Mit allerførste indtryk er at siden ser flot og indbydende ud, men kort efter dukker der flere (mere eller mindre irriterende) detaljer op:
- Popup-teksten (mouse-over-teksten) i topmenuen er næsten ulæselig (hvis på lyseblå baggrund)
- Generelt er fonten for lille. Ja, jeg er godt klar over at jeg kan regulere dette i browseren, men med default-indstillinger er det for småt (IMHO).
- Der er for langt "ned" til noget information omkring jer selv. hvis jeg som ny bruger kom ind på jeres site (hvilket jeg jo lige gjorde), ville jeg omgående kigge efter 'Om HotClick.Dk'. Det nærmeste valg var 'Information', der indeholder en række undervalg i en - synes jeg - sjov rækkefølge:
Job, Banners, Sponsor, Reklame, Om Hotclick.Dk og endeligt Kontakt.
Der er også et par funktionelle fejl - dem har i sikkert check på allerede, men jeg noterer alligevel dem jeg fandt (hvis nu der er én I har overset ;-)
- Efter søgning med flere ord (f.eks. 'test tast') returneres escaped tekst:
'Søgning: Resultater på test%20tast'
- Ved tryk på 'Copyright by Hotclick.dk' kommer man til siden 'Der er ingen ledige jobs' (!)
- charts giver en 404 not found (charts.asp)
- Søgning på rene' giver en fejl:
[TCX][MyODBC]You have an error in your SQL syntax near ''%') and klar = 1)' at line 1
(husk at escape " og ' :-)
- I reklamerer med XHTML 1.0 kompatibilitet - men den holder ikke:
http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.hotclick.dk%2Fkategori.asp%3F39%3B1%3B - og endeligt er det hele umådeligt langsomt.
.. men alt i alt synes jeg det ser godt ud. De fleste ting er småting, og skyldes sikkert at sitet er under udvikling.
Jeg kan godt lide billederne, der skifter efter hvilken kategori man nu befinder sig i - det er en god effekt.
Til gengæld kunne man måske godt ønske sig at "overmenuen" (den øverste fjerdedel med søgefunktionen) blev lagt i en frame for sig - simpelthen for at øge hastigneden - det er et spørgsmål om temperament (og om man er for eller imod frames :-)
Keep on the good work!