Davicom netkort - PlugNPlay eller ej?
Jeg er løbet ind i et problem, som jeg ikke er stødt ind i før:En ældre bambusmaskine (Celeron 466 MHz 64 Mb Ram) med indbygget Davicom 9102/A 10/100 netkort. Jeg reinstallerer Win98 og Windows ser ikke netkort eller grafikkort. Fint nok, jeg finder drivere til begge dele på nettet og installerer disse. Grafikkortet kommer fint op, men netkortet giver problemer. Efter at have installeret driveren (ved at udpege .inf filen fra kontrolpanel/netværk/tilføj/netkort/har diskette) svarer Windows at "Dette er en Plug And Play enhed. Sluk og tænd maskinen for at få enheden til at fungere korrekt". Netkortet kommer aldeles ikke med, hvis jeg genstarter maskinen.
Jeg har selvsagt forsøgt med et væld af forskellige drivere - og jeg har endda forsøgt at pille i .inf filen for at tvinge netkortet igennem, men den samme meddelelse bliver ved med at poppe op.
Mit næste bud er at installere ME og hvis det ikke hjælper at installere et ordentligt netkort, men det undrer mig jo, at jeg ikke kan få driveren ind og hvis andre har oplevet lignende problemer vil jeg meget gerne høre om det.
mvh
Jasparr