30. marts 2002 - 14:24Der er
15 kommentarer og 1 løsning
Kan man sælge en ide?
Jeg fik for nogen tid siden en kanonidé, en af dem hvor man bare ikke fatter at ingen har lavet det endnu. Jeg har nu tænkt så meget videre at det ligner et koncept. Jeg har et job som jeg er glad for, ønsker ikke at starte virksomhed eller bruge enorme mængder tid på det. Men ideen er så god at den meget hurtigt kan tjene store beløb ind, så jeg vil jo også gerne selv tjene lidt på den. Jeg kan ikke slippe den ud af hovedet - og den vedbliver at udvikle sit potentiale. Jeg får ondt i hovedet af det:(
Mit spgs. er nu - hvor går man hen med sådan et koncept? Jeg er ikke meget for at røbe nogetsomhelst - det er ganske enkelt for nemt at bygge for den som har erfaringen. Men her er et par hints for at du, hvis du vil, kan hjælpe mig videre:
Nogle firmaer har mulighed for at implementere ideen i deres koncept og udfylde et nyt behov hos deres kunder. Det er teleselskaberne som opererer på mobilområdet, de store sms-sites og de store serviceportaler, eksempelvis tv2 og jubii.
Et mindre eller nyt firma har også mulighed for at udvikle det som en helt ny service for sig selv, som umiddelbart kan videresælges til mange som enten har eller får behovet.
Porblemet er at jeg har travlt. Det kan kun være et spgs. om tid før kommunikationsudviklingen "helt af sig selv" opfinder det samme.
Et andet problem er at der med det samme vil være fokus på denne form for indtjening på et område som er i fuld udvikling. Der er bare ikke nogen som har opdaget denne kombination af services endnu - men mange har som sagt potentialet.
Altså - først og fremmest: jeg søger én som har erfaring med at skyde et samlet koncept hurtigt af, eller som har erfaring med at sælge det til eksisterende firmaer. Selv ejer jeg intet andet end ideen, der efter min bedste overbevisning er genial.
Jeg vil naturligvis gerne høre gode forslag her, selv om jeg ved det er lidt svært at gennemskue hvad det drejer sig om (det er helt bevidst:) Mit mål er dog at finde frem til den person som kan hjælpe mig videre med det her. Skriv din email eller tlf.nr. hvis du mener du er det, så kan vi snakke nærmere om det.
Jeg vil da meget gerne deltage i projektet, men kun hvis jeg kan se $$$ :) og det ikke er alt for tungt at føre ud, du kan ringe til TechBiz I/S - www.techbiz.dk - 70 20 09 79 og tage en snak med mig Nikolaj Friis Larsen efter påske. du er også velkommen til at sende en mail på nikolaj@techbiz.dk hvis du mener vi kan have gavn af idé'en :)
markma> først ville jeg hvis jeg var dig, udtænke planen helt( har du måske gjort), få skrevet alt sammen ned i første omgang.. Der efter skal du, før du overhovedet snakker med nogle, lægge en plan, for hvordan du vil sælge dette produkt. denne plan kunne f.eks. indeholde: Hvilke virksomheder kunne være intersseret i netop din ide? Hvem er de? tdc f.eks., da du nu nævner sms i dit spm..
Desuden SKAL du huske at få lavet en aftale med dem du vil dele ideen med, f.eks. en hemmeligholdelses aftale, så du kan være bare lidt sikker på, at dette firma ikke bare midbruger dine ideer, og selv tager alt credit for dem, før de har købt/overtaget dine ideer osv. Hvis du ikke gør dette, kan det i værste fald gå ud over dig, da de jo bare kan bruge din ide, og sige at det var dem som opfandt den....( dette kunne man nemt forestille sig de helt store virksomheder kunne gøre, da vi alm mennesker jo ikke har særlig meget skulle have sagt i sådan en sag)..
Hvis du evt. er intersseret i at gå i krig med en ligemand( jeg udvikler også ideer), og har en million af dem hele tiden., så kunne du evt. lige smidde en mail på wil@talkzone.dk, hvor vi lige kunne diskutere hvad man evt. kan gøre, og hvad man skal gøre...
