Avatar billede ibw Nybegynder
20. februar 2002 - 14:57 Der er 28 kommentarer og
1 løsning

ROSKILDE FÅR NYT IT-HUS FOR IVÆRKSÆTTERE

Firmaet IBW i Roskilde har oprettet flotte faciliteter til et nyt IT iværksætter hus for unge energiske iværksættere der ønsker opstart hér og nu! Det nyt IT-Hus er beliggende på attraktiv strøgadresse i Roskilde Centrum, med kun 5 min. til nærmeste tog og bus.

Bag projektet står Jakob Adeltoft der selv er energisk iværksætter og nu realiserer sin drøm om et nonprofit IT iværksætter hus for unge mennesker med nystartede ideer og projekter.

Jakob siger ”Jeg ved hvor svær en opstart kan være og hvor vigtigt det er med konstant ping-pong i udviklings situationer. Personligt, har jeg for år tilbage, siddet med mine ideer i min 2-værelses lejlighed og programmeret til ud på de sene nattetimer og savnede da et godt og solidt netværk og muligheden for at trække på ekstern expertise.”

Yderligere siger han ”...med dette IT-Hus, prøver jeg at skabe de forhold jeg selv har manglet i opstartsfasen samt at opbygge et solidt netværk hvor vi kan trække på hinandens ekspertise.”

Han supplerer ”Jeg har selv været hele møllen igennem og hvis det ikke havde været for en god opsparing og en farmand der også var med på ideen, havde jeg aldrig stået, hvor jeg står i dag.”

IT-Huset henvender sig til iværksættere indenfor IT branchen, der på baggrund af en idé eller et allerede udviklet produkt, ønsker at starte op uden at skulle satse hus og hjem eller børneopsparing for at kunne etablere sig i pæne kontor- og møde lokale faciliteter.

En lejer vil typisk være indenfor en af nedenstående kategorier
*Programmør
*Web Designer
*Animator
*Grafisk Designer
*etc.

IT-Huset stiller alle de nødvendige faciliteter til rådighed, hvor iværksætterne ikke skal tænke på variable udgifter som f.eks. Internet, varme, el, papir, fax etc. – dem styrer IT-Huset.

IT-Huset leverer en komplet arbejdsplads (dog ikke PC) samt adgang til en række fælles faciliteter som Internet adgang, netværk, printer, mødelokale, storskærmsprojektor, køkken, toilet, parkering etc.

Skulle nogen være interesseret  er de velkomne til at kontakte Jakob Adeltoft, på e-mail jva@ibw-sol.com eller telefon 46 32 68 68.


Med venlig hilsen,
Jakob Adeltoft

IBW
Algade 22
4000 Roskilde

www.webproof.dk
Avatar billede Tony Juniormester
20. februar 2002 - 15:12 #1
Flot - tillykke med 'fødslen' ...

Et lille velmenende råd ... pas på med ikke at blive for selektive i valg af 'beboere' ... de 'skøre' IT-spørgsmål der kan give ny indsigt i eksisterende produkter og idéer til nye produkter kommer ofte fra helt andre brancher ... :)

"Intet problem kan løses fra den samme bevidsthed, som skabte det. Vi må lære at se verden på ny".
Albert Einstein
Avatar billede osaka_san Nybegynder
20. februar 2002 - 15:13 #2
Rolig nu med de Caps i overskriften. Det får dig jo til at virke som en person der står og råber en direkte ind i ørerne ;-)
Avatar billede startfirma Nybegynder
20. februar 2002 - 15:24 #3
Flot initiativ :)

mvh www.startfirma.dk
Avatar billede cholm Nybegynder
20. februar 2002 - 18:41 #4
Måske at en oversigt over lignende iværksættermiljøer som Jakob´s, kunne være en god idé til www.startfirma.dk

/cholm
Avatar billede Tony Juniormester
20. februar 2002 - 18:47 #5
Glimragende idé 'cholm' ! ... en af de der: Hvorfor er der dog ingen der har tænkt på det før !!!!!!!!!!!!

Måske StartFirma kan finde plads, så hvert miljø kan få 1 Mb til at præsenterer sig selv med ... det må der også kunne findes lidt $$ til hos Erhvervsministeriet ...
Avatar billede cholm Nybegynder
20. februar 2002 - 18:52 #6
Vi må hellere sørge for at få lavet en aftale med www.startfirma.dk om betaling for idéen, inden at Henrik læser dette...:-)

/cholm
Avatar billede Tony Juniormester
20. februar 2002 - 18:52 #7
>> startfirma

Har du snakket med Nikolaj Seest fra 'Dansk Iværksætter Forening' om et samarbejde. Kvaliteten og omganget af dit site, vil jeg antage vil være en naturlig samarbejdspartner for DIF ...
Avatar billede startfirma Nybegynder
20. februar 2002 - 19:11 #8
Jeg har lavet en e-service... præcis til det her formål... den blev færdig sidste uge, og jeg vil med glæde liste sådanne initiativer :)

cholm> For at få patent på en idé skal den ikke være alment kendt i offentligheden hvilken den nu er her.. hold dine idéer for dig selv en anden gang hvis du vil tjene penge ...hahaha

tony> Nicolai har inviteret mig på kaffe på christianshavn. Jeg laver bare ikke andet end at gå til møder fortiden. I arts vil startfirma.dk fremstå med en række betydelige samarbejdspartnere samt en masse godt materiale :)) (lige lidt reklame)
Avatar billede startfirma Nybegynder
20. februar 2002 - 19:12 #9
arts = marts ...
Avatar billede cholm Nybegynder
20. februar 2002 - 19:21 #10
Ja, jeg tænkte det jo nok - Sådan går det når vi, kreative salgsfolk, er oppe imod stærke kræfter med lovgivningen helt inde på livet...:-)

Straks finder de en paragraf der passer til lejligheden...:-)

Glæder mig til at se de nye funktioner på www.startfirma.dk

/cholm
Avatar billede startfirma Nybegynder
20. februar 2002 - 19:22 #11
cholm og tony>

Der er sendt en mail til jer :)
Avatar billede ibw Nybegynder
21. februar 2002 - 07:49 #12
Hej alle,
Mange tak for de fine ord på vejen og jeres interesse for dette projekt.

