inspiration til jobsøgning - nyuddannet datamatiker
Jeg er nyuddannet datamatiker med et godt resultat og både flair og interesse for databaser/programmering og systemudvikling generelt.Jeg har i de fleste aspekter af uddannelsen lagt mere vægt på det grundlæggende og generelle frem for at specialisere mig i enkelte værktøjer - min kommende arbejdsgiver kan således med en ganske lille indsats specialisere mig i de værktøjer og metoder som netop denne virksomhed benytter sig af.
Jeg vil derfor gerne arbejde i et firma, som kan se fordelen i selv at oplære/videreuddanne sine medarbejdere til at blive et varigt aktiv for virksomheden.
De fleste stillingsopslag retter sig mod specialister indenfor bestemte områder, og jeg håber via dette indlæg at kunne få nogle henvisninger til firmaer der kunne have interesse i en som mig, med henblik på at sende nogle uopfordrede ansøgninger.
....hvis der er en der kan skabe en jobgivende kontakt, kan vedkommende selv bestemme sin pris i $, tjenester eller whatever - over eller under bordet!
PS: ville egentlig have lagt spørgsmålet i job/opgaver, men dér får jeg at vide at der ikke kan oprettes spørgsmål i den kategori