Men pointen i det hele er vel at få solgt ideen, til bedste pris, så derfor skal man altid først: Vække interessen fra flere store virksomheder. (give dem en godbid af projektet f.eks., hvorefter de så kan få det hele hvis de betaler nok)
Jeg er ikke den store guru inden for ide udvikling osv, så jeg ved faktisk ikke hvad man præsis skal gøre, men sin ide, men jeg kom da med et forslag..
måske kan du bruge det til at arbejde vidre mod dine mål, og måske endda give/få hjælp af mig...
christian>> jeg har allerede tænkt over de spørgsmål du nævner først. hemmelighedsaftalen vil jeg gerne vide mere om, ved du hvor jeg kan finde info om den og regler for det? Jeg er klar over risikoen ved at henvende mig på denne måde, jeg grøn m.h.t. at sælge - jeg har kun arbejdet med non-profit ideer før. Nu syntes jeg de er for gode til at donere væk :) Jeg er med på at dele erfaringer men at gå i krig er jeg ikke helt sikker på hvad du mener med:)
Men når selv en lille virksomhed kan lave det, hvad forhindrer så TDC i at snuppe konceptet og selv lave det - i stedet for at købe det af dig? Når der ikke skal mange resurser eller viden til.
Hvorvidt et firma kan have gavn af det og om der er $ i det afhænger lidt af hvordan det markedsføres og hvad firmaet spænder over. Altså hvor meget skal I ud i byen og købe? Jeg er ikke uddannet it-mand udover som interesse, så jeg tænker ikke så teknisk, men jeg prøver:) Det sidste først:
Jeg mener ideen har potentiale for at snige sig ind på markedet som en service de fleste benytter sig af nu eller snart, som eksempelvis e-boks og netbetalinger. Det stiller nogle krav til sikkerhed, databasestørrelser og funktionalitet da firmaet selv skal stå for trafikken. Håndtering af 2 meget store databaser. Tung trafik i korte spidsbelastninger. Desuden design af en brugervenlig programflade som er webbaseret og nogle udviklingsstærke programmører
Det handler om sms, det er rigtigt. Mere nøjagtigt om service sms. Det er en del af det. Derfor kræves der også server som kan håndtere sms på alle områder og det kræver nogle aftaler om afsendelse o.s.v.
Markedsføringsmæssigt er det en fordel at firmaet har nogle gode kanaler at sælge det igennem, overvejende til serviceindustrien og have en bred flade til forbrugerne af mobiltelefoner og internettet. Det er ikke nok at "dukke" op på nettet med en ny service :)
Det var vist hvad jeg kan fortælle her om det. Forhåbentligt er det blevet lidt mere præcist i forhold til firmaer som måtte være interesseret.
cool-will er inde på noget vigtigt. Din beskyttelse af din idé. Han nævner 'Hemmeligholdelsesaftaler'. Måske DAFFO (Dansk Forening til Fremme af Opfindelser) har nogen liggende på deres hjemmeside www.daffo.dk ellers kan du sikkert spørge der.
På den anden side vil jeg personligt ikke anbefale dig at bruge Hemmeligholdelsesaftaler, da der er mange problematikker ved dem. Jeg vil kontakte mit lokale erhvervsråd og fortælle om lidt om idéen og bede om et personligt møde, hvor de kan rådegive mig om det videre forløb. Dernæst kan jeg lave et referat af mødet, jeg kan få erhvervsrådet til at signere, så kan jeg altid bevise, at jeg med sikkerhed på det tidspunkt havde idéen. Samtidig kan jeg orientere eventuelle købere af min idé om, at jeg har et signeret referat. Så vil de have sværere ved at løbe med idéen.
Andre der vil kunne hjælpe dig er f.eks. TIC (Teknologisk Informations Center) www.tic.dk eller Teknologisk Innovation www.tekinno.dk (hvis din idé indeholder patenteringsmuligheder).
tommyf> netop- det er derfor jeg henvender mig her og derfor jeg ikke bare ringer til en udvikler i tdc eller hos et andet relevant firma. Det ville af samme årsag - at det er meget simpelt når man først har set det - være ret dumt, de har mulighed for at sige mange tak - og selv starte servicen om et par måneder..
til tony>> tak for dit svar, jeg har et par spgs. til det.
på hvilken måde kan mit erhvervsråd hjælpe mig? jeg har i anden forbindelse fået rådgivning fra tic - jeg mener ikke de er så relevante fordi jeg jo egentlig ikke ønsker at starte virksomhed.. jeg tvivler stærkt på om min ide indeholder muligheden for et patent.
Dit erhvervsråd kender mange virksomheder i dit lokalområde, måske nogle af dem kan være interessante for dig. Og måske erhvervsrådet kan introducere dig til dem. Derudover har erhvervsrådet adgang til større databaser med div. virksomheder i, som du kunne have interesse i at kende lidt mere indgående end hvad der er offentlig tilgængelig. F.eks. oplysninger der vedrører deres drift, tjener de penge, hvor mange er ansat, hvem er i ledelsen o.s.v.
Jeg er nu ret sikker på at TIC kan hjælpe dig med stort set samme (og måske flere) oplysninger end erhvervsrådet. Erhvervsrådet er lokalt forankret, hvorimod TIC er opdelt i regioner.
Hvis din idé ikke indeholder muligheder for patentering vil jeg anbefale dig at sætte ind på konceptet overfor denne 'svaghed'. Potentielle parter vil helt sikkert se på, hvor nemt det vil være for konkurrenter at kopiere idéen ... inden de ser på markedspotentialet. Og Ja det er rigtig ØV sådan noget, men det er nu en gang de markedskræfter, vi alle er underlagt når vi arbejder med kommercielle idéer. Sagen kan jo som du sikkert ved stille sig lige modsat når det er NPO-projekter vi arbejder med (NPO = Non Profit Organisations).
tony>> der vil rigtig nok være en stor risiko for at andre firmaer kopiere ideen, derfor skal den være robust fra starten - og hvis et enkelt firma bygger den - konkurrencedygtig i forhold til at større selskaber selv bygger det. Det har både den svaghed - men også potentielle styrke, at det dels allerede anvendes (bare på anden måde) og dels er nemt at implementere i eksisterende koncepter. Det er en svaghed fordi mange har mulighed for selv at bygge det - styrke fordi mange vil få brug for det.
Pointen er at den/de som starter servicetypen, som det kan kaldes, også har muligheden for at tage sig betalt for trafikken - selv om det implementeres hos andre som en brugerservice.
Hvad jeg netop er ret så rådvild omkring er hvorvidt jeg i det hele taget skal henvende mig til virksomheder, til etableringsvejledere eller selv forsøge at samle nogle folk som er interesserede.
Under alle omstændigheder er det væsentligt at finde ud af mine muligheder for at sikre min egen "deltagelse" hvis mine ideer viser sig at have det potientale som jeg selv forventer.
Har du erfaringer i forhold til at beskytte selve idegrundlaget. Jeg mener helt konkret den ca. time eller to som det vil tage mig at sætte en eller flere andre personer ind i det? Skal man båndoptage det? Skal der vidner på? Hvor stor sikkerhed har jeg egentligt reelt hos tic eller andre rådgivningsselskaber hvis ideen kommercielt er umiddelbar salgsbar?
Ja det dilemma kende vi alle ... os der arbejder med idéer og projekter. Hvordan kan man introducere idéen for andre, samtidig med at man beskytter den ?
Der findes historiske skrækscenarier som indikere, at virksomheder har stjålet idéer fra ophavsmanden - sådanne historier sælger mange aviser, derfor høre vi om dem. Vi høre aldrig om de tusinder af gange hvor alt går sin stille gang og den virksomhed der kontaktes ikke vil sætte sit renomé over styr, ved at prøve på at stjæle idéen fra ophavsmanden. D.v.s. jeg kan ikke give dig den færdige opskrift på, hvordan du skal tackle problemet, blot henvise til mit ovenstående råd om at få bevis fra anden troværdig tredje part på at du har idéen.
Hvis du er lidt på 'herrens mark' med om du selv skal prøve at stavle en virksomhed på banene, vil jag på det kraftigste anbefale dig at lade være, men er dit bryst fuldt af livsmod og dynamik, så var det måske en mulighed.
Idégrundlag / idéer kan ikke patenteres, men det kan metoder. D.v.s. du kan ikke patentere idéen til at lave en baberkniv, men du kan patentere nye metoder til at fæste kniven til skaftet - hvis du forstår hvad jeg mener.
well, det er kombinationen af 3 services, sat sammen med en ny måde at bruge dem på som er fundament for konceptet. En del af ideen må også tillægges muligheden for marketsføring af de services. Hvis min ide skulle ind under begrebet metode skulle det være fordi den er en ny metode til at forøge salget af sms-beskeder med et par procent, så det går nok ikke :) Jeg kan ikke finde noget belæg for at påstå at sammensætningen af de services og udviklingen at et styringsredskab mellem dem skulle være en ny metode, den holder jo heller ikke.
Så jeg er nok lidt på "herrens mark" , men tak for hjælpen da, jeg vil tænke over det et par dage igen.
Hvis der er noget du tror jeg kan hjælpe dig med, så siger du bare til ...
Held & Lykke med projektet :))
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.