.
Mail/WWW/News Tools: Mail/News og web browser programmer.
DOS/Windows Connectivity: DOS emulator
File Managers: Filhåndteringsprogrammer, Norton Commander klonen mc er her.
Graphics Manipulation: Grafikkonvertering og tegneprogrammer.
X Games: Grafiske spil - ikke så spændende.
Console Games: Tekstspil - slet ikke spændende.
X multimedia support: Lyd styringsværktøjer og andet sjov.
Console Multimedia: Samme, men kun til tekst konsoller.
Networked Workstation: Skal din maskine ind i et lokalnetværk, vælg dette.
Dialup Workstation: Modemopkoblingsprogrammel.
News Server: Hvis maskinen skal være server for nyhedsgrupper.
NFS Server: Hvis maskinen skal kunne være filserver for andre UNIX maskiner.
SMB (Samba) Connectivity: Vælges hvis maskinen skal kunne være filserver for Microsoft Windows maskiner.
IPX/Netware(tm) Connectivity: Opkobling mod Netware maskiner.
Anonymous FTP/Gopher Server: Vælges hvis maskinen skal være FTP server.
Web Server: Installerer verdens mest udbredte webserver, Apache.
DNS Name Server: Hvis maskinen skal være navneserver.
Postgres (SQL) Server: Her kan du få en SQL Database server.
Networked Management Workstation:
TeX Document Formatting: Tekstformatteringssystem, som er perfekt til tekniske dokumenter.
Emacs: Teksteditoren over dem alle.
Emacs with X windows: Samme, men med grafisk interface.
C Development: GNU C compileren.
Developer Libraries: Flere headerfiler og biblioteker til C udvikling.
C++ Development: Samme til C++ udvikling.
X Development: Grafiske udviklingsbiblioteker.
GNOME development. Alle biblioteker for at du selv kan oversætte nye GNOME programmer.
Extra Documentation: Mere dokumentation.
Everything: Ok - jeg tager det hele!
Så bør installationen køre løs. En masse RPM-pakker installeres nu! Alt efter maskintype tager det mellem tre minutter og en time.
2.2.3.5. Opsætning af resterende hardware
Nu skal maskinen til at sættes op. Har du en maskine med PCI-bus, vil de fleste hardwarekomponenter automatisk blive fundet. For 486 (og 386) maskiner skal der hjælp til.
Mus skal først vælges. En treknaps mus er her at foretrække. Vælg dernæst hvilken port, der skal anvendes. Serielle porte hedder /dev/ttyS plus et tal startende fra nul. COM1 i DOS svarer til
/dev/ttyS0. Læs evt. videre i Appendiks A. Tilsvarende sidder mus med PS/2 stik (lille rundt stik) i /dev/psaux
Alt efter dit valg af pakker, skal du nu sætte dit netkort op til lokalnet, hvis du har dette. Du kan springe dette over, hvis du ikke har netkort. Skal du installere netkort, så spørg din systemadministrator, hvilket
IP-nummer, netmaske, maskinnavn, og hvilken gateway og DNS-opsætning du skal bruge. Der er understøttelse af et hav af netkort, og hvis dit net bruger DHCP (dynamisk IP-nummer allokering), kan du
også bruge dette.
Alt efter dit valg af pakker, skal du nu konfigurere dit netkort. Spørg din systemansvarlige om råd med hensyn til valg af maskinnavn og netværksadresse. Er du ved at sætte dit eget lukkede netværk op, er det
måske godt at få læst afsnit 7.2.1. Er du i tvivl, kan du sætte dette op senere.
Derefter skal der vælges tidszone. Find "Europe/Copenhagen". Hvis hardwareuret i din maskiner (se i din BIOS) kører GMT, så vælger du her GMT. Det er normalt ikke tilfældet.
Nu skal du vælge hvilke serverprogrammer, der automatisk skal startes op. Er du i tvivl, tryk retur. Du kan trykke F1 på hver af de ting, som spørges om - f.eks. så skal du ikke på en stationær køre "apmd"
eller "pcmcia", idet at det er batteri monitorering hhv. PCMCIA understøttelse.
Nu kan du sætte en printer op - enten lokal eller netværksprinter. Du kan emulere Postscript, hvis du ikke har en Postscript printer. Postscript er meget anvendt i UNIX og dermed Linux verdenen. De fleste
printere kan du bruge, men måske skal der eksperimenteres lidt med dette efter selve installationen. Du skal for nogle printere vælge papirtyper og opløsning - det er nok nemt, men du bliver også spurgt, om
du vil rette trappe-syndrom på tekst (stair-case effect). Det bør du gøre, da dine tekst-udskrifter ellers går galt. Er du i tvivl, vent med at sætte printer på, idet det kan gøres efterfølgende.
Du skal nu vælge et godt password for systemadministrator-kontoen (root). Det må ikke være et navn, der kan findes i en ordbog, heller ikke simple ting, som andre kan vide om dig. Brug hellere mere
indviklede ting som forbogstaver fra en remse, f.eks. kan "Ole sad på en knold og sang" blive til kodeordet "Osp1kos". Brug store OG små bogstaver samt tal. Brug mindst 7 tegn og meget gerne 8 tegn. Et
password på 3 tegn kan knækkes på under et sekund på en PC, og fire tegn på langt under et minut. For 8 tegn tager det lang tid!
Nu spørges du sikkert, om du vil køre NIS, bruge shadow passwords og MD5 passwords. Er du usikker, så accepter, hvad der er valgt (der er noget med netværks check af din identitet hhv. sikkerhed af
passwords på systemet).
Dernæst kan du lave en bootdisk på en tom diskette. Gør dette og gem den et sikkert sted.
2.2.3.6. LILO bootmanager
Du kan nu installere LILO, som er et program, som kan boote DOS/Windows såvel som Linux. Vil du ikke ændre på din nuværende boot-metode, lad være. DOS programmet loadlin kan senere installeres
til at lave en bootmenu i starten af Windows boot sekvensen. Du kan indtil da boote på den bootdisk, du har lavet.
Modsat er LILO et godt og lille program med mange konfigurationsmuligheder. Vælg at installere i Master Boot Record, hvis LILO skal styre alt boot fra nu af. Du kan sluttelig tilføje parametre til boot, så
Linux nemmere kan finde hardware. Normalt er dette ikke nødvendigt.
Tip: Fortryder du senere dette, så brug i DOS fdisk /mbr for at slette LILO.
Du bør måske læse den mini HOWTO om LILO, som kan findes under Linux Documentation Project på
http://sunsite.auc.dk/ldpHar du brug for at slette eller ændre din LILO opsætning, kan du læse mere i afsnit 5.12. Hvis du skal køre Linux og NT på samme maskine, bør du læse afsnit 5.12.3.
2.2.3.7. Grafikkortet og kernen sættes op
Du spørges endeligt, om kernen skal have overført specielle parametre ved opstart. Normalt er dette ikke nødvendigt.
Nu er vi ved at være igennem. Vælg så grafikkortet. Er du i tvivl, kan du altid vælge standard VGA og senere få sat det bedre op. Linux har support for rigtig mange grafikkort (men for de allernyeste kort skal
du nok ud på Internettet
http://www.xfree86.org eller
http://www.xig.com for at finde drivere, da de måske ikke er med på CDROM'en).
Vælg derefter skærmtype. Har du ikke en kendt skærm, skal du finde din skærmmanual, så du kan se hvor meget, den kan klare. Du skal vælge hvilken grafikdybde, der skal vises. 8 bit er måske
tilstrækkeligt, men 16 er godt (men langsommere). Dybden fortæller, hvor mange farver, der kan vises samtidig (8 bit svarer til 256 farver, 16 bit til 65536). Læs evt. videre i Appendiks A. Skærm og
grafikkort testes nu, og du vil forhåbentlig se en grafisk skærm. Du kan vælge, om du vil køre med grafisk login (X-systemet) eller ej - dette er op til dig.
Der kommer også spørgsmål om GNOMEs XDM - kaldet GDM skal anvendes ved login. GDM virker kun for lokalmaskinen og ikke for andre maskiner i netværket. Hvis du ikke forstod dette, så gør det
ikke noget at du accepterer GDM.
Nu er du færdig - maskinen kan (forhåbentlig) bootes i Linux!
2.2.3.8. Nu skal vi køre Linux
Tryk return, og maskinen booter - enten via LILO eller din bootdisk. En lang tur, men nu kan der køres Linux.
Hvis du valgte grafisk login, skal du skrive lige Ctrl-Alt-F1, og du kan logge ind i tekst-mode. Log ind som brugeren root og skriv det password, som du valgte tidligere.
2.2.3.9. Brug IKKE kontoen unødigt
Du kan alt som root - også slette alt. Du bør derfor kun bruge din root konto til systemarbejde. Start med (som root) at lave brugerkonti til dig selv (vi bruger her daisy som login navn) ved at skrive
adduser daisy, for at lave en konto til brugeren "daisy".
Brug passwd daisy for at sætte passwordet for brugeren daisy. Vælg ikke et simpelt password!
Skriv derefter exit, så du kan logge ind som dig selv med navnet daisy.