Startfirma > Jeg ville da blive mægtigt glad hvis du oprettede en liste over lignende projekter i landet - det ville være til stor gavn for alle "os" og måske får flere øjnene op for at lave andre projekter af slagsen:)

Jeg pønser for øjeblikket på et navn til dette iværksættermiljø - nogen gode forslag? IT-Huset er desværre taget i forvejen i Odense med samme formål, så et andet godt ord:)

/Jakob
Avatar billede startfirma Nybegynder
21. februar 2002 - 07:55 #13
ibw alias Jakob>

Jeg er netop ved at lave en funktion der gør at I selv kan beskrive jeres iværksættermiljøer. Funktionen kalder vi e-service og her kan i komme med lidt billeder samt beskrive jeres IT-hus samt jeres ydelser mv. E-service er til test, og ventes at blive implementeret i starten af marts. I kan meget bedre selv formidle jeres miljø, og det vil virke bedre end hvis jeg bare lister en række links :)

Jeg opretter så en kategori i e-service der hedder Iværksættermiljø hvor I alle kan liste jeres innovationsmiljøer.

Har I et bedre navn til kategorien?
Avatar billede ibw Nybegynder
21. februar 2002 - 07:58 #14
Jeg syntes at Iværksættermiljø dækker meget fint over kategorien da det er det, det er, så hvorfor bruge fancy-pancy ord for det samme?

Jeg glæder mig til at se resultatet:)
Avatar billede startfirma Nybegynder
21. februar 2002 - 08:03 #15
ibw> e-mail sendt til dig
Avatar billede locturian Nybegynder
24. februar 2002 - 00:43 #16
Ibw, du nævner at der er noget af samme slags i Odense? Hvor henne? Har de en hjemmeside? - Svar udbedes :) - Jeg er nemlig selv fra Odense, og mener at det er et spændende projekt - det eneste der er til hindre for at jeg ville deltage i noget sådant, er at det ligger så langt væk....

/Loc out
Avatar billede danscape Nybegynder
24. februar 2002 - 00:51 #17
ibw>>> U got mail ;D
Avatar billede ibw Nybegynder
24. februar 2002 - 12:58 #18
locturian> Jeg har vist taget fejl - det ligger i Svendborg, hvilket du jo ikke kan bruge til så meget. Du finder det på adressen www.it-huset.dk.

Beklager min fejlinformering:-(

/Jakob
Avatar billede abruscato Nybegynder
24. februar 2002 - 19:31 #19
Hvad siger I til navnet "IT-fabrikken" (http://www.it-fabrikken.dk / http://www.itfabrikken.dk)? Begge domæner er ledige.
Avatar billede abruscato Nybegynder
24. februar 2002 - 19:35 #20
Nævnte navn(e) giver ingen (danske) resultater hos Google.com eller hos told&skat - Så de burde ikke give problemer mht. at der er andre der har rettighederne til navnet...

PS: Fint tiltag :)
Avatar billede startfirma Nybegynder
24. februar 2002 - 20:19 #21
www.cvr.dk her kan i se om navnet er registreret af en virksomhed...
Avatar billede startfirma Nybegynder
24. februar 2002 - 20:20 #22
Avatar billede professoren Nybegynder
07. marts 2002 - 16:15 #23
der findes iværksætter hoteller også i Odense og Kbh
Avatar billede abruscato Nybegynder
07. marts 2002 - 16:27 #24
IBW -> Glæder mig at se at du kunne bruge mine forslag :)
Avatar billede ibw Nybegynder
08. marts 2002 - 11:38 #25
abruscato> Ja, mange tak, jeg har registreret begge navne og en website dukker op i løbet af næste uge:)

professoren> Vi vil meget gerne høre mere omkring dette?
Avatar billede professoren Nybegynder
08. marts 2002 - 17:26 #26
>> IBW  I københavn og frederiksberg hedder det
Erhverscenter TIC København-Frederiksberg
www.tic.dk/tickf

Jeg har ikke addresses i Odense på mig idag, men vil sende det senere.
Avatar billede professoren Nybegynder
13. marts 2002 - 15:15 #27
vedr: IT-iværksætter hoteller på fyn:

Der er flere!! Derfor vil jeg anbefale brochuren !Fynske IT-huse og væksmiljøer" som kan bestilles fra:
www.it-forum.odense.dk
info@it-forum.odense.dk

el.
www.it-forum.sydfyn.dk
el.
www.vestfyn.dk
Avatar billede ibw Nybegynder
29. august 2002 - 09:16 #28
Nå, EXP siger det er tid til at lukke emnet - hermed gjort. Den heldige vinder af 0 point bliver tony_breindal.

Vi hører naturligvis stadig fra interesserede til vort tiltag IT-Fabrikken, som også kan findes på www.it-fabrikken.dk. Og abruscato, tak for dine forslag til navn og domæne. Også tak til startfirma for din venlige hjælp og generelle interesse ifm. annoncering af IT Fabrikken.

Over-and-out for now:)
Avatar billede thorborg Nybegynder
13. oktober 2005 - 23:42 #29
Hej Jakob

Du er også velkommen til at gå ind på www.amino.dk som er Danmarks eneste iværksætter debat. Der finder du sikkert hurtigt et par lejere.

Dbh Martin
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